lørdag den 18. marts 2017

Parsons/Parsons vinder isdansetitel ved Junior VM 2017

Rachel og Michael Parsons udfører deres fridans i Taipei City.

Det blev en særdeles tæt kamp om både guld og bronze hos isdanserne ved Junior VM 2017 i kunstskøjteløb, og et hvert trin i fridansen gjaldt.

Amerikanske Rachel Parsons og Michael Parsons leverede en følelsesladet og finpudset fridans. Kun deres diagonale trin modtog level 3, mens de andre elementer blev tildelt level 4. Duoen var dog ikke fejlfrie, da de var noget usikre på det afsluttende rotationsløft. De kæmpede dog sig igennem elementet, som stadig modtog level 4. Et nyt personligt bedste på 97.54 point var akkurat nok til at rykke de regerende Junior VM-sølvvinder op til guld.

Førerne Alla Loboda og Pavel Drozd udførte en dramatisk spansk fridans med hurtige og komplicerede detaljer. Parret modtog samme høje levels som Parsons, men samlet set var russerne ikke helt så skarpe, så de modtog lavere GOE trods amerikanernes fejl på løftet. En score på 96.78 point betød, at de samlet måtte tage sølv.

Christina Carreira og Anthony Ponomarenko havde en elegant og melankolsk fridans med level 3 på begge trin og level 4 på de resterende elementer. Parret blev belønnet med et nyt personligt bedste på 94.15 point, hvilket kunne rykke dem op på bronze.

De to russiske par Anastasia Shpilevaya og Grigory Smirnov Skoptcova samt Anastasia Skoptcova og Kirill Aleshin leverede to solide danse, men de var måske ikke helt så polerede og ubesværede som Carreira/Ponomarenko. De endte derfor lige uden for podiet med en stadig solid 4. og 5. plads.

De forsvarende mestre Lorraine McNamara og Quinn Carpenter fortsatte med at have en mareridt konkurrence, da han kiksede de to første sæt i deres twizzles, som derfor kun fik level 2. Resten af deres løb var bedre, men de manglede den overbevisning. som de viste sidste år. De forblev på en skuffende 7. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Rachel PARSONS / Michael PARSONS
USA
164.8321
2Alla LOBODA / Pavel DROZD
RUS
164.3712
3Christina CARREIRA / Anthony PONOMARENKO
USA
154.6863
4Anastasia SHPILEVAYA / Grigory SMIRNOV
RUS
152.6644
5Anastasia SKOPTCOVA / Kirill ALESHIN
RUS
152.5335
6Marjorie LAJOIE / Zachary LAGHA
CAN
148.2657
7Lorraine MCNAMARA / Quinn CARPENTER
USA
148.1176
8Angelique ABACHKINA / Louis THAURON
FRA
140.6198
9Nicole KUZMICHOVA / Alexandr SINICYN
CZE
134.17109
10Ria SCHWENDINGER / Valentin WUNDERLICH
GER
131.771310
11Natacha LAGOUGE / Corentin RAHIER
FRA
130.08811
12Darya POPOVA / Volodymyr BYELIKOV
UKR
126.881112
13Rikako FUKASE / Aru TATENO
JPN
124.031513
14Ashlynne STAIRS / Lee ROYER
CAN
122.541215
15Sasha FEAR / Elliot VERBURG
GBR
121.401714
16Emiliya KALEHANOVA / Uladzislau PALKHOUSKI
BLR
118.811416
17Guoste DAMULEVICIUTE / Deividas KIZALA
LTU
111.191617
18Eva KHACHATURIAN / Georgy REVIYA
GEO
105.911818
19Monica LINDFORS / Juho PIRINEN
FIN
102.662019
20Hanna JAKUCS / Daniel ILLES
HUN
101.631920

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: