onsdag den 24. marts 2021

Boikova/Kozlovskii vinder parløbernes korte program ved VM 2021

Boikova krammer Kozlovskii efter et vellykket kort program i Stockholm.
 
Dag 1 ved ISU World Figure Skating Championships 2021 sluttede med parløbernes korte programmer. De fleste par havde nogle småfejl i deres løb, men stillingen er relativ tæt, så intet er afgjort endnu.

Europamestrene fra 2020 Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii debuterede noget ny musik til deres samme korte program, og det var en succes: duoen performede fejlfrit med side-om-side triple salchow, triple twist og kast triple flip samt lutter level 4 elementer. Det russiske par blev belønnet med 80.16 point, hvilket giver dem en foreløbig føring.

To gange verdensmestre Wenjing Sui og Cong Han havde en usikker start, da hun havde step-out på sin side-om-side triple tåloop (q). Kineserne bevarede dog roen og leverede kast triple flip og triple twist uden problemer, og som altid var præsentationen i topklasse. Med en score på 77.62 point befinder de sig på en 2. plads.

VM-debutanter Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov leverede et flot program med triple twist, kast triple lutz og side-om-side triple salchows. Deres side-om-side piruetter var dog ikke helt synkrone. De blev belønnet med et nyt personligt bedste på 75.79 point, hvilket placerer dem på en ret behagelig 3. plads.

Det tredje russiske par Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde en dyr fejl, da hun åbnende op og havde step-out på sin side-om-side triple tåloop (3T<<). De resterende elementer var gode, men de blev også fratrukket et point for tidsoverskridelse. De er på en 4. plads med 71.46 point, så de skal skøjte til deres top potentiale i friløbet, hvis de vil have en medalje.

Også Cheng Peng og Yang Jin havde en lidt uheldig start, da hun havde et freak fald i deres indledende koreografi. Dernæst havde hun hånd på sin side-om-side triple tåloop (q), og en kostume malfunktion for hende gjorde deres resterende elementer mindre skarpe end de kunne have været. De er på en tæt 5. plads med 71.32 point.

Top 20 går videre til de lange programmer, som finder sted i morgen torsdag aften.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
FSR
80.161
2Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
77.622
3Anastasia MISHINA / Aleksandr GALLIAMOV
FSR
75.793
4Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
FSR
71.464
5Cheng PENG / Yang JIN
CHN
71.325
6Ashley CAIN-GRIBBLE / Timothy LEDUC
USA
64.946
7Alexa KNIERIM / Brandon FRAZIER
USA
64.677
8Riku MIURA / Ryuichi KIHARA
JPN
64.378
9Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
64.019
10Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
63.4510
11Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
59.9511
12Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
59.4112
13Annika HOCKE / Robert KUNKEL
GER
57.4813
14Anastasiia METELKINA / Daniil PARKMAN
GEO
56.1314
15Rebecca GHILARDI / Filippo AMBROSINI
ITA
54.7015
16Elizaveta ZHUK / Martin BIDAR
CZE
54.3016
17Anna VERNIKOV / Evgeni KRASNOPOLSKI
ISR
53.6717
18Ioulia CHTCHETININA / Mark MAGYAR
HUN
51.2118
19Cleo HAMON / Denys STREKALIN
FRA
50.9919
20Bogdana LUKASHEVICH / Alexander STEPANOV
BLR
46.2020
Final Not Reached
21Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA KORDEIRU
CRO
44.7521
22Daria DANILOVA / Michel TSIBA
NED
43.1222
23Coline KERIVEN / Noel-Antoine PIERRE
FRA
42.1223
24Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
38.7924

Se flere detaljer her.

Shcherbakova tager føring hos damerne ved VM 2021

Anna Shcherbakova udfører sit korte program i Globen Stockholm.

Konkurrencen ved ISU World Figure Skating Championships 2021 blev slået i gang i dag med damernes korte programmer. Sæsonen har været mærkelig, så det kan ikke undre, at segmentet bød på nogle uventede resultater.

Den tre gange russiske mester Anna Shcherbakova var kølig og elegant i sin VM-debut, hvor hun leverede et rent program med double axel og triple flip, og der var en svær triple lutz-triple loop kombination i anden halvdel. Hun blev belønnet med et nyt personligt bedste på 81.00 point, hvilket giver hende en lille føring.

Den japanske mester Rika Kihira var den sidste løber på isen, men hun holdte sammen på nerverne og landede triple axel, triple flip-triple tåloop og triple lutz. Både axel og lutz blev kendt kvart underroterede (q), og det kostede point i grade of execution (GOE). Med en score på 79.08 point indtager hun en foreløbig 2. plads.

Verdensmesteren fra 2015 Elizaveta Tuktamysheva beviste, at hun at stadig er i topform. Russeren landede triple axel, triple lutz-triple tåloop og triple flip, og dagens teknisk sværeste (samt rene) blev belønnet med dagens højeste tekniske score. Hendes score på 78.86 point giver hende en 3. plads med en solid margin.

Igen overgår Karen Chen alles forventninger ved et VM. Amerikaneren skøjtede et rent program med bl.a. triple lutz-triple tåloop og triple loop samt som altid flotte piruetter. Et nyt personligt bedste på 74.40 point placerer hende på en flot 4. plads.

Relativt ukendte Yelim Kim overraskede også; VM-debutanten havde et stilfuldt program med skarpe spring deriblandt triple lutz-triple tåloop og triple flip. Sydkoreaneren sidder på en uventet 5. plads med et nyt personligt bedste på 73.63 point.

Kaori Sakamoto havde umiddelbart et solidt løb, omend hun kæmpede lidt på landingen af sin triple flip-triple tåloop. Hun mistede dog en del point, da hendes triple lutz blev dømt på indvendig skær (e) - noget hun ofte får, så man kan undre sig over strategien. Japaneren runder top 6 af med 70.38 point.

En af dagens to store dårlige overraskelser kom fra medaljefavorit Alexandra Trusova. Hun forsøgte ikke triple axel, men hun skøjtede alligevel ikke rent, da hun snublede ud af sin triple lutz i anden halvdel; hun fik derfor ikke udført en kombination. Hun er helt nede på en 12. plads, men hun har potentiale til at rykke meget op, da hun kan forsøge op til fem quads i friløbet.

Dagens anden (store) skuffelse kom fra tidligere multipel VM-medaljevinder Satoko Miyahara, som havde et fald på triple lutz(<) og dårlig landing på triple loop i improviseret kombination. Japaneren er helt nede på en 16. plads.

Top 24 går videre til de lange programmer, som finder sted fredag aften.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anna SHCHERBAKOVA
FSR
81.001
2Rika KIHIRA
JPN
79.082
3Elizaveta TUKTAMYSHEVA
FSR
78.863
4Karen CHEN
USA
74.404
5Yelim KIM
KOR
73.635
6Kaori SAKAMOTO
JPN
70.386
7Bradie TENNELL
USA
69.877
8Haein LEE
KOR
68.948
9Madeline SCHIZAS
CAN
68.779
10Loena HENDRICKX
BEL
67.2810
11Olga MIKUTINA
AUT
67.1811
12Alexandra TRUSOVA
FSR
64.8212
13Ekaterina RYABOVA
AZE
64.1113
14Jenni SAARINEN
FIN
63.5414
15Josefin TALJEGARD
SWE
61.5815
16Satoko MIYAHARA
JPN
59.9916
17Alexandra FEIGIN
BUL
59.9717
18Alina URUSHADZE
GEO
59.8918
19Eva-Lotta KIIBUS
EST
59.6519
20Nicole SCHOTT
GER
59.0920
21Eliska BREZINOVA
CZE
58.8121
22Hongyi CHEN
CHN
58.8122
23Natasha McKAY
GBR
58.1523
24Lindsay van ZUNDERT
NED
57.7224
Final Not Reached
25Alexia PAGANINI
SUI
57.2325
26Kailani CRAINE
AUS
56.8626
27Emily BAUSBACK
CAN
55.7427
28Lara Naki GUTMANN
ITA
55.6428
29Emmy MA
TPE
55.6329
30Julia LANG
HUN
54.2030
31Nelli IOFFE
ISR
52.4331
32Ekaterina KURAKOVA
POL
52.2832
33Angelina KUCHVALSKA
LAT
47.9433
34Dasa GRM
SLO
47.7634
35Anastasiia ARKHIPOVA
UKR
45.0735
36Emilea ZINGAS
CYP
43.2036
37Elzbieta KROPA
LTU
41.3137
WDMae Berenice MEITE
FRA
WDYi Christy LEUNG
HKG

Se flere detaljer her.

VM 2021 kunstskøjteløb - Isdans forudsigelser

Hubbell/Donohue, Sinitsina/Katsalapov og Chock/Bates er favoritterne i isdans.
 
Med de fire gange verdensmestre og olympiske sølvvindere Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron ude af World Figure Skating Championships 2021, er feltet blevet vidt åbent: tre til fem par har potentiale til at tage deres første VM-sejr, og den mindste fejl kan koste favoritterne et plads på podiet.

Efter en lidt lunken 2019/20-sæson er Madison Hubbell og Zachary Donohue tilbage i topform med to nye programmer (de fleste par har beholdt mindst ét program fra sidste sæson), og de er nok et af de få par i feltet, som ikke har døjet med skade eller sygdom for nylig. Amerikanerne har denne sæson vundet både Skate America og deres nationale mesterskaber, omend den sidstnævnte med en minimal margin så de skal være knivskarpe, hvis de vil have guldet.

Landsmænd Madison Chock og Evan Bates havde til gengæld en super 2019/20-sæson, men de kunne desværre ikke inkassere gevinsten da VM 2020 blev aflyst. Grundet hendes hjernerystelse i sommers har de beholdt begge deres programmer - hvor især fridansen har været rost. Ved de amerikanske mesterskaber blev det til en særdeles tæt sølvmedalje, men her havde de også begge problemer med twizzles, så hvis de kan undgå disse her, kan de sagten snuppe sejren.

Ved deres seneste rigtige internationale optræden (EM 2020) kunne Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov uventet se sig på toppen af podiet over favoritterne Papadakis/Cizeron, men denne sæson har været udfordrende med skader og covid-19 for begge. Duoen vandt Rostelecom Cup, men måtte trække sig fra de russiske mesterskaber. Ved Russian Cup Final, som de vandt, var de vendt tilbage til deres 2019/20 fridans.

I modsætning til de tre ovenstående teams så har Alexandra Stepanova og Ivan Bukin endnu ikke opnået en VM-medalje; de endte senest på en 4. plads ved VM 2019, så der er ikke lang vej til podiet. Duoen har også døjet med skader og covid-19, men de formåede at deltage ved de russiske mesterskaber i december, hvor de vandt guldet.

Canadas toppar Piper Gilles og Paul Poirier tog en 7. plads ved deres VM-deltagelse i 2019, men de har også sigte på deres første VM-medalje, ja måske endda guldet. Duoens fridans er vellidt (de har også beholdt begge programmer fra sidste sæson), men de har dog modsat deres nærmeste konkurrenter ikke haft mulighed for at konkurrere meget denne sæson. Umiddelbart er det kun blevet til den virtuelle Skate Canada Challenge, som de dog vandt med overbevisning.

Mine forudsigelser
1. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
2. Victoria Sinitsina / Nikita Katsalapov FSR
3. Madison Chock / Evan Bates USA
4. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
5. Alexandra Stepanova / Ivan Bukin FSR
6. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA
7. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker USA
8. Laurence Fournier Beaudry / Nikolaj Sørensen CAN
9. Lilah Fear / Lewis Gibson GBR
10. Tiffany Zagorski / Jonathan Guerreiro FSR

Se flere detaljer her.

tirsdag den 23. marts 2021

VM 2021 kunstskøjteløb - Herrer forudsigelser

Chen, Hanyu, Kolyada og Uno er blandt favoritterne i herrernes disciplin.

Herrernes podier fra de seneste tre verdensmesterskaber er til stede ved dette World Figure Skating Championships 2021, så vi har et godt kendskab til vores topkandidater. Igen er to visse herrer storfavoritter til guldet, men resten af feltet er som sædvanligt yderst uforudsigeligt; for en stor håndfuld herrer er en top 5 placering lige så mulig som en placering uden for top 16.

Den to gange regerende verdensmester Nathan Chen har været ubesejret i snart 3 år, og hvis han vinder dette VM, så bliver det så faktisk 3 år. I dette felt kommer ingen i nærheden af hans tekniske layout - Chen vil forsøge to quads i det korte program og nok forsøge fem quads i sit friløb - og kombineret med hans kølige stabilitet har han en lille overhånd mod sin tredje titel. Denne sæson er forløbet uden slinger i valsen, da han vandt både Skate America og de amerikanske mesterskaber med en stor margin.

Yuzuru Hanyu er to gange olympiske vinder og to gange verdensmester, men ved det seneste VM i 2019 blev det "kun" til sølv. Hans rivalisering med Chen højner spændingen i herrernes disciplin, og den blev ikke mindsket af, at Hanyu gjorde sin sæsondebut ved de japanske mester og vandt titlen med to overraskende flotte løb. Hvis han kan gentage disse fremførelser, kan det blive en yderst tæt kamp om guldet.

Landsmand Shoma Uno er to gange VM-sølvvinder, men de seneste par sæsoner har været lidt svingende. Formen virker dog til at være på vej op igen, og ved sæsonens eneste konkurrence - de japanske mesterskaber - blev det til sølv med to solide løb. Uno har både svære spring og god præsentation, så hvis han kan skøjte rent, er han en af favoritterne til bronze.

Russiske Mikhail Kolyada tog VM-bronze tilbage i 2018, men sidenhen har resultaterne taget et dyk, og han konkurrerede slet ikke i 2019/20 pga. en sinusinfektion. Et trænerskifte til Alexei Mishin har dog gjort en forskel, og han har bl.a. taget sejre ved Rostelecom Cup, de russiske mesterskaber og Challenge Cup denne sæson. Grundet lavere sværhedsgrad - hans eneste quad er pt. tåloop, måske salchow - skal han løbe uden fejl, hvis han vil på podiet igen.

Også Vincent Zhou er en tidligere VM-bronzevinder (fra 2019), som vi ikke så så meget til i 2019/20, da han valgte at koncentrere sig om universitet, og så kom corona. Denne sæson har budt på solide resultater med sølv ved både Skate America og de amerikanske mesterskaber, men der var stadig en del forbedring at hente. Zhou har høj sværhedsgrad planlagt, men han kan stadig godt miste en del point på underrotationer.

Den tredje forhenværende VM-bronzevinder i feltet er Boyang Jin, som vandt sine bronzemedaljer tilbage i 2016 og 2017. Han har sidenhen kæmpet med at vedligeholde stabiliteten på sine quads, mens rivalerne har indhentet ham på det tekniske aspekt. Jin har dog fået forbedret sine komponenter, og vi har set glimt af hans nye potentiale for nyligt; senest ved Cup of China som han vandt med en behagelig margin.

VM-debutanten to-watch er 17-årige Yuma Kagiyama, der havde sit gennembrud sidste sæson med bl.a. bronze ved både de japanske mesterskaber og Four Continents, selvom han hovedsageligt var junior. Den unge japaner har fortsat sin opadgående bane denne sæson med guld ved NHK Trophy og bronze ved de japanske mesterskaber. Med både quad tåloop og quad salchow i sit arsenal er han i stand til at true til bronze, hvis han løber til sit potentiale.

Hold også øje med franske Kevin Aymoz, som med sin bronzemedalje ved GPF 2019/20 beviste, at han også kan kæmpe med i toppen. Desværre havde han en nedsmeltning ved EM 2020 (hvor han ikke kvalificerede sig til friløbet), og med et aflyst VM 2020 kunne han ikke vise, hvorvidt det var en engangsforeteelse eller ej. Han virkede dog i hæderlig form ved de franske mesterskaber i start februar.

Mine forudsigelser
1. Nathan Chen USA
2. Yuzuru Hanyu JPN
3. Shoma Uno JPN
4. Mikhail Kolyada FSR
5. Vincent Zhou USA
6. Yuma Kagiyama JPN
7. Jason Brown USA
8. Boyang Jin CHN
9. Kevin Aymoz FRA
10. Keegan Messing CAN
11. Junhwan Chan KOR
12. Han Yan CHN

Se flere detaljer her.

VM 2021 kunstskøjteløb - Parløb forudsigelser

Sui/Han, Tarasova/Morozov og Boikova/Kozlovskii er blandt favoritterne i parløb.
 
Parløbskonkurrencen ved World Figure Skating Championships 2021 kan blive neglebidende tæt, da fire par har chancen for guldet, og ingen af disse er overvældende favoritter over de andre par. Teknisk er de fire par utrolig tætte, så den mindste fejl på dagen kan koste dem en plads på podiet.

Hvis man kun kigger på papiret, så er kinesiske Wenjing Sui og Cong Han måske favoritter, idet de er to gange verdensmestre (2017, 2019) og de regerende OL-sølvvindere. Duoen har hele pakken med flotte kast og god kemi, men deres side-om-side triple salchow er altid et spørgsmålstegn. Parret gør deres sæsondebut i Stockholm, da parret trak sig fra Cup of China grundet Hans hofteoperation over sommeren. Så spørgsmålet er: deltager de fordi de faktisk er i god form, eller er det fordi de er presset til at opnå OL-pladser til Vinter OL på hjemmebane? Uanset hvad, så har de god erfaring med at skøjte flotte løb trods skader og lidt sæsonerfaring.

Rusland sender tre guldkandidater, som alle har slået hinanden internt i Rusland over sæsonen. De to gange regerende VM-sølvvindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov er i topform efter en lidt lunken 2019/20-sæson, men denne sæson er det blevet til en sejr ved de russiske mesterskaber og senest Challenge Cup. Duoen har vidunderlige parelementer med ren teknik, men de kan til tider lave småfejl på springene.

Europamestrene fra 2020, Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii, endte på en 6. plads ved deres VM-debut i 2018, men denne gang er de favoritter til podiet. Duoen er også kendetegnet med rene og skarpe tekniske elementer, og deres komponenter er nu også i topklasse. Denne sæson er det blevet til en sejr ved Rostelecom Cup og en tæt sølvmedalje ved de russiske mesterskaber.

Det tredje russiske par Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov gør deres VM-debut, og de har også potentialet til at stå på toppen af podiet. Parret har store og iøjefangende elementer, men de er måske en smule mindre pålidelige end deres landsmænd; ved de russiske mesterskaber blev det "kun" til en 4. plads, men de var fænomenale ved de nylige Russian Cup Final, som de vandt (de to ovenstående par deltog dog ikke).

Det andet kinesiske par i feltet er Cheng Peng og Yang Jin, som tog en 4. plads ved VM 2019. Det bliver en svær kamp at tangere denne placering, men intet er umuligt, og de var i god form ved Cup of China, som de vandt med en høj score. Som altid er duoens svaghed hendes side-om-side spring, som hun ofte falder eller popper på.

Det nye par Alexa Knierim og Brandon Frazier er måske USAs nye og længe ventede håb i parløb, idet de i deres første sæson sammen har vundet både Skate America og de amerikanske mesterskaber med overbevisende løb. Duoen har dog aldrig konkurreret internationalt endnu, så det er svært at forudse om de knækker under det høje pres.

Hold også øje med canadiske Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro, som har tre top 8-placeringer ved VM på resuméet. Parret har til tider kæmpet med deres parelementer, men de har formået at forbedre sig på disse. Denne sæson har de dog ikke haft chancen for at konkurrere meget, og ved de virtuelle Skate Canada Challenge havde de en del fejl (selvom de vandt).

Mine forudsigelser
1. Wenjing Sui / Cong Han CHN
2. Aleksandra Boikova / Dmitrii Kozlovskii FSR
3. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov FSR
4. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov FSR
5. Cheng Peng / Yang Jin CHN
6. Alexa Knierim / Brandon Frazier USA
7. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro CAN
8. Ashley Cain-Gribble / Timothy LeDuc USA
9. Nicole Della Monica / Matteo Guarise ITA
10. Miriam Ziegler / Kiefer Severin AUT

Se flere detaljer her.

mandag den 22. marts 2021

VM 2021 i kunstskøjteløb - Damer forudsigelser

Shcherbakova, Kihira, Trusova og Tuktamysheva er blandt favoritterne i damernes disciplin.

Selvom vi ikke har set nogle af de store nationer head-to-head denne sæson, kan vi stadig se frem til en teknisk opvisning af højt niveau ved dette World Figure Skating Championships 2021, idet vi har flere damer i feltet, som vil forsøge triple axler og/eller quads.

Rusland (eller 'Figure Skating Federation of Russia', FSR) sender hele tre medaljekandidater, men deres sikreste bud er nok VM-debutant Anna Shcherbakova, som er tre gange russisk mester. Den 16-årige russer har døjet med lungebetændelse denne sæson, men man kan som regel regne med solide løb fra hende. Hun har ikke en triple axel i sit repertoire endnu, så hun skal holde sig tæt i toppen efter det korte program - i det lange program vil potentialt tre quads kunne rykke hende op.

Landsmand Alexandra Trusova kan i teorien vinde denne konkurrence med en stor margin, da hun har både triple axel og fire forskellige quads i sit arsenal. Denne høje sværhed betyder dog, at hun sjældent løber rent, og det har faktisk også været kilden til mindre nedsmeltninger: ved Rostelecom Cup blev det til en kun 4. plads efter adskillige fald. Skader har dog tvunget hende til at skære ned på ambitionerne, men ved de russiske mesterskaber betød dette, at hun løb fejlfrit (med "kun" to quad luzter). Så det bliver en balancegang for hende at satse alt for at få guld, eller spille sikker og måske nøjes med en anden farve medalje.

Det største medaljehåb uden for Rusland er japanske Rika Kihira, som tog en 4. plads ved sin VM-debut i 2019. Hendes styrke er den stabile triple axel, som kan give hende et stort forspring i det korte program. Dette forspring skal hun udnytte, da andre damer kan indhente hende i friløbet. Det er nok derfor at har hun tilføjet quad salchow, som hun landede for første gang ved de japanske mesterskaber i december.

Veteranen Elizaveta Tuktamysheva gør sin retur til VM for første gang siden 2015, hvor hun vandt titlen i Shanghai. Den 24-årige årige russers styrke er sin triple axel og generelle gode springteknik, men hun har det med at smide point væk pga. svagt layout, piruetter og koreografi. Hun har dog arbejdet hårdt på at optimere dette denne sæson, og det har ledt til nogle gode resultater denne sæson bl.a. en sejr ved Rostelecom Cup.

Japanske Kaori Sakamoto har ikke et såkaldt ultra-c element (triple axel, quad) i sit arsenal, mens hendes eksplosive spring og utrolige hurtige fart over isen bliver belønnet med høje scores, når hun løber rent. Denne sæson har indtil videre været flot med en sejr ved NHK Trophy og sølv ved de japanske mesterskaber.

Amerikanske Bradie Tennell har en 6. og 7. plads på resuméet fra sine to VM-deltagelser, men hun stræber nok efter højere, hvis USA skal håbe op på opnå tre OL-pladser. Den amerikanske mester er en stabil løber, som typisk løber uden de store fejl. I dette felt kan har hun chancen for at forbedre sin hidtidige VM-placeringer, hvis hun kan undgå underrotationer på sine kombinationer og i anden halvdel af programmet.

Den tredje japaner Satoko Miyahara er (udover Tuktamysheva) den eneste dame i feltet med en VM-medalje på resuméet, da hun tog sølv i 2015 og bronze i 2018. Hun scorer højt med sit gode grundløb, piruetter og detaljerede koreografi, men hendes små spring er altid på vippet til at blive kendt underroterede.

Den stærkeste ikke-russiske europæer i feltet er nok Loena Hendrickx, som gør sit comeback efter en skade forhindrede hende i at konkurrere i 2019/20-sæsonen. Hun har alle basis triple springene samt en triple-triple i sit repertoire, og med rene løb kunne hun tage en top 10-placering. Denne sæson har hun snuppet guld ved Budapest Trophy og Challenge Cup.

Hold også øje med amerikanske Karen Chen, som tog en 4. plads ved VM tilbage i 2017. Sidenhen har hun ikke helt formået at leve op til dette resultat, men hun har et højt scoringspotentiale grundet sit stærke grundløb og piruetter. Som altid bliver nøglen at undgå alt for mange underrotationer, som har været et kronisk problem for hende i noget tid.

Mine forudsigelser
1. Anna Shcherbakova FSR
2. Rika Kihira JPN
3. Alexandra Trusova FSR
4. Kaori Sakamoto JPN
5. Bradie Tennell USA
6. Elizaveta Tuktamysheva FSR
7. Satoko Miyahara JPN
8. Loena Hendrickx BEL
9. Yelim Kim KOR
10. Haein Lee KOR
11. Karen Chen USA
12. Eva Lotta-Kiibus EST

Se flere detaljer her.

World Figure Skating Championships 2021 - tidsplan

 
Det har været en meget mærkelig sæson med mange aflysninger pga. corona-pandemien, men indtil videre er VM 2021 i kunstskøjteløb stadig på skemaet: ISU World Figure Skating Championships 2021 vil blive afholdt den 22.-28. marts 2021 i Stockholm, Sverige. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Ifølge planen er VM 2021 stadig den olympiske kvalifikationskonkurrence for hoveddelen af nationspladserne til Vinter OL 2022 i Beijing - resten vil blive fordelt ved Nebelhorn Trophy 2021 til september.

I fordums tid (pre-corona) havde jeg selvfølgelig planlagt at være til stede i Stockholm for at se skøjteløberne performe live, men pga. corona vil hele konkurrencen være uden tilskuere. Desuden vil alle deltagende befinde sig i en bobble under konkurrencen og løbende blive testet for covid-19.

Tidsplan, dansk tid (CET)

Onsdag den 24. marts
10:00-15:56 - Damer: kort program
17:30-18:15 - Åbningsceremoni
18:30-22:50 - Parløb: kort program

Torsdag den 25. marts
11:30-16:22 - Herrer: kort program
18:10-21:54 - Parløb: langt program

Fredag den 26. marts
10:52-15:55 - Isdans: rytmedans
18:00-21:55 - Damer: langt program

Lørdag den 26. marts
11:00-14:55 - Herrer: langt program
17:00-20:19 - Isdans: fridans

Søndag den 27. marts 
14:30-17:00 - Gala opvisning

Se det på TV eller internet?
I Danmark har NENT-gruppen rettighederne til VM, og det vil sige at du skal have Viaplay Sport for at kunne se konkurrencen på online live stream - et abonnement er dog ret pebret til hele 449 kr/md. ISU har en artikel om "Where to Watch ISU World Figure Skating Championships 2021", hvor du læse om mulighederne i andre lande fx bliver VM live streamet gratis i lande uden tv-rettigheder via Skating ISU Youtube kanal.

Se flere detaljer her.