fredag den 17. marts 2017

Alexandrovskaya/Windsor overrasker med Junior VM-titel

Alexandrovskaya/Windsor udfører deres lange program i Taipei City.

Dag 3 af Junior VM 2017 i kunstskøjteløb sluttede med parløbernes lange programmer. Vi havde lidt blandede løb, og det medførte nogle overraskende resultater, og podiet var adskilt af kun 2.89 point.

JGP Tallinn Cup-vinderne Ekaterina Alexandrovskaya og Harley Windsor havde en stærk start med triple twist, side-om-side triple salchow og triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple flip. Den ene store fejl kom mod slut, hvor hun faldt på kast triple salchow. Et nyt personligt bedste på 104.16 point var dagens andenbedste score, men samlet kunne de rykke op til guld. Dette er første gang australske kunstskøjteløbere vinder et ISU mesterskab.

Førerne Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii måtte kæmpe med de fleste elementer i deres friløb. De kom igennem nogenlunde på begge side-om-side triple spring, men hun havde step-out og to fødder på deres triple kast, og et løft og begge piruetter var lidt usikre. De mange småfejl hobede sig op, og de modtog dagens fjerdebedste score med 100.66 point. Samlet kunne det russiske par snuppe sølv.

Kinesiske Yumeng Gao og Zhong Xie havde problemer med deres side-om-side triple spring, som de skiftevis doublede. Til gengæld var de stærke på parelementerne og udførte en eksplosiv triple twist samt kast triple tåloop og triple salchow. Et nyt personligt bedste på 101.12 point betød, at de også mod forventning kunne tage medalje, her bronze.

Amina Atakhanova og Ilia Spiridonov gjorde et flot comeback efter et skuffende kort program. Hun havde problemer med double axel kombinationen, men ellers var parret rene med side-om-side triple tåloop, triple twist og begge triple kast. Et nyt personligt bedste på 107.56 point var faktisk dagens højeste score, og samlet rykkede de op på en 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ekaterina ALEXANDROVSKAYA / Harley WINDSOR
AUS
163.9832
2Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
RUS
161.9314
3Yumeng GAO / Zhong XIE
CHN
161.0923
4Amina ATAKHANOVA / Ilia SPIRIDONOV
RUS
157.7681
5Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
150.7465
6Alina USTIMKINA / Nikita VOLODIN
RUS
145.6946
7Chelsea LIU / Brian JOHNSON
USA
138.9558
8Su Yeon KIM / Hyungtae KIM
KOR
135.2997
9Lori-Ann MATTE / Thierry FERLAND
CAN
128.29712
10Nica DIGERNESS / Danny NEUDECKER
USA
127.49139
11Hailey Esther KOPS / Artem TSOGLIN
ISR
126.061210
12Talisa THOMALLA / Robert KUNKEL
GER
124.941011
13Riku MIURA / Shoya ICHIHASHI
JPN
120.191113
14Cleo HAMON / Denys STREKALIN
FRA
114.681414
15Irma CALDARA / Edoardo CAPUTO
ITA
109.891515
16Alexanne BOUILLON / Ton CONSUL
ESP
105.591616

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: