søndag den 10. februar 2019

Shoma Uno vinder sin første 4CC-titel

Shoma Uno udfører sit lange program ved 4CC 2019 i Anaheim, USA.

Herrernes disciplin ved Four Continents Figure Skating Championships 2019 bød på mange små overraskelser. Selvom ingen løb helt fejlfrit, kunne de fleste levere over deres sædvanlige niveau.

Favorit Shoma Uno havde springproblemer i det korte program, hvor han måtte kæmpe for landingen af quad tåloop, og kombinationen kun blev en triple salchow-triple tåloop med step-out. Fejlene efterlod ham på en 4. plads, men han kom stærkt igen i friløbet, hvor han landede tre quads og seks triple spring. Eneste fejl var step-out efter triple flip. Et nyt sæsons bedste trak ham op og gav ham sit første ISU mesterskabstitel på senior niveau.

Forsvarende mester Boyang Jin havde step-out på quad lutz i sit korte program, men både quad tåloop-double tåloop og triple axel var fine. I friløbet havde han atter step-out på sin quad lutz, men de efterfølgende to quad tåloops og seks triple spring var solide nok. Med et sæsons bedste kunne han snuppe sølvet.

4CC-debutant Vincent Zhou leverede et rent kort program med quad lutz-triple tåloop, quad salchow og triple axel, og dermed kunne han til alles overraskelse tage føringen. I det lange program dukkede underrotationerne dog op; Zhou havde en solid fremførelse uden større synlige fejl, men tre spring var blev kendt underroterede. Samlet kunne amerikaneren tage en yderst tæt bronzemedalje.

Canadiske Keegan Messing måtte kæmpe for landingerne i sit korte program, men han imponerede med et nært rent friløb med to quad tåloops. Amerikanske Jason Brown havde problemer med en triple axel (<) i hvert program, og hans quad salchow forsøg i friløbet endte med en underrotation og snublen på landingen - de andre elementer var dog som altid af god kvalitet. De to herrer endte på en 4. og 5. plads.

GPF-sølvvinder Junhwan Cha havde en god start, da et rent kort program gav ham en foreløbig andenplads. Han kæmpede dog med springene i friløbet, hvor hele fem spring blev kendt underroterede. Dette trak ham ned på en skuffende 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Shoma UNO
JPN
289.1241
2Boyang JIN
CHN
273.5132
3Vincent ZHOU
USA
272.2215
4Keegan MESSING
CAN
267.6153
5Jason BROWN
USA
258.8964
6Junhwan CHA
KOR
255.8328
7Keiji TANAKA
JPN
251.5476
8Tomoki HIWATASHI
USA
236.7997
9Brendan KERRY
AUS
224.44109
10Nam NGUYEN
CAN
216.49810
11Nicolas NADEAU
CAN
209.651111
12Kazuki TOMONO
JPN
206.411212
13Andrew DODDS
AUS
191.401315
14June Hyoung LEE
KOR
188.101614
15Sihyeong LEE
KOR
183.982113
16He ZHANG
CHN
179.891518
17Donovan CARRILLO
MEX
174.701420
18Micah TANG
TPE
174.591719
19Micah Kai LYNETTE
THA
174.441916
20Julian Zhi Jie YEE
MAS
174.101817
21Harrison Jon-Yen WONG
HKG
148.542022
22Leslie Man Cheuk IP
HKG
146.602321
23Nikita MANKO
KAZ
138.402223
24Mark WEBSTER
AUS
126.412424
Final not Reached
25Kai Xiang CHEW
MAS
46.3825

Se flere detaljer her.

Sui/Han tager deres femte 4CC-titel

Sui/Han udfører et løft i deres lange program ved 4CC 2019.

Vi fik en yderst tæt konkurrence om medaljerne hos parløberne ved Four Continents Figure Skating Championships 2019.

Wenjing Sui og Cong Han gjorde comeback efter hendes skade, og selvom der var lidt rust at spore, kunne de være stolte af deres sæsondebut. I det korte program faldt hun på side-om-side triple tåloop, men alle de andre elementer var stærke, så de indtog en tæt 2. plads. I friløbet fik de landede triple tåloop-double tåloop samt begge kast (triple flip lidt på to fødder), men hun faldt på side-om-side triple salchow (<). Samlet kunne de dog akkurat rykke op og tage en kneben sejr.

Canadiske Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro havde deres hidtil bedste konkurrence. Duoen levered et fejlfrit kort program og kunne til deres store overraskelse tage føringen. I det lange program fik de landet begge side-om-side triple spring og triple kast, men parret havde problemer med deres revers lasso løft. Fejlen blev afgørende, da de samlet måtte rykke ned på sølv.

GPF-sølvvinderne Cheng Peng og Yang Jin havde en dum fejl i det korte program, da hun faldt på kast triple loop. Det lange program begyndte heller ikke ideelt, da de begge kiksede på de planlagt side-om-side triple salchows, men resten af fremførelsen var dog stærk med rene spring og kast. De kunne dermed tage bronze med en god margin.

De amerikanske mestre Ashley Cain og Timothy LeDuc havde nogle småfejl på side-om-side spring i begge løb, men ellers var deres elementer solide. De forsvarende sølvvindere endte samlet på en solid 4. plads.

Både Haven Denney og Brandon Frazier og forsvarende mestre Tarah Kayne og Danny O'Shea havde dyre fejl på deres side-om-side spring, og derudover havde Kayne/O'Shea dumme fejl på twist og kast i friløbet. De endte på henholdsvis 5. og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
211.1121
2Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
211.0512
3Cheng PENG / Yang JIN
CHN
205.4233
4Ashley CAIN / Timothy LEDUC
USA
196.8244
5Haven DENNEY / Brandon FRAZIER
USA
184.1875
6Tarah KAYNE / Danny O'SHEA
USA
180.3656
7Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
159.0568
8Camille RUEST / Andrew WOLFE
CAN
158.9187

Se flere detaljer her.

lørdag den 9. februar 2019

Rika Kihira tager sejr ved Four Continents 2019

Japanske Kihira sejrer efter sit lange program ved Four Continents 2019 i Anaheim.

Kunstskøjteløbskonkurrencen Four Continents Figure Skating Championships 2019 bød på et spændende felt hos damerne - og også et par overraskelser...

GPF-mester Rika Kihira fortsætter med at have problemer i det korte program, da hun singlede sit triple axel forsøg. Hun fik dog landet både triple flip-triple tåloop og triple lutz og kunne dermed tage en foreløbig 5. plads. Som sædvane gjorde hun et super comeback i friløbet, hvor hun landede triple axel og syv andre triple spring. Det rene program trak hende samlet op på guldet.

De næste tre damer var adskilt af under ét point. Elizabet Tursynbaeva havde et step-out på sin double axel i det korte program, men de tre triple spring var fine. I friløbet forsøgte hun for første gang quad salchow, og selvom hun faldt på forsøget, var det fuldt roteret. De syv triple spring var dog fine med alle kombinationer i anden halvdel, og hun kunne dermed rykke op og overraske med sin første ISU mesterskabsmedalje med sølv.

Forsvarende 4CC-sølvvinder Mai Mihara kiksede kombinationen i det korte program med to fødder på triple lutz-triple tåloop (<<). Hun kom dog stærkt igen i det lange program; bagenden på hendes 3-3 blev kendt underroteret, men ellers virkede hendes løb fejlfrit. Hun kunne samlet tage bronze.

Den forsvarende mester Kaori Sakamoto tog en tæt 2. plads efter et rent kort program. I friløbet landede hun seks solide triple spring, men hun lavede en bekostelig fejl, da en planlagt double axel-triple tåloop blev til en single axel. Lidt skuffende måtte hun nøjes med en endelig 4. plads.

På hjemmebane havde Bradie Tennell en super start, da hun tog føringen efter et stærkt og rent kort program. Hun havde dog problemer i friløbet, da hendes første kombination kun blev en triple lutz-single loop, og fire efterfølgende triple spring blev kendt underroterede. Hun faldt derfor til en skuffende 5. plads.

Landsmand Mariah Bell havde også en god start med et rent kort program, hvor hun landede sin triple lutz-triple tåloop. Hun kunne dog heller ikke gentage i friløbet, da hun faldt på triple loop og doublede en lutz. Dette trak hende ned på en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Rika KIHIRA
JPN
221.9951
2Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
207.4663
3Mai MIHARA
JPN
207.1282
4Kaori SAKAMOTO
JPN
206.7924
5Bradie TENNELL
USA
202.0715
6Mariah BELL
USA
193.9436
7Eunsoo LIM
KOR
191.8548
8Yelim KIM
KOR
187.9397
9Veronik MALLET
CAN
170.46129
10Larkyn AUSTMAN
CAN
165.211112
11Ting CUI
USA
164.84714
12Yi Christy LEUNG
HKG
164.791511
13Hanul KIM
KOR
162.481710
14Hongyi CHEN
CHN
150.501315
15Kailani CRAINE
AUS
149.521017
16Alaine CHARTRAND
CAN
147.542113
17Isadora WILLIAMS
BRA
138.261916
18Alisson Krystle PERTICHETO
PHI
136.971619
19Amy LIN
TPE
134.562018
20Andrea MONTESINOS CANTU
MEX
124.512220
21Joanna SO
HKG
117.821821
WDBrooklee HAN
AUS
 14

Se flere detaljer her.

torsdag den 7. februar 2019

Four Continents 2019 forudsigelser - Isdans

Hubbell/Donohue, Weaver/Poje og Chock/Bates er favoritterne i isdans.

I isdans ved Four Continents Figure Skating Championships 2019 er det som altid en kamp mellem amerikanske og canadiske par.

De regerende VM-sølvvindere Madison Hubbell og Zachary Donohue er ubesejrede denne sæson senest med en sejr ved GPF og de amerikanske mesterskaber - de har dog ikke mødt deres største konkurrenter endnu. Duoens styrke er deres gode power og kemi.

Kaitlin Weaver og Andrew Poje er de regerende VM-bronzevindere, men foruden en tidligere Challenger konkurrence (som de vandt) har de ikke konkurreret internationalt denne sæson. Det canadiske par virkede stærke ved de nationale mesterskaber i januar, så de går uden tvivl efter guldet, som de har vundet to gange før.

Også Madison Chock og Evan Bates har ikke konkurreret i GP'erne denne sæson, da hun var ved at rehabilitere en ankelskade. De var dog solide ved deres Senior B i december, og forbedringer var at spore ved de amerikanske mesterskaber, hvor de tog sølv. Med mere tid på isen kan de helt sikkert snuppe en medalje her.

Piper Gilles og Paul Poirier tog to bronzemedaljer ved GP'erne, hvor de dog havde nogle småproblemer her og der, som forhindrede dem i at placere højere. Nøglen til en medalje for parret bliver at hitte deres levels (og undgå dumme fejl).

De regerende 4CC-mestre Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker får svært ved at forsvare deres titel i dette mere kompetitive felt. Ikke desto mindre har parret haft en flot sæson med en GP-sejr og bronze ved de nationale mesterskaber.

Det tidligere danske isdansepar Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen gør deres internationale debut, denne gang som et canadisk isdansepar. Denne sæson har de kun konkurreret på nationalt niveau; det blev til bronze ved de canadiske mesterskaber.

Mine forudsigelser
1. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
2. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
3. Madison Chock / Evan Bates USA
4. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
5. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker USA
6. Laurence Fournier Beaudry / Nikolaj Sørensen CAN
7. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN
8. Misato Komatsubara / Tim Koleto JPN

Se flere detaljer her.

Four Continents 2019 forudsigelser - Parløb

Sui/Han, Moore-Towers/Marinaro og Peng/Jin er blandt favoritterne.

Vi har desværre kun 8 par hos parløberne ved Four Continents Figure Skating Championships 2019 i kunstskøjteløb, men vi får den ventede sæsondebut fra de regerende OL-sølvvindere.

Fire gange 4CC-mestre Wenjing Sui og Cong Han er de regerende Vinter OL-sølvvindere, men de har ikke konkurreret siden dette OL grundet hendes fodskade. Det kinesiske par er flotte all-round løbere med eksplosive parelementer og smuk præsentation. Parrets form ved en national konkurrence virkede lovende, men som altid vil side-om-side springene være et spørgsmålstegn.

Landsmænd Cheng Peng og Yang Jin var det eneste kinesiske par under GP'erne, men de levede op til presset og tog sølv ved begge GP'er samt Finalen. Hun har tit problemer med deres side-om-side spring, men de scorer som regel flot på deres ubesværede parelementer.

De nykronede canadiske mestre Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro har en god chance for medalje. De er normalt solide konkurrenter med flotte kast, omend deres scoringspotentiale bliver holdt ned af lidt svagere løft og twist. Denne sæson er det bl.a. blevet til bronze ved Skate Canada.

Værtnation USA sender tre par, som måske har chance for bronze. De nykronede nationale mestre Ashley Cain og Timothy LeDuc har haft deres hidtil bedste sæson med to CS-sejre og GP-bronze. De forsøger svære side-om-side spring, men deres parelementer har ikke samme eksplosivitet som topparrene.

Tarah Kayne og Danny O'Shea er faktisk de forsvarende 4CC-mestre, men duoen har siden kæmpet med at komme i topform siden hendes knæskade - de formåede dog sølv ved GP France. Parret er et velafrundet par med nok det højeste scoringspotentiale blandt amerikanerne, men deres præstationer svinger stadig en del.

Tidligere juniorverdensmestre Haven Denney og Brandon Frazier har ikke haft stærke internationale resultater i et stykke tid grundet deres tekniske problemer med især side-om-side spring. De formåede dog sølv ved de nationale mesterskaber.

Mine forudsigelser
1. Wenjing Sui / Cong Han CHN
2. Cheng Peng / Yang Jin CHN
3. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro CAN
4. Tarah Kayne / Danny O'Shea USA
5. Ashley Cain / Timothy LeDuc USA
6. Haven Denney / Brandon Frazier USA
7. Evelyn Walsh / Trennt Michaud CAN
8. Camille Ruest / Drew Wolfe CAN

Se flere detaljer her.

onsdag den 6. februar 2019

Four Continents 2019 forudsigelser - Herrer

Boyang Jin, Shoma Uno og Junhwan Cha er blandt favoritterne hos herrerne.

Topherrer som Nathan Chen og Yuzuru Hanyu har meldt afbud ved Four Continents Figure Skating Championships 2019, men vi kan stadig få en tæt kamp mellem de regerende medaljevindere.

Guldfavorit er japanske Shoma Uno, som tog sølv her sidste år. Han har haft en rigtig god sæson med to GP-sejre og sølv ved Finalen. Det er dog endnu ikke blevet til fejlfrie løb back-to-back, men Uno har det højeste scoringspotentiale i feltet grundet sin høje sværhed (multiple quads) og flotte præsentation.

Kinesiske Boyang Jin er den forsvarende 4CC-mester, men han er lidt af et wildcard til denne konkurrence pga. en hidtil skuffende sæson med en 5. og 9. plads ved GP'erne. Hans fremførelser ved de nationale mesterskaber i slut december var dog yderst lovende, og med sine mange quads er han også i stand til at score højt.

4CC-debutant Junhwan Cha har haft en overraskende god sæson med bronze ved begge sine GP'er samt Finalen. Den 17-årige sydkoreanske herre laver typisk en småfejl her og der, men han virker til at være en stabil løber. Dog havde han en dårlig konkurrence ved de nationale mesterskaber i start januar (som han dog vandt).

På hjemmebane har vi Jason Brown, som er den regerende 4CC-bronzevinder. Amerikaneren har flotte piruetter og præsentation, men manglen på quad betyder, at han afhænger af rivalernes fejl for at komme på podiet.

Vincent Zhou slog Brown ved amerikanske mesterskaber mod sølv. Zhou løb umiddelbart solidt ved GP'erne, men utallige underrotationer på sin quads bliver ved med at plage ham og trække hans scores ned. Hans placering vil svinge meget med, hvor hårdt det tekniske panel vil slå ned på hans spring.

Canada sender Keegan Messing og Nam Nguyen. Messing tog sølv ved Skate Canada, men sidenhen har hans resultater dalet lidt grundet fejl på hans normalt solide quad tåloop. Nguyen tog en 6. og 5. plads ved GP'erne, men flotte løb ved de nationale mesterskab betød, at han genvandt sin nationale titel.

Mine forudsigelser
1. Shoma Uno JPN
2. Junhwan Cha KOR
3. Boyang Jin CHN
4. Jason Brown USA
5. Keegan Messing CAN
6. Vincent Zhou USA
7. Nam Nguyen CAN
8. Kazuki Tomono JPN
9. Keiji Tanaka JPN
10. Tomoki Hiwatashi USA

Se flere detaljer her.

Four Continents 2019 forudsigelser - Damer

De japanske damer Sakamoto, Kihira og Mihara er favoritter podiet.

Vi har et stærkt felt hos damerne ved Four Continents Figure Skating Championships 2019. Japan håber på at dominere podiet ligesom forrige gang, men andre damer har måske en chance for at forhindre dette i at ske.

16-årige Rika Kihira gør sin 4CC-debut efter en stærk sæson med sejre ved begge sine GP'er samt Finalen. Det blev dog "kun" sølv ved de nationale mesterskaber, men hendes layout med i alt tre triple axeler er også high risk-high reward. Hun holder sin skæbne i egne hænder, men hvis der er nok fejl, kan de andre damer sagtens true hende.

Forsvarende mester Kaori Sakamoto kommer også fra en super sæson med to GP-medaljer og senest en lidt uventet sejr ved de nationale mesterskaber. Styrker er hendes fart og eksplosive spring, og også præsentationen har forbedret sig meget. Hun har haft et par usikre korte programmer denne sæson, men ellers er hun en stabil løber.

Four Continents-mesteren fra 2017 Mai Mihara er nok den mest pålidelige løber i feltet med lutter rene fremførelser denne sæson. Det har medført sølv og en 4. plads ved GP'erne og så en 4. plads ved de nationale mesterskaber. Hun har god sværhed, men få underrotationer og lavere komponenter har medført lidt lavere scores.

Amerikanske Bradie Tennell gør sin 4CC-debut. Hun er generelt en solid løber, hvilket har medført en 3. og 4. plads ved GP'erne, men småproblemer med hendes 3-3 kombinationer denne sæson har betydet lidt lavere placeringer end forventet. Med rene løb kan hun måske true til en podieplads, hvis japanerne laver nogle fejl.

Værtnation USA sender også Mariah Bell og Ting Cui, der har forskellige styrker og svagheder. Bell har øget sit stabilitet, men hun mangler stadig at mestre 3-3 kombinationen. Up-and-coming Cui har flotte og svære spring, men hun har det med at bombe det ene segment i løbet af en konkurrence.

Sydkoreanske Eunsoo Lim har smukke rene spring, men hun har endnu ikke udfoldet sit scoringspotentiale til tops, da hun som regel har et par fejl her og der. Denne sæson har hun bl.a. taget bronze ved Rostelecom Cup.

Mine forudsigelser
1. Rika Kihira JPN
2. Kaori Sakamoto JPN
3. Mai Mihara JPN
4. Bradie Tennell USA
5. Eunsoo Lim KOR
6. Mariah Bell USA
6. Elizabet Tursynbaeva KAZ
7. Ting Cui USA
8. Yelim Kim KOR
9. Hanul Kim KOR
10. Alaine Chartrand CAN

Se flere detaljer her.