Patrick udfører et af sine mange forbindende trin - her hvad der på engelsk kaldes et "lunge". (Foto: Getty Images)
Dag 2 af Trophée Eric Bompard 2011 startede med herrernes lange programmer, som desværre viste sig at være endnu en skuffelse.
Canadiske
Patrick Chan lagde stærkt ud med at lande to quad tåloops, den ene i kombination med en triple tåloop, men resten af programmet var plaget af et par fejl. Han fik landet to rene triple spring, men doublede både sin planlagte triple axel og anden triple lutz, havde et step-out på den første planlagte triple lutz og faldt i sin trinsekvens. Høje programkomponenter kunne dog give ham dagens bedste score på 156.44 point, og med sæsonens anden GP-sejr er han videre til Finalen.
Igen var det
Nan Song, som løb det teknisk stærkeste program. Han fik også landet to quad tåloops, den ene i kombination med en triple tåloop, og fulgte op med to triple axeler og to andre triple spring. Hans største fejl var en double lutz. Scoren på 147.57 point holdte ham på sin 2. plads, og med sin første GP-sølvmedalje må han vente og så om det er nok til en finaleplads.
Michal Brezina doublede sin planlagte quad salchow, men fik i alt landet 7 triple spring, dog et par af dem lidt usikkert. Hans tendens til at lave fejl sent i programmet fortsatte, da han havde en sjusket landing på en nem double axel samt fik sin siddepiruette kendt ugyldig (den var formentlig ikke lav nok). Dagens fjerdebedste score på 144.28 point var nok til at give ham bronze og en plads i Finalen.
Adam Rippon startede ud med forsøg på quad lutz, som igen blev nedgraderet. Han fik landet begge sine triple axeler, men to doublede spring og to underroterede triple spring forhindrede ham i at rykke op fra sin 4. plads.
Florent Amodio havde et ujævnt program, hvor han kiksede begge forsøg på quad salchow. Et par singlede og doublede spring sent i programmet betød, at han forblev på sin 5. plads.
Japanske
Nobunari Oda havde en fremførelse, han nok helst vil glemme. Tre fald, adskillige singlede og doublede spring og et par elementer, han helt undgik. På trods dagens laveste score forblev han på sin 7. plads, hvilket til dels skyldtes, at
Kevin Reynolds trak sig pga. et maveonde - mon de andre herrer (undtagen Nan Song) led af det samme?
Resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Patrick CHAN |
|
| CAN |
| 240.60 | 1 | 1 |
2 | Nan SONG |
|
| CHN |
| 224.10 | 2 | 2 |
3 | Michal BREZINA |
|
| CZE |
| 218.60 | 3 | 4 |
4 | Adam RIPPON |
|
| USA |
| 217.89 | 4 | 3 |
5 | Florent AMODIO |
|
| FRA |
| 201.34 | 5 | 5 |
6 | Alexander MAJOROV |
|
| SWE |
| 190.60 | 8 | 6 |
7 | Nobunari ODA |
|
| JPN |
| 167.20 | 7 | 9 |
8 | Romain PONSART |
|
| FRA |
| 160.45 | 9 | 8 |
9 | Chafik BESSEGHIER |
|
| FRA |
| 160.39 | 10 | 7 |
WD | Kevin REYNOLDS |
|
| CAN |
| | 6 |
|
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar