mandag den 9. april 2012

Triglav Trophy 2012 - resultater

Den årlige konkurrence Triglav Trophy finder sted i Jesenice i Slovenien. I år fandt den sted fra den 4. til 8. april, og der blev konkurreret i singles på novice-, junior- og senior niveau.

Senior resultat

Herrer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Abzal RAKIMGALIYEVKAZ185.3421
2Viktor PFEIFERAUT180.9913
3Romain PONSARTFRA179.6032
4Maurizio ZANDRONITA172.5844
5Stéphane WALKERSUI166.0155
6Severin KIEFERAUT149.1386
7Manuel KOLLAUT148.3968
8Ali DEMIRBOGATUR143.2697
9David RICHARDSONGBR130.14119
10Valtter VIRTANENFIN128.74710
11Engin Ali ARTANTUR120.661011
WDMario-Rafael IONIANAUT
WDNöel Antoine PIERREFRA

Damer
Kinesiske Zijun Li gjorde sin internationale seniordebut med en solid sejr. Det betyder formentlig, at hun rykker op til senior på Grand Prix'erne næste sæson.
FPl.NameNationPointsSPFS
1Zijun LICHN153.8711
2Kristina ZASEEVARUS135.8352
3Lénaëlle GILLERON GORYFRA134.9336
4Bingwa GENGCHN132.6973
5Dasa GRMSLO128.79105
6Brooklee HANAUS127.70134
7Anais VENTARDFRA124.63215
8Patricia GLESCICSLO124.53610
9Roberta RODEGHIEROITA123.1998
10Kako TOMOTAKIJPN121.20167
11Nika CERICSLO118.731211
12Jasmine Alexandra COSTAEST118.41149
13Sabrina SCHULZAUT117.87814
14Reyna HAMUIMEX116.011113
15Francesca RIOITA112.99416
16Mirna LIBRICCRO106.981912
17Alice GARLISIITA103.161718
18Manouk GIJSMANNED95.491520
19Christina GRILLAUT89.322117
20Birce ATABEYTUR86.871821
21Victoria KAFOLAUT85.282019
22Annamaria SZOLGAHUN72.472222

OBS!
Russiske Elena Radionova vandt novicekonkurrencen med en samlet score på 136.18 point. I det lange program landede hun 7 rene triple spring, deriblandt en triple lutz-triple tåloop kombination. Radionova har allerede imponeret på den nationale scene i et par år, men hun vil formentlig også imponere til næste sæsons Junior Grand Prix'er, som hun endelig er blevet gammel nok til.

Se flere detaljer her.

fredag den 6. april 2012

Musik updates med mere: Gracie Gold

Gracie Gold ved Junior VM 2012, hvor hun tog sølvmedaljen. (Foto: AP Photo)

Et af sæsonens største break-outs har uden tvivl været amerikanske Gracie Gold. Den 16-årige amerikaner med det fængende navn har endnu ikke haft megen international eksponering, men hun hypes allerede til at være USA's frelser i damernes disciplin - især nu hvor der er gået 6 år uden en amerikansk dame på VM-podiet.

Historisk set har USA haft mange lovende juniorløbere, som aldrig udlevede deres potentiale som seniorer, så hvad gør denne Gold så speciel? Et ord: god springteknik. Gold har attack på sine spring, mestrer de fem basisspring, udfører flip og lutz på de rigtige skær, udfører to forskellige triple-triple i sine programmer, og hun har sågar landet 3+3+3 kombinationer og triple axel i træning. Dette arsenal gør hende mere end rigelig konkurrencedygtig med de russiske juniordamer.

Hvad hun til gengæld mangler at arbejde på er præsentationen. Især hendes korte program denne sæson har ikke været vellidt, men det vil forhåbentlig ændre sig til næste sæson. Her vil det korte program være en tango til "Hernando's Hideaway", mens det lange er til filmmusikken fra "La vita è bella". Til daglig træner Gold i en forstad til Chicago med træner Alex Ouriashev og koreograf Oleg Epstein.

Gold har indtil videre kun løbet som junior, men hun gør sin seniordebut på den store scene ved World Team Trophy 2012 om to uger. Hun bliver derfor nødt til at tilføje 30 sekunder til sit nuværende lange program. Gold får rig mulighed for at imponere (eller skuffe), da top 5 fra VM vil være til stede.

(Kilde: Chicago Tribune)

World Team Trophy 2012 deltagere annonceret

Sæsonens sidste store konkurrence nærmer sig, nemlig ISU World Team Trophy 2012. Det er bare anden gang holdkonkurrencen afholdes, og hvert hold/land består af to herrer, to damer, et par og et isdansepar. 6 nationer har kvalificeret sig på baggrund af deres atleters resultater denne sæson.

Team Japan
Daisuke Takahashi
Takahiko Kozuka
Kanako Murakami
Akiko Suzuki
Narumi Takahashi / Mervin Tran
Cathy Reed / Chris Reed

Team Canada
Patrick Chan
Kevin Reynolds
Amelie Lacoste
Cynthia Phaneuf
Meagan Duhamel / Eric Radford
Tessa Virtue/Scott Moir

Team USA
Jeremy Abbott
Adam Rippon
Ashley Wagner
Gracie Gold
Caydee Denney / John Coughlin
Meryl Davis / Charlie White

Team Italy
Paolo Bacchini
Samuel Contesi
Carolina Kostner
Valentina Marchei
Stefania Berton / Ondrej Hotarek
Anna Cappellini / Luca Lanotte

Team France
Florent Amodio
Brian Joubert
Mae Berenice Meite
Yretha Silete
Daria Popova / Bruno Massot
Nathalie Pechalat / Fabian Bourzat

Team Russia
Zhan Bush
Sergei Voronov
Alena Leonova
Adelina Sotnikova
Vera Bazarova / Yuri Larionov
Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov

Forudsigelser vil komme senere...

onsdag den 4. april 2012

Kevin van der Perren siger stop efter en lang karriere

Kevin van der Perren lander et spring ved VM 2012. (Foto: Getty Images)

Den nu 30-årige Kevin van der Perren har i flere år hintet, at han ville stoppe karrieren, men det skulle være rigtigt nu. Den belgiske herre (som er gift med den britiske skøjteløb Jenna McCorkell) stopper karrieren og vil i stedet træne andre kunstskøjteløb på fuld tid.

Van der Perren gjorde sin VM debut tilbage ved VM 2000 i Nice, hvor han endte på en samlet 31. plads. Det virker nu bare rigtigt at have fuldendt cirklen med VM 2012, også afholdt i Nice. Denne gang endte han på en samlet 15. plads efter at have løbet sit livs løb i det lange program, som han blev tildelt en personlig
 bedste score for.

Som en skøjteløber med nærmest udelukkende fokus på springene kunne van der Perren ikke helt konkurrere med topherrerne under det nye bedømmelsessystem, men det er stadigvæk blevet til to EM bronzemedaljer i løbet af de 13 år på den internationale scene.

Du kan læse hans interview med icenetwork her.

søndag den 1. april 2012

Sequins of the Week!

VM 2012 i kunstskøjteløb er ovre, så hvad er passende til "Sequins of the Week" end podiet fra de fire discipliner. Der kunne måske have været lidt mere glimmer og pailletter overstrøet på dem, men hvor ofte er det man ser, alle på podiet se så glade og tilfredse ud?





VM 2013 startpladser

Forudsat reglerne ikke ændrer sig, så har følgende lande opnået mere end én startplads til VM 2013. Parentes angiver, om landet har tjent eller tabt pladser i forhold til dette år.

Herrer
3 pladser: Japan, Canada (+1), Frankrig (+1)
2 pladser: USA, Tjekkiet, Italien (+1), Kazakhstan (+1), Spanien
1 plads: Rusland (-1)

Damer
3 pladser: Japan, Rusland, Italien (+1)
2 pladser: Kina (+1), USA, Georgien
1 plads: Finland (-1)

Parløb
3 pladser: Rusland, Kina (+1)
2 pladser: USA, Canada, Italien, Tyskland (-1), Japan (+1)

Isdans
3 pladser: Rusland, USA, Canada
2 pladser: Italien, Frankrig

Hvem blev vinderne ved VM 2012?

Takahashi og Tran reagerer på deres scores i Kiss 'n' Cry. (Foto: AP Photo)

VM 2012 i kunstskøjteløb er nu overstået, og sæsonen lakker mod enden (vi mangler stadig World Team Trophy i april). Dersom er det passende at få et overblik af medaljetagerne.

Hvilket land blev det store vinder?
Japan er i spidsen, da landet tog hele 4 medaljer. Særligt uforudset var deres bronzemedalje i parløb. Det blev dog ikke til nogle guldmedaljer. Canada imponerede med at tage halvdelen af guldet, og Rusland kunne snuppe to sølvmedaljer. Ingen andre lande tog mere end en medalje. Værtsnationen Frankrig måtte nøjes med én medalje, nemlig bronze i isdans.

Kigger man på kontinenterne, blev Europa vinderen med 5 medaljer. Asien - eller rettere sagt kun Japan - tog 4 medaljer, mens Nordamerika tog 3.

Japan: 4 medaljer (1 sølv, 3 bronze)
Canda: 2 medaljer (2 guld)
Rusland: 2 medaljer (2 sølv)
Tyskland: 1 medalje (1 guld)
Italien: 1 medalje (1 guld)
USA: 1 medalje (1 sølv)
Frankrig: 1 medalje (1 bronze)

Veteraner vs. debutanterne
Det blev veteraner, som dominerede feltet. Alle fire guldmedaljetagere havde allerede stået på VM podiet før: Savchenko/Szolkowy tog deres fjerde VM titel, mens både Virtue/Moir og Chan tog deres anden titel. Carolina Kostner havde tre VM-medaljer på resuméet, men dette var hendes første gang på toppen af podiet.

Fem medaljetagere - heraf alle bronzevindere - havde aldrig stået på podiet før.

lørdag den 31. marts 2012

Carolina Kostner vinder sin første VM titel

Carolina  Kostner udfører sit lange program. (Foto: Getty Images)

Konkurrencen ved VM 2012 sluttede med damernes lange programmer, som var noget af en blandet pose - heldigvis havde medaljetagerne stærke fremførelser.

Carolina Kostner havde brug for et solidt program for at tage guld, men som hun har vist mange gange denne sæson, så lader hun ikke nerverne komme hende til livs. Italieneren lagde godt ud med en triple loop, triple flip og double axel-triple tåloop kombination. Hun doublede den anden planlagte triple flip, men kom igen og leverede resten af springene - en double axel og to triple salchows - rent. Stærke trin og koreografi betød, at hun vandt det lange program med et nyt personligt bedste på 128.94 point, og samlet rykkede hun op og tog velfortjent guldet.

Føreren Alena Leonova virkede fokuseret, men også noget tilbageholdende i sit program, hvor hun dog fik landet sine spring. En triple tåloop-triple tåloop og 4 andre rene triple spring blev fyret af; den eneste fejl var et step-out på en triple (f)lutz. Scoren på 119.67 point var dagens fjerdehøjeste, og samlet rykkede hun ned til sølv.

Akiko Suzuki var Japans sidste medaljehåb i damernes disciplin, og hun skuffede ikke: 6 rene triple spring blev landet, deriblandt en double axel-triple tåloop kombination. Den største fejl kom, da hun singlede sin anden planlagte triple lutz. Et nyt personligt bedste på 121.30 point trak hende op til bronze.

Amerikanske Ashley Wagner var langt bagud med en 8. plads, men hun gjorde sit bedste for gøre op for det. Hun landede 6 triple spring i sit program, men tåloopen i hendes double axel-triple tåloop kombination blev landet på to fødder og kendt underroteret. Dagens tredjebedste score betød en flot samlet 4. plads.

Kanako Murakami fik to triple spring kendt underroterede og singlede begge sine double axeler. Mao Asada havde også adskillige springproblemer, da hun singlede og doublede i alt fire spring, så hun kun fik kredit for ét rent triple spring. De to japanske damer faldt til en henholdsvis 5.- og 6. plads.

Kinesiske Kexin Zhang overraskede med en 7. plads i sin VM debut. Hun faldt på en slemt underroteret triple lutz, men de 6 andre triple spring blev udført solidt. Valentina Marchei havde mange usikre landinger på sine spring, men i dette felt formåede hun at avancere til en samlet 8. plads.

Både Ksenia Makarova og Elene Gedevanisvili havde to fald og andre springfejl, og de faldt til en henholdsvis 9.- og 10. plads.

Dagens værste øjeblik var Alissa Czisnys lange program, som var en nedsmeltning af episke proportioner. Hele 5 fald og ikke ét eneste rent spring betød en katastrofal 22. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
189.9431
2Alena LEONOVA

RUS
184.2814
3Akiko SUZUKI

JPN
180.6852
4Ashley WAGNER

USA
176.7783
5Kanako MURAKAMI

JPN
175.4125
6Mao ASADA

JPN
164.5246
7Kexin ZHANG

CHN
157.5797
8Valentina MARCHEI

ITA
150.10119
9Ksenia MAKAROVA

RUS
149.48614
10Elene GEDEVANISHVILI

GEO
149.20715
11Viktoria HELGESSON

SWE
148.541011
12Yretha SILETE

FRA
148.18158
13Elena GLEBOVA

EST
144.281410
14Jenna MCCORKELL

GBR
143.841212
15Sonia LAFUENTE

ESP
140.241813
16Amelie LACOSTE

CAN
138.601317
17Natalia POPOVA

UKR
136.362016
18Juulia TURKKILA

FIN
135.561718
19Polina KOROBEYNIKOVA

RUS
129.981919
20Sarah HECKEN

GER
129.202120
21Kerstin FRANK

AUT
126.172221
22Alissa CZISNY

USA
124.111622
23Romy BÜHLER

SUI
116.212423
24Alisa MIKONSAARI

FIN
110.402324

Se flere detaljer på www.isuresults.com/results/wc2012/