fredag den 2. december 2011

Asada tager sin første Rostelecom Cup titel

Mao Asada udfører en "bent leg" siddepiruette i sit lange program. (Foto: Reuters Pictures)

Puhaa... man er syg et par dage, men kunstskøjteløbsverdenen fortsætter. Heldigvis er der en uges pause indtil Grand Prix Finalen.

Føreren efter det korte program Mao Asada havde ikke det teknisk stærkeste program, hvor hun kun fik landet 3 triple spring, nemlig to flips og en loop. Hun underroterede kraftigt på sin triple (f)lutz, doublede salchowen og vendte ud af landingen på en double axel i planlagt kombination med en triple tåloop. Høje programkomponenter betød dog at hun vandt det lange program med en score på 118.96 point, og med sejren er hun videre til Finalen for første gang siden 2008 - hvor hun vandt.

En overraskende sofistikeret Alena Leonova lagde stærkt ud med triple tåloop-triple tåloop kombination samt 4 andre triple spring, men en doublet flip og et fald på en double axel sent i programmet forhindrede hende i at overhale Asada. Med sølv er hun også videre til Finalen.

Adelina Sotnikova fik landet sin triple (f)lutz-triple loop kombination med step-out samt 3 andre triple spring. Hendes største fejl i programmet var et fald på en triple flip i planlagt kombination. Sæsonens anden GP-bronze gør hende til førstereserve til Finalen.

Det var en god konkurrence for de russiske damer. Sofia Biryukova leverede et solidt program med 6 triple spring, et par af dem lidt usikre, hvilket gav hende en 4. plads.

Kiira Korpi fik kun udført to triple spring i sit program, begge loops, men høje programkomponenter kunne holde hende en 5. plads. Haruka Imai havde problemer med sine to første springelementer, men hun kom igen og landede 4 triple spring, hvilket var nok til en top 6 placering.

De nordamerikanske damer skuffede med bundplaceringer.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Mao ASADA

JPN
183.2511
2Alena LEONOVA

RUS
180.4522
3Adelina SOTNIKOVA

RUS
169.7533
4Sofia BIRYUKOVA

RUS
166.0744
5Kiira KORPI

FIN
160.9255
6Haruka IMAI

JPN
154.7666
7Agnes ZAWADZKI

USA
149.3878
8Amelie LACOSTE

CAN
148.4897
9Rachael FLATT

USA
147.6389
10Christina GAO

USA
117.771010

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: