lørdag den 31. marts 2012

Carolina Kostner vinder sin første VM titel

Carolina  Kostner udfører sit lange program. (Foto: Getty Images)

Konkurrencen ved VM 2012 sluttede med damernes lange programmer, som var noget af en blandet pose - heldigvis havde medaljetagerne stærke fremførelser.

Carolina Kostner havde brug for et solidt program for at tage guld, men som hun har vist mange gange denne sæson, så lader hun ikke nerverne komme hende til livs. Italieneren lagde godt ud med en triple loop, triple flip og double axel-triple tåloop kombination. Hun doublede den anden planlagte triple flip, men kom igen og leverede resten af springene - en double axel og to triple salchows - rent. Stærke trin og koreografi betød, at hun vandt det lange program med et nyt personligt bedste på 128.94 point, og samlet rykkede hun op og tog velfortjent guldet.

Føreren Alena Leonova virkede fokuseret, men også noget tilbageholdende i sit program, hvor hun dog fik landet sine spring. En triple tåloop-triple tåloop og 4 andre rene triple spring blev fyret af; den eneste fejl var et step-out på en triple (f)lutz. Scoren på 119.67 point var dagens fjerdehøjeste, og samlet rykkede hun ned til sølv.

Akiko Suzuki var Japans sidste medaljehåb i damernes disciplin, og hun skuffede ikke: 6 rene triple spring blev landet, deriblandt en double axel-triple tåloop kombination. Den største fejl kom, da hun singlede sin anden planlagte triple lutz. Et nyt personligt bedste på 121.30 point trak hende op til bronze.

Amerikanske Ashley Wagner var langt bagud med en 8. plads, men hun gjorde sit bedste for gøre op for det. Hun landede 6 triple spring i sit program, men tåloopen i hendes double axel-triple tåloop kombination blev landet på to fødder og kendt underroteret. Dagens tredjebedste score betød en flot samlet 4. plads.

Kanako Murakami fik to triple spring kendt underroterede og singlede begge sine double axeler. Mao Asada havde også adskillige springproblemer, da hun singlede og doublede i alt fire spring, så hun kun fik kredit for ét rent triple spring. De to japanske damer faldt til en henholdsvis 5.- og 6. plads.

Kinesiske Kexin Zhang overraskede med en 7. plads i sin VM debut. Hun faldt på en slemt underroteret triple lutz, men de 6 andre triple spring blev udført solidt. Valentina Marchei havde mange usikre landinger på sine spring, men i dette felt formåede hun at avancere til en samlet 8. plads.

Både Ksenia Makarova og Elene Gedevanisvili havde to fald og andre springfejl, og de faldt til en henholdsvis 9.- og 10. plads.

Dagens værste øjeblik var Alissa Czisnys lange program, som var en nedsmeltning af episke proportioner. Hele 5 fald og ikke ét eneste rent spring betød en katastrofal 22. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
189.9431
2Alena LEONOVA

RUS
184.2814
3Akiko SUZUKI

JPN
180.6852
4Ashley WAGNER

USA
176.7783
5Kanako MURAKAMI

JPN
175.4125
6Mao ASADA

JPN
164.5246
7Kexin ZHANG

CHN
157.5797
8Valentina MARCHEI

ITA
150.10119
9Ksenia MAKAROVA

RUS
149.48614
10Elene GEDEVANISHVILI

GEO
149.20715
11Viktoria HELGESSON

SWE
148.541011
12Yretha SILETE

FRA
148.18158
13Elena GLEBOVA

EST
144.281410
14Jenna MCCORKELL

GBR
143.841212
15Sonia LAFUENTE

ESP
140.241813
16Amelie LACOSTE

CAN
138.601317
17Natalia POPOVA

UKR
136.362016
18Juulia TURKKILA

FIN
135.561718
19Polina KOROBEYNIKOVA

RUS
129.981919
20Sarah HECKEN

GER
129.202120
21Kerstin FRANK

AUT
126.172221
22Alissa CZISNY

USA
124.111622
23Romy BÜHLER

SUI
116.212423
24Alisa MIKONSAARI

FIN
110.402324

Se flere detaljer på www.isuresults.com/results/wc2012/

Ingen kommentarer: