Patrick Chan udfører sit lange program til "Concierto de Aranjuez". (Foto: Getty Images)
Wow! De korte programmer var måske skuffende, men de fleste herrer mere end gjorde op for dette i det lange program.
Føreren Patrick Chan var den allersidste løber til at indtage isen, og det var klart, at han ikke havde råd til alt for mange fejl. Canadieren lagde meget stærkt ud med at lande to quad tåloops, den ene i kombination med en triple tåloop, og en triple axel og senere tre andre rene triple spring. En usikker triple lutz betød en doublet salchow i sekvensen, og han floppede komplet indgangen til sin planlagte double axel, hvilket medførte et fald. Derudover kom han bagud musikken til slut, hvilket også gav et fradrag på -1 point. Stærke trin og dagens bedste programkomponenter betød dagens vindende score på 176.70 point, og Chan kunne tage sin anden titel - til det franske publikums store misfornøjelse.
Daisuke Takahashi imponerede med et stærkt løb, hvor han fik landet en quad tåloop en smule på to fødder, to triple axeler og 5 andre triple spring. Den sidste triple flip blev kendt underroteret. Hans tekniske score var på lige fod med Chan, men lidt lavere programkomponenter betød en score på 173.94 point. Takahashi kunne rykke en plads op og tage sølv.
Landsmanden Yuzuru Hanyu viste præcis hvorfor, han er spået til at være fremtidens store mester. Han landede en quad tåloop, to triple axeler og 6 andre triple spring af stor kvalitet, og selv et uventet fald på nogle forbindende trin fik ham ikke til at miste pusten. Dette blev belønnet med dagens højeste tekniske score og et nyt personligt bedste på 173.99 point. Samlet rykkede Hanyu fem pladser op og tog bronze.
Franskmændene løb fantastisk på hjemmebane. Brian Joubert fik landet en quad tåloop og 7 triple spring, men en triple loop blev kendt underroteret. Florent Amodio havde en hånd på sin quad salchow, men leverede stadig 6 rene triple spring. Begge herrers programmer blev tildelt nye personlige bedste scores, og de endte på en henholdsvis tæt 4.- og 5. plads.
Michal Brezina havde et fald på en underroteret quad tåloop og havde derudover mange usikre landinger. Dette trak ham ned på en samlet 6. plads. Denis Ten fik landet sin quad tåloop og 4 andre rene triple spring. Et nyt personligt bedste trak ham op på en 7. plads.
Jeremy Abbott lagde godt ud med en quad tåloop og triple axel, men et flop og adskillige usikre landinger i anden halvdel af programmet betød, at han kun formåede at trække sig én plads op.
Javier Fernandez lagde også stærkt ud med en quad tåloop, men derefter gik det ned ad bakke: et fald og tre doublede spring trak ham ned på en samlet 9. plads. Top 10 blev rundet af med Samuel Contesti, som i modsætning til de andre herrer ikke forsøgte en quad. Han fik dog landet 8 triple spring og opnåede et nyt personligt bedste.
Dagens største skuffelse kom fra den regerende VM bronzevinder Artur Gachinski, som faldt på begge sin quad tåloop forsøg, og dermed måtte se sig henvist til en skuffende 18. plads.
Resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Patrick CHAN |
|
| CAN |
| 266.11 | 1 | 1 |
2 | Daisuke TAKAHASHI |
|
| JPN |
| 259.66 | 3 | 3 |
3 | Yuzuru HANYU |
|
| JPN |
| 251.06 | 7 | 2 |
4 | Brian JOUBERT |
|
| FRA |
| 244.58 | 4 | 5 |
5 | Florent AMODIO |
|
| FRA |
| 243.03 | 6 | 4 |
6 | Michal BREZINA |
|
| CZE |
| 239.55 | 2 | 7 |
7 | Denis TEN |
|
| KAZ |
| 229.70 | 8 | 6 |
8 | Jeremy ABBOTT |
|
| USA |
| 226.19 | 9 | 8 |
9 | Javier FERNANDEZ |
|
| ESP |
| 225.87 | 5 | 14 |
10 | Samuel CONTESTI |
|
| ITA |
| 224.89 | 11 | 9 |
11 | Takahiko KOZUKA |
|
| JPN |
| 218.63 | 13 | 11 |
12 | Kevin REYNOLDS |
|
| CAN |
| 217.20 | 12 | 13 |
13 | Adam RIPPON |
|
| USA |
| 216.63 | 10 | 16 |
14 | Nan SONG |
|
| CHN |
| 216.33 | 15 | 12 |
15 | Kevin VAN DER PERREN |
|
| BEL |
| 214.04 | 18 | 10 |
16 | Tomas VERNER |
|
| CZE |
| 210.66 | 14 | 17 |
17 | Sergei VORONOV |
|
| RUS |
| 210.04 | 17 | 15 |
18 | Artur GACHINSKI |
|
| RUS |
| 205.06 | 16 | 18 |
19 | Misha GE |
|
| UZB |
| 186.41 | 19 | 23 |
20 | Peter LIEBERS |
|
| GER |
| 184.13 | 23 | 19 |
21 | Christopher CALUZA |
|
| PHI |
| 184.10 | 20 | 20 |
22 | Viktor PFEIFER |
|
| AUT |
| 182.54 | 21 | 21 |
23 | Kim LUCINE |
|
| MON |
| 181.37 | 22 | 22 |
24 | Javier RAYA |
|
| ESP |
| 167.48 | 24 | 24 |
Se flere detaljer på
www.isuresults.com/results/wc2012/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar