søndag den 23. september 2012

Japan overvejer at trække atleter fra Cup of China

Anti-japanske demonstrationer er skyllet over Kina i det seneste tid. Her er vi ved Japans ambassade i Taiwan. (Foto: Reuters)

Grand Prix sæsonen er endnu ikke begyndt, så det er ærgerligt, at der allerede nu er dukket problemer op.

Krisen mellem Kina og Japan over Japans nationalisering af de såkaldte Senkaku-øer i Det Østkinesiske Hav har allerede medført, at begge lande har trukket atleter fra stævner afholdt i det andet land.

Senest lyder det, at Japan overvejer at trække deres skøjteløbere fra Grand Prix konkurrencen Cup of China 2012, der skal afholdes i Shanghai fra den 2. til 4. november. Formanden for den japanske kunstskøjteunion fortæller, at landet ikke vil have et andet valg, hvis ikke urolighederne er stilnet af senest 7-10 dage før konkurrencen.

Japan har 5 atleter/par på deltagerlisten til Cup of China: Tatsuki Machida, Daisuke Takahashi, Miki Ando, Mao Asada og Narumi Takahashi/Mervin Tran. Fire af disse har før kvalificeret sig til Grand Prix Finalen; en mulighed de ikke får denne sæson, hvis de trækker sig fra Cup of China.

Det er uvist, om Kina vil trække sine løbere fra NHK Trophy, der skal afholdes i Sendai fra den 23. til 25. november.

Kilde: Reuters

Ingen kommentarer: