lørdag den 18. marts 2017

Fejlfri Zagitova løber med titlen ved Junior VM 2017

Alina Zagitova udfører et split i sit lange program i Taipei City.

Konkurrencen ved Junior VM 2017 i kunstskøjteløb sluttede i dag med damernes lange programmer, og her kunne især det endelig podium brillere med fejlfrie løb.

Føreren Alina Zagitova leverede et særdeles teknisk stærkt program, hvor hun samtidig spillede til publikum. Alle hendes spring var i anden halvdel, og synlig ubesværet fik hun her udført syv triple spring inklusiv triple lutz-triple loop. Et nyt personligt bedste på 138.02 point var mere end nok til at sikre hende guldet.

Forsvarende mester Marin Honda strålede i et yndefuldt program, hvor især hendes ubesværede glid var et highlight. Japaneren landede også syv triple spring, her inklusiv triple flip-triple tåloop. Et nyt personligt bedste på 133.26 point gav hende sølv.

Landsmand Kaori Sakamoto susede rundt på isen og landede syv store triple spring, også inklusiv triple flip-triple tåloop. Hun blev belønnet med et nyt personligt bedste på 127.76 point og kunne dermed tage sin første Junior VM-medalje med bronze.

Eunsoo Lim lagde godt ud med triple lutz-triple tåloop og landede også fire andre triple spring. Hun var dog ikke helt ren, da hun faldt på sin anden triple lutz. Et nyt personligt bedste på 116.03 point gav hende en 4. plads i sin Junior VM-debut.

Den tredje japaner Yuna Shiraiwa leverede umiddelbart et stærkt løb med triple lutz-triple tåloop til start. Hun faldt dog på sin triple lutz i anden halvdel, og hendes score dykkede, da hun fik tre spring kendt underroterede. En score på 111.42 point holdte hende på en 5. plads.

Stanislava Konstantionova havde et blandet løb, hvor hun poppede nogle spring og dermed kun fik kredit for fire triple spring. Landsmand Polina Tsurskaya havde også to pop og fik to andre spring kendt underroterede. De to russere endte på en 6. og 10. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alina ZAGITOVA
RUS
208.6011
2Marin HONDA
JPN
201.6122
3Kaori SAKAMOTO
JPN
195.5433
4Eunsoo LIM
KOR
180.8144
5Yuna SHIRAIWA
JPN
174.3855
6Stanislava KONSTANTINOVA
RUS
162.8466
7Bradie TENNELL
USA
161.3677
8Lea Johanna DASTICH
GER
157.11138
9Yi Christy LEUNG
HKG
156.26810
10Polina TSURSKAYA
RUS
155.91119
11Xiangning LI
CHN
151.031211
12Starr ANDREWS
USA
149.05912
13Anita ÖSTLUND
SWE
144.571513
14Viveca LINDFORS
FIN
143.531015
15Kristen SPOURS
GBR
139.341614
16Michaela-Lucie HANZLIKOVA
CZE
134.482116
17Sarah TAMURA
CAN
130.401918
18Elisabetta LECCARDI
ITA
129.331421
19Andrea MONTESINOS CANTU
MEX
128.552417
20So Hyun AN
KOR
126.821720
21Amy LIN
TPE
125.911822
22Guzide Irmak BAYIR
TUR
123.232219
23Holly HARRIS
AUS
123.112024
24Valentina MATOS
ESP
120.412323

Se flere detaljer her.

Parsons/Parsons vinder isdansetitel ved Junior VM 2017

Rachel og Michael Parsons udfører deres fridans i Taipei City.

Det blev en særdeles tæt kamp om både guld og bronze hos isdanserne ved Junior VM 2017 i kunstskøjteløb, og et hvert trin i fridansen gjaldt.

Amerikanske Rachel Parsons og Michael Parsons leverede en følelsesladet og finpudset fridans. Kun deres diagonale trin modtog level 3, mens de andre elementer blev tildelt level 4. Duoen var dog ikke fejlfrie, da de var noget usikre på det afsluttende rotationsløft. De kæmpede dog sig igennem elementet, som stadig modtog level 4. Et nyt personligt bedste på 97.54 point var akkurat nok til at rykke de regerende Junior VM-sølvvinder op til guld.

Førerne Alla Loboda og Pavel Drozd udførte en dramatisk spansk fridans med hurtige og komplicerede detaljer. Parret modtog samme høje levels som Parsons, men samlet set var russerne ikke helt så skarpe, så de modtog lavere GOE trods amerikanernes fejl på løftet. En score på 96.78 point betød, at de samlet måtte tage sølv.

Christina Carreira og Anthony Ponomarenko havde en elegant og melankolsk fridans med level 3 på begge trin og level 4 på de resterende elementer. Parret blev belønnet med et nyt personligt bedste på 94.15 point, hvilket kunne rykke dem op på bronze.

De to russiske par Anastasia Shpilevaya og Grigory Smirnov Skoptcova samt Anastasia Skoptcova og Kirill Aleshin leverede to solide danse, men de var måske ikke helt så polerede og ubesværede som Carreira/Ponomarenko. De endte derfor lige uden for podiet med en stadig solid 4. og 5. plads.

De forsvarende mestre Lorraine McNamara og Quinn Carpenter fortsatte med at have en mareridt konkurrence, da han kiksede de to første sæt i deres twizzles, som derfor kun fik level 2. Resten af deres løb var bedre, men de manglede den overbevisning. som de viste sidste år. De forblev på en skuffende 7. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Rachel PARSONS / Michael PARSONS
USA
164.8321
2Alla LOBODA / Pavel DROZD
RUS
164.3712
3Christina CARREIRA / Anthony PONOMARENKO
USA
154.6863
4Anastasia SHPILEVAYA / Grigory SMIRNOV
RUS
152.6644
5Anastasia SKOPTCOVA / Kirill ALESHIN
RUS
152.5335
6Marjorie LAJOIE / Zachary LAGHA
CAN
148.2657
7Lorraine MCNAMARA / Quinn CARPENTER
USA
148.1176
8Angelique ABACHKINA / Louis THAURON
FRA
140.6198
9Nicole KUZMICHOVA / Alexandr SINICYN
CZE
134.17109
10Ria SCHWENDINGER / Valentin WUNDERLICH
GER
131.771310
11Natacha LAGOUGE / Corentin RAHIER
FRA
130.08811
12Darya POPOVA / Volodymyr BYELIKOV
UKR
126.881112
13Rikako FUKASE / Aru TATENO
JPN
124.031513
14Ashlynne STAIRS / Lee ROYER
CAN
122.541215
15Sasha FEAR / Elliot VERBURG
GBR
121.401714
16Emiliya KALEHANOVA / Uladzislau PALKHOUSKI
BLR
118.811416
17Guoste DAMULEVICIUTE / Deividas KIZALA
LTU
111.191617
18Eva KHACHATURIAN / Georgy REVIYA
GEO
105.911818
19Monica LINDFORS / Juho PIRINEN
FIN
102.662019
20Hanna JAKUCS / Daniel ILLES
HUN
101.631920

Se flere detaljer her.

fredag den 17. marts 2017

Alexandrovskaya/Windsor overrasker med Junior VM-titel

Alexandrovskaya/Windsor udfører deres lange program i Taipei City.

Dag 3 af Junior VM 2017 i kunstskøjteløb sluttede med parløbernes lange programmer. Vi havde lidt blandede løb, og det medførte nogle overraskende resultater, og podiet var adskilt af kun 2.89 point.

JGP Tallinn Cup-vinderne Ekaterina Alexandrovskaya og Harley Windsor havde en stærk start med triple twist, side-om-side triple salchow og triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple flip. Den ene store fejl kom mod slut, hvor hun faldt på kast triple salchow. Et nyt personligt bedste på 104.16 point var dagens andenbedste score, men samlet kunne de rykke op til guld. Dette er første gang australske kunstskøjteløbere vinder et ISU mesterskab.

Førerne Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii måtte kæmpe med de fleste elementer i deres friløb. De kom igennem nogenlunde på begge side-om-side triple spring, men hun havde step-out og to fødder på deres triple kast, og et løft og begge piruetter var lidt usikre. De mange småfejl hobede sig op, og de modtog dagens fjerdebedste score med 100.66 point. Samlet kunne det russiske par snuppe sølv.

Kinesiske Yumeng Gao og Zhong Xie havde problemer med deres side-om-side triple spring, som de skiftevis doublede. Til gengæld var de stærke på parelementerne og udførte en eksplosiv triple twist samt kast triple tåloop og triple salchow. Et nyt personligt bedste på 101.12 point betød, at de også mod forventning kunne tage medalje, her bronze.

Amina Atakhanova og Ilia Spiridonov gjorde et flot comeback efter et skuffende kort program. Hun havde problemer med double axel kombinationen, men ellers var parret rene med side-om-side triple tåloop, triple twist og begge triple kast. Et nyt personligt bedste på 107.56 point var faktisk dagens højeste score, og samlet rykkede de op på en 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ekaterina ALEXANDROVSKAYA / Harley WINDSOR
AUS
163.9832
2Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
RUS
161.9314
3Yumeng GAO / Zhong XIE
CHN
161.0923
4Amina ATAKHANOVA / Ilia SPIRIDONOV
RUS
157.7681
5Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
150.7465
6Alina USTIMKINA / Nikita VOLODIN
RUS
145.6946
7Chelsea LIU / Brian JOHNSON
USA
138.9558
8Su Yeon KIM / Hyungtae KIM
KOR
135.2997
9Lori-Ann MATTE / Thierry FERLAND
CAN
128.29712
10Nica DIGERNESS / Danny NEUDECKER
USA
127.49139
11Hailey Esther KOPS / Artem TSOGLIN
ISR
126.061210
12Talisa THOMALLA / Robert KUNKEL
GER
124.941011
13Riku MIURA / Shoya ICHIHASHI
JPN
120.191113
14Cleo HAMON / Denys STREKALIN
FRA
114.681414
15Irma CALDARA / Edoardo CAPUTO
ITA
109.891515
16Alexanne BOUILLON / Ton CONSUL
ESP
105.591616

Se flere detaljer her.