torsdag den 6. december 2012

Farris tager føring efter kort program ved JGPF

Joshua Farris udfører en parallelpirutte i sin korte program. (Foto: Getty Images)

Junior Grand Prix Finalen 2012 startede i dag med herrernes korte programmer. Der var ingen større overraskelser i placeringerne, selvom de fleste herrer ikke fik løbet et rent program. Se alle videoer på ISU's Youtube kanal.

Favorit Joshua Farris havde et tydeligt step-out på sin triple axel, men både triple lutz-triple tåloop og triple flip blev landet rent. Solide trin og piruetter med høje levels samt dagens bedste programkomponenter medførte et sæsons bedste på 74.53 point og en foreløbig 1. plads.

Hjemmebanefavorit Maxim Kovtun fik landet både triple lutz-triple tåloop og triple axel stærkt, men han havde en lille vending ud af triple (f)lip. Level 2 på parallelpiruette og trin betød, at han måtte nøjes med en 2. plads med et nyt personligt bedste på 72.53 point.

Den regerende mester Jason Brown satte den fri fod hurtigt ned på en ellers roteret triple axel. Andre highlights var triple lutz-triple tåloop og level 4 piruetter og trin, men han doublede sin 'tano flip, der også havde step-out. Et sæsons bedste på 69.43 point giver ham en 3. plads.

Ryuju Hino fik landet sine spring rent, omend kvaliteten kunne have været bedre. Landsmand Keiji Tanaka doublede sin axel, men fik leveret resten af programmet rent. De to japanske herrer sidder på en hhv. 4.- og fjern 5. plads.

På en sidsteplads har vi Boyang Jin, der havde to hænder på sin triple lutz og derfor kun kunne tilføje en single tåloop. Han mistede også point for manglende trin ind i solo triple (f)lip.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Joshua FARRIS

USA
74.531
2Maxim KOVTUN

RUS
72.532
3Jason BROWN

USA
69.433
4Ryuju HINO

JPN
67.554
5Keiji TANAKA

JPN
61.745
6Boyang JIN

CHN
60.736

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: