torsdag den 24. januar 2013

EM 2013 - Amodio tager føring med rent kort program

Florent Amodio fejrer et stærkt kort program ved EM 2013. (Foto: Reuters)

Dag 2 af EM 2013 i kunstskøjteløb begyndte med herrernes korte programmer, hvor toppen fik leveret nogle stærke programmer. Dette var dog ikke helt overskiften på dagens konkurrence (se Evgeni Plushenko længere nede).

Europamesteren fra 2011 Florent Amodio fik leveret et rent og teknisk svært prorgram med en quad salchow og triple axel, samt en triple lutz-triple tåloop i anden halvdel. Siddepirutten var level 4, mens de andre elementer kun blev tildelt level 3. De stærke spring bragte ham dog på en foreløbig 1. plads med et nyt personligt bedste på 89.82 point.

Lige over et point bagud på en 2. plads sidder Javier Fernandez, der også havde et stærkt løb. Han landede quad salchow og triple axel, men kombinationen var "kun" triple lutz-double tåloop. Hans score på 88.80 point er også et nyt personligt bedste.

Endnu en franskmand er i top 3. Brian Joubert havde en vending i mellem springene på sin quad tåloop-triple tåloop, men resten af hans elementer blev udført uden fejl. Scoren på 83.93 point er et sæsons bedste.

Michal Brezina fik landet en quad salchow og triple axel, men han havde step-out på sin triple flip i planlagt kombination. Han er nu (igen) på en 4. plads med 79.84 point.

Russiske Sergei Voronov fortsætter det stabile løb, da både quad tåloop-triple tåloop, triple axel og triple loop blev landet rent. Han er nu på overraskende 5. plads med 78.84 point.

Der har været rygter om problematisk træninger for Evgeni Plushenko pga. skader, og der er måske noget om snakken. I dag forsøgte han ikke sin quad, men alligevel havde han en usikker landing på triple lutz og faldt dernæst på sin normalt sikre triple axel. Han improviserede dog klogt med en triple loop-triple tåloop, men skaden var sket: en skuffende 6. plads med 74.82 point. Det er allerede officielt, at han har trukket sig fra konkurrencen (kilde).

Landsmand Maxim Kovtun fik landet en quad tåloop-triple tåloop, men dernæst blev det kun til en doublet axel og triple lutz med hånd på. Alexander Majorov fik udført alle sine fire triple spring rent. De to herrer er på en tæt 7.- og 8. plads med personlige nye bedste scores.

Tomas Verner havde igen problemer, da han faldt på quad tåloop og dernæst doublede begge spring i sin kombo. Han er nede på en 9. plads.

Danske Justus Strid havde usikre landinger på to spring, men med sin 21. plads er han videre til det lange program - top 24 går videre.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Florent AMODIO

FRA
89.821
2Javier FERNANDEZ

ESP
88.802
3Brian JOUBERT

FRA
83.933
4Michal BREZINA

CZE
79.844
5Sergei VORONOV

RUS
78.385
6Evgeni PLUSHENKO

RUS
74.826
7Maxim KOVTUN

RUS
74.467
8Alexander MAJOROV

SWE
74.298
9Tomas VERNER

CZE
68.999
10Viktor PFEIFER

AUT
67.3410
11Chafik BESSEGHIER

FRA
66.9311
12Kim LUCINE

MON
63.2712
13Viktor ROMANENKOV

EST
59.6613
14Pavel IGNATENKO

BLR
58.3814
15Yakov GODOROZHA

UKR
57.4415
16Zoltan KELEMEN

ROU
57.4416
17Peter LIEBERS

GER
56.6717
18Alexei BYCHENKO

ISR
56.4218
19Javier RAYA

ESP
54.2119
20Pavel KASKA

CZE
53.7620
21Manol ATANASSOV

BUL
53.5821
22Justus STRID

DEN
53.1422
23Maciej CIEPLUCHA

POL
52.8423
24Stephane WALKER

SUI
50.9324
25Paolo BACCHINI

ITA
50.6825
26Valtter VIRTANEN

FIN
48.4126
27Harry MATTICK

GBR
48.0827
28Saulius AMBRULEVICIUS

LTU
43.8528
29Ali DEMIRBOGA

TUR
43.4729
30Paul Bonifacio PARKINSON

ITA
40.3530

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: