De japanske damer Sakamoto, Kihira og Mihara er favoritter podiet. |
Vi har et stærkt felt hos damerne ved Four Continents Figure Skating Championships 2019. Japan håber på at dominere podiet ligesom forrige gang, men andre damer har måske en chance for at forhindre dette i at ske.
16-årige Rika Kihira gør sin 4CC-debut efter en stærk sæson med sejre ved begge sine GP'er samt Finalen. Det blev dog "kun" sølv ved de nationale mesterskaber, men hendes layout med i alt tre triple axeler er også high risk-high reward. Hun holder sin skæbne i egne hænder, men hvis der er nok fejl, kan de andre damer sagtens true hende.
Forsvarende mester Kaori Sakamoto kommer også fra en super sæson med to GP-medaljer og senest en lidt uventet sejr ved de nationale mesterskaber. Styrker er hendes fart og eksplosive spring, og også præsentationen har forbedret sig meget. Hun har haft et par usikre korte programmer denne sæson, men ellers er hun en stabil løber.
Four Continents-mesteren fra 2017 Mai Mihara er nok den mest pålidelige løber i feltet med lutter rene fremførelser denne sæson. Det har medført sølv og en 4. plads ved GP'erne og så en 4. plads ved de nationale mesterskaber. Hun har god sværhed, men få underrotationer og lavere komponenter har medført lidt lavere scores.
Amerikanske Bradie Tennell gør sin 4CC-debut. Hun er generelt en solid løber, hvilket har medført en 3. og 4. plads ved GP'erne, men småproblemer med hendes 3-3 kombinationer denne sæson har betydet lidt lavere placeringer end forventet. Med rene løb kan hun måske true til en podieplads, hvis japanerne laver nogle fejl.
Værtnation USA sender også Mariah Bell og Ting Cui, der har forskellige styrker og svagheder. Bell har øget sit stabilitet, men hun mangler stadig at mestre 3-3 kombinationen. Up-and-coming Cui har flotte og svære spring, men hun har det med at bombe det ene segment i løbet af en konkurrence.
Sydkoreanske Eunsoo Lim har smukke rene spring, men hun har endnu ikke udfoldet sit scoringspotentiale til tops, da hun som regel har et par fejl her og der. Denne sæson har hun bl.a. taget bronze ved Rostelecom Cup.
Mine forudsigelser
1. Rika Kihira JPN
2. Kaori Sakamoto JPN
3. Mai Mihara JPN
4. Bradie Tennell USA
5. Eunsoo Lim KOR
6. Mariah Bell USA
6. Elizabet Tursynbaeva KAZ
7. Ting Cui USA
8. Yelim Kim KOR
9. Hanul Kim KOR
10. Alaine Chartrand CAN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar