Herrernes podie ved JGP Courchevel: Andrei Rogozine (guld) er førsteseedet i Finalen, Jason Brown (sølv) er andensubstitut, mens Max Aaron (bronze) er sjetteseedet.
Herrernes konkurrence er den eneste disciplin i Finalen, hvoraf ingen af de regerende medaljetagere deltager.
Andrei Rogozine (CAN)
Canadiske Rogozine har deltaget ved Junior Grand Prix'erne siden sæson 2007/08, men det er først i år at han har har fået sit gennembrud, da han tog guld ved begge sine JGP'er og kvalificerede sig til Finalen for første gang. Han kan udføre alle triple spring, deriblandt triple axelen, som han forsøger to gange i sit lange program.
Han Yan (CHN)
Kinesiske Han Yan vandt også guld ved begge sine JGP'er, og han har nu vundet tre JGP'er ud af tre forsøg. Han har ikke triple axelen i sit repetoire, men resten af hans elementer er solide, og dertil opnår han gerne høje programkomponenter. Hans samlede score ved JGP Czech Skate er faktisk højere end den højeste score opnået af Rogozine.
Joshua Farris (USA)
Farris vandt sølv og guld ved sine JGP'er, og dette er også hans første tur til Finalen. Han har alle triple spring i sit repetoire, men han har indtil videre haft et eller flere fald i sit lange program, hvilket kan koste ham en del, da de andre aspekter af hans kunstskøjteløb stadig mangler noget arbejde.
Keegan Messing (USA)
Han endte på en 4. plads ved forrige Junior VM, hvilket er den bedste placering blandt herrerne i det felt, og han startede også ud med at vinde JGP Brasov Cup på trods af fejl i begge programmer. Ved sin anden Grand Prix endte han kun på en 4. plads efter flere fejl, men han er også den eneste herre, som forsøger en quad (tåloop) i sit lange program. Lander han den endelig her, vil han have en stor fordel.
Richard Dornbush (USA)
Dornbush tog bronze ved Finalen i 2008, men han endte kun på en 4. plads sidste år. I år startede han lidt skidt ud med en skuffende 4. plads ved JGP Cup of Austria, men han kom stærkt igen ved JGP Pokal der Blauen Schwerter, hvor han tog guld. Her opnåede han faktisk den højeste samlede score blandt herrerne i dette felt, så kan han forbedre på fremførelsen, har han helt sikkert chance for guld i år.
Max Aaron (USA)
Aaron runder den stærke amerikanske kvartet af. Dette er hans første sæson på Junior Grand Prix'erne, så det er imponerende, at han tog bronze og sølv og kvalificerede sig til Finalen. Aaron kan også udføre alle triple spring, men han har en tendens til at lave en del fejl i sit lange program.
Zhan Bush (RUS)
Russiske Bush vandt bronze og sølv ved sine to JGP'er, og dette er også hans første tur til Finalen. Han har dog ikke en triple axel, og så er hans springlayout i det lange program ikke på samme sværhedsgrad som de andre herrer, så han skal håbe at de andre herrer laver fejl for at komme på podiet.
Gordei Gorshkov (RUS)
Gorshkov har konkurreret ved Junior Grand Prix'erne siden sæson 2006/07, men det er først i år at han har kvalificeret sig til Finalen. Han forsøgte en triple axel i sit korte program ved sin første JGP, men et fald betød, at han ikke har forsøgt den siden.
Mine forudsigelser
1. Andrei Rogozine (CAN)
2. Richard Dornbush (USA)
3. Yan Han (CHN)
4. Keegan Messing (USA)
5. Joshua Farris (USA)
6. Max Aaron (USA)
7. Gordei Gorshkov (RUS)
8. Zhan Bush (RUS)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar