Carolina Kostner er tre gange Europamester. (Foto: Getty Images)
Damerne indtager isen i dag ved kvalifikationsrunden.
Guldfavoritten er uden tvivl Carolina Kostner, der indtil videre har haft en fantastisk sæson med en sejr ved Grand Prix Finalen. Selv uden triple lutzen er hun en af de teknisk stærkeste damer i Europa, og hendes pålidelighed på springene ser ud til at være stabil. En nedsmeltning i det korte program som forrige år kan koste hende titlen, men en top 2 placering virker sikker.
Sølvfavorit på papiret er Alena Leonova, som tog bronze ved GP Finalen. EM har dog ikke været hendes bedste konkurrence, hvor hendes hidtil bedste placering har været en 4. plads i 2009. Hun har været en smule op og ned mht. springene denne sæson, men hendes springlayout er også et af de sværeste i konkurrencen.
Landsmanden Ksenia Makarova har til gengæld haft en skuffende sæson. Hendes spring har givet hende utallige problemer, og det var kun ved de nationale mesterskaber, at hun endelig fik leveret et rent kort program. Det lange program plejer som regel at trække hende et par placeringer ned. Polina Korobeynikova gør sin EM-debut, og hun kommer med bronze ved JGPF Finalen. Hun har de svære spring, men hun er heller ikke altid stabil med disse.
Den regerende bronzevinder Kiira Korpi har pga. skade også været skuffende ved GP'erne. Hun forsøger hverken triple flip og lutz, men høje programkomponenter plejer normalt at placere hende højt.
Tidligere EM-bronzevinder Elene Gedevanishvili har udvist store forbedringer, så forsøger hun de svære kombinationer, som hun talte om tidligere på sæsonen, er en podieplads mulig.
Hold også øje med Viktoria Helgesson, som tog bronze ved Skate America.
Mine forudsigelser
1. Carolina Kostner ITA
2. Alena Leonova RUS
3. Kiira Korpi FIN
4. Polina Korobeynikova RUS
5. Elene Gedevanishvili GER
6. Ksenia Makarova RUS
7. Viktoria Helgesson SWE
8. Mae Berenice Meite FRA
9. Valentina Marchei ITA
10. Elena Glebova EST
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar