Yuzuru Hanyu udfører en piruette ved Skate America 2012, hvor han tog sølv. |
Herrernes felt er meget dybt med tre stærke kandidater til titlen.
Den regerende NHK Trophy mester er Daisuke Takahashi, som derudover tog sølv ved forrige VM. Takahashi startede sæsonen stærkt med en sejr ved Japan Open, men han overraskede negativt ved Cup of China, hvor han efter to fejlfyldte programmer måtte nøjes med sølv. Mange andre japanske herrer har klaret sig godt ved GP'erne, så Takahashi får brug for at løbe to stærke programmer, hvis han vil forblive Japans #1.
Unge Yuzuru Hanyu tog bronze ved forrige VM, men han deltager alligevel sammen med førsteseed Takahashi ved konkurrencen; formentlig fordi konkurrencen bliver afholdt i hans hjemby Sendai, som blev hård ramt af jordskælvet og tsunamien i 2011. Sæsonen begyndte stærkt med en sejr ved Finlandia Trophy, og ved Skate America fik han slået verdensrekorden for det korte program. Tre fald i det lange program trak ham ned til sølv, så han behøver ikke at være perfekt for at snuppe medalje.
Hanyu's træningskammerat Javier Fernandez tog bronze efter ham ved Finlandia Trophy, men ved Skate America var rækkefølgen anderledes: Fernandez slog Hanyu ved at tage guldet. Fernandez har også de stærke spring, men det vil muligvis blive sværere for ham at slå de japanske herrer på hjemmebane.
Sergei Voronov overraskede med bronze ved Cup of China, men hans svagere programkomponenter sammenlagt med et stærkere felt vil gør det svært for ham at gentage bedriften.
Amerikanske Ross Miner er den regerende NHK Trophy bronzevinder, og han startede sæsonen med en 5. plads ved Skate Canada. Hans triple spring er normalt solide, men en ustabil quad gør det svært for ham at nå toppen.
Landsmand Richard Dornbush startede sæsonen solidt med bronze ved Finlandia Trophy, hvor han opnåede det højeste tekniske score i det lange program. En del dumme springfejl ved Rostelecom Cup hensatte ham dog på en skuffende 6. plads.
Adam Rippon tog en 4. plads ved Cup of China, men hans score var lavere end ovenstående landsmænd ved deres GP'er. Hans tekniske problemer med triple axel og quad vil formentlig forhindre ham i at placere højt.
De to canadiske herrer har ikke haft en super start på sæsonen. Kevin Reynolds tog en 4. plads ved Ondrej Nepela Trophy og en 5. plads ved Cup of China, mens Andrei Rogozine tog en 9. plads ved Nebelhorn Trophy.
Den sidste japanske herre Daisuke Murakami gjorde sin sæsonstart med sølv ved Ondrej Nepela Trophy.
Mine forudsigelser
1. Yuzuru Hanyu JPN
2. Daisuke Takahashi JPN
3. Javier Fernandez ESP
4. Ross Miner USA
5. Richard Dornbush USA
6. Sergei Voronov RUS
7. Daisuke Murakami JPN
8. Adam Rippon USA
9. Kevin Reynolds CAN
10. Andrei Rogozine CAN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar