onsdag den 23. januar 2013

EM 2013 - Volosozhar/Trankov vinder kort program

Volosozhar/Trankov udfører et løft i deres korte program. (Foto: Reuters)

Dag 1 af EM 2013 i kunstskøjteløb sluttede med parløbernes korte programmer, hvor de to favoritter ikke skuffede.

Humøret var ikke det højeste for russiske Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov; hans far døde uventet i søndags, men Trankov valgte stadig at deltage. Ikke desto mindre fik parret leveret et stærkt program med triple twist og kast triple loop. Han holdte dog lidt fast i landingen på side-om-side salchows. En score på 73.23 point giver dem en foreløbig 1. plads.

Rivaler Aliona Savchenko og Robin Szolkowy fik også udført et stærkt program med highlights som kast triple flip, side-om-side triple tåloops og triple twist. Parret var en smule mere tilbageholdende en russerne, hvilket nok medførte lavere GOE og programkomponenter. Guld er dog stadig i rækkevidde for tyskerne, som ligger på en 2. plads med 70.21 point.

Der var et par overraskelser i resten af feltet. Stefania Berton og Ondrej Hotarek havde en lidt lav triple twist, men resten af elementerne var stærke, især side-om-side triple tåloop og kast triple loop. Et personligt nyt bedste på 64.28 point giver dem en 3. plads.

Vanessa James og Morgan Cipres havde et meget usikkert greb på triple twist, men de holdte sammen på nerverne og leverede resten af programmet - inklusiv side-om-side triple tåloop og kast triple flip - rent. De er på en 4. plads med et nyt personligt bedste på 59.27 point.

Skuffende gik det for Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov, der havde en mindre nedsmeltning. Han faldt på side-om-side triple tåloop, hun havde step-out på kast triple loop, og de måtte kæmpe for at komme ud af dødsspiralen. De er nu nede på en 4. plads, men et stærkt langt program udelukker ikke bronze.

Mari Vartmann og Aaron van Cleave overraskede med et rent program, omend deres elementer var af lettere sværhedsgrad. Daria Popova og Bruno Massot have en usikker triple twist og step-out på kast triple loop, men resten af programmet var solidt. De to par er på en hhv. 6.- og 7. plads.

De regerende bronzevindere Ksenia Stolbova og Fedor Klimov er nede på en 7. plads efter en usikker triple twist, fald på side-om-side triple tåloop (ham) og step-out på kast triple loop.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV

RUS
73.231
2Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY

GER
70.212
3Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
64.283
4Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
59.274
5Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
56.205
6Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
55.146
7Daria POPOVA / Bruno MASSOT

FRA
53.757
8Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
53.708
9Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
47.269
10Stacey KEMP / David KING

GBR
45.3910
11Julia LAVRENTIEVA / Yuri RUDYK

UKR
41.6611
12Stina MARTINI / Severin KIEFER

AUT
39.0712
13Elizaveta MAKAROVA / Leri KENCHADZE

BUL
37.1513
14Maria PALIAKOVA / Nikita BOCHKOV

BLR
37.0614
15Magdalena KLATKA / Radoslaw CHRUSCINSKI

POL
34.7315

Se flere detaljer her.

2 kommentarer:

K sagde ...

Håber virkelig at SAVCHENKO og SZOLKOWY kan tage føringen - de har altid været mit ultimative yndlingspar :)

Sequins Galore sagde ...

Jeg foretrækker også tyskerne, omend jeg synes at deres programmer denne sæson er en skuffelse (ja, jeg håbede at de ville beholde deres "Pina" program). Men russerne har virkelig de store "wow" elementer, så jeg er enig med deres lille føring her.