lørdag den 19. november 2011

Chan tager føring ved Trophée Eric Bompard

Patrick Chan lander et spring i sit korte program. (Foto: Reuters Pictures)

Trophée Eric Bompard 2011 begyndte med herrernes korte programmer, som desværre var en lidt skuffende begivenhed.

Favorit Patrick Chan begyndte sit program med et fald på en underroteret quad tåloop, men han fik landet både sin triple axel og en triple lutz-triple tåloop kombination samt udført piruetter og trin af høj kvalitet. I dagens felt var hans score på 84.16 point nok til at give ham en behagelig føring før det lange program.

På en 2. plads har vi kinesiske Nan Song, som var den eneste herre til at levere et rent program. Han fik landet en quad tåloop-triple tåloop kombination samt triple axel og triple lutz. Han mangler stadig en del arbejde i programkomponenterne, men hans score på 76.53 var stadig en personlig bedste score.

Michal Brezina startede ud med en let triple axel, men hans kombination blev kun til en triple flip-double tåloop. Fejlen betyder en foreløbig 3. plads med 74.32 point.

På en 4. plads med 72.96 point har vi Adam Rippon. Han fik landet sine spring, men de blev ikke alle udført helt rent. Triple axelen havde en lidt usikker landing, og begge spring i triple flip-triple tåloop kombinationen blev kendt underroterede.

Florent Amodio var meget tæt på at udføre et rent program, men han kiksede desværre indgang på sit sidste element, en siddepiruette med fodskifte, som så blev kendt ugyldig. Kevin Reynolds fik både sin quad salchow i kombination og triple axel kendt underroteret. De to herrer er på en henholdsvis 5.- og 6. plads.

Nede på en overraskende 7. plads har vi Nobunari Oda. Han faldt på sin triple flip i planlagt kombination og fik desværre ikke føjet et spring til sin solo triple (f)lutz. Desuden blev hans siddepiruette med fodskifte blev kendt ugyldig.

Stililling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN

CAN
84.161
2Nan SONG

CHN
76.532
3Michal BREZINA

CZE
74.323
4Adam RIPPON

USA
72.964
5Florent AMODIO

FRA
71.425
6Kevin REYNOLDS

CAN
65.566
7Nobunari ODA

JPN
62.957
8Alexander MAJOROV

SWE
62.128
9Romain PONSART

FRA
50.039
10Chafik BESSEGHIER

FRA
46.4310

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: