mandag den 25. januar 2016

Chartrand vinder sin første canadiske titel

Daleman, Chartrand og Osmond på damernes podium (foto: The Canadian Press).

Denne weekend har budt på masser af kunstskøjteløb med tre nationale mesterskaber, og det ene var de canadiske mesterskaber 2016. Som forventet blev det en kamp mellem tre damer, og slutresultatet blev aldeles tæt.

Den regerende sølvvinder Alaine Chartrand leverede et rent kort program med triple lutz-triple tåloop, og hun kunne tage en foreløbig tæt 2. plads med 68.81 point. Spørgsmålstegnet var det lange program, men hun undlod triple axel forsøget og leverede et flot program med 6 triple spring (kun 3Lz+3T<). En FS score på 133.18 point betød, at hun kunne snuppe sin første nationale titel.

Regerende mester Gabrielle Daleman landede en triple tåloop-triple tåloop i sit korte program, men fald på triple lutz betød en halvfjern 3. plads med 64.44 point. Hun kom dog igen med et super langt program med 6 triple spring. Eneste fejl var en usikker 3T+3T<. Dagens bedste score på 133.55 point rykkede hende op på sølv.

To gange national mester Kaetlyn Osmond vandt det korte program med en ren fremførelse (dog uden 3-3) med en score på 70.63 point. Springproblemer dukkede op i det lange program med to stepouts og et pop, så trods fine programkomponenter og en score på 127.24 point måtte hun nøjes med bronze.

Den regerende bronzevinder Veronik Mallet havde et par fejl i begge løb, men ikke desto mindre gjorde hun nok til at tage en forventet 4. plads.

Samlet resultat
1. Alaine Chartrand -  201.99
2. Gabrielle Daleman - 197.99
3. Kaetlyn Osmond - 197.87
4. Véronik Mallet - 171.86
5. Michelle Long - 154.28
6. Larkyn Austman - 152.87
7. Roxanne Rheault - 148.51
8. Eri Nishimura - 137.76
9. Kim DeGuise Léveillée - 133.86
10. Kelsey Wong - 131.99
11. Jane Gray - 124.55
12. Valérie Bergeron - 123.76
13. Emma Cullen - 121.82
14. Véronique Cloutier - 120.80
15. Stephie Walmsley -120.62
16. Selena Zhao - 118.43
17. Justine Belzile - 116.51
18. Valérie Giroux - 107.62

Se flere detaljer her.

søndag den 24. januar 2016

9th Europa Cup Skate Helena - resultat

Senior B konkurrencen 9th Europa Cup Skate Helena blev afholdt den 19.-23. januar 2016 i Beograd, Serbien. Der blev konkurreret i herre og dame singles på senior, junior, novice og lavere niveauer.

Resultat (kun senior, junior)

Senior Herrer
FPl.NameClubNationPointsSPFS
1Tomi PULKKINENFINFIN167.2821
2Roman GALAYFINFIN152.0313
3Burak DEMIRBOGATURTUR138.3732
4Ali DEMIRBOGATURTUR129.2144

Senior Damer
FPl.NameClubNationPointsSPFS
1Fruzsina MEDGYESIJGGHUN133.0211
2Liubov EFIMENKOFINFIN116.3342
3Sila SAYGIVIZTUR111.1823
4Ilaria NOGAROUISITA108.6334
5Alexandra PHILIPPOVAAUTAUT94.3855
6Zeynep Dilruba SANOGLUAPATUR83.2476
7Ursa KRUSECSBLSLO70.0868
8Zeynep YIGITIZBTUR70.0687
WDBelinda SCHONBERGERAUTAUT

Junior Herrer
FPl.NameClubNationPointsSPFS
1Basar OKTARBBSTUR145.7611
2Luc MAIERHOFERAUTAUT138.5832
3Landry LE MAYFRAFRA123.0623
4Michel TSIBAKNSNED119.6044
5Nicolo CAFAROUISITA103.6755
6Johannes MAIERHOFERAUTAUT94.6866
7Nikola ZLATANOVIDSBUL79.7977

Junior Damer
FPl.NameClubNationPointsSPFS
1Alexandra HAGAROVASVKSVK125.1232
2Joanna KALLELAFINFIN124.4813
3Petra LAAKKONENFINFIN123.8841
4Elif ERDEMTURTUR118.9225
5Alisa STOMAKHINAAUTAUT114.1684
6Monika PETERKALABSLO109.5977
7Ilayda BAYARBBSTUR106.75116
8Ceciliane Mei Ling HARTMANNSINSIN105.24611
9Nina POLSAKCELSLO104.02128
10Gaia MAIORANOUISITA102.89512
11Delia PAPARELLAUISITA100.23139
12Sinikka PAUKKUESTEST98.80916
13Marina KALICANINGERGER97.201015
14Miroslava MAGULOVASVKSVK93.951910
15Anna TROGERAUTAUT93.701414
16Kathryn WINSTANLEYRSARSA91.531613
17Naja FERKOVSBLSLO88.632017
18Timea STUDENCOVASVKSVK85.921520
19Marusa UDRIHCELSLO85.901718
20Michaela CAPLOVASVKSVK82.412419
21Mihaela STIMAC ROJTINICLEDCRO80.472121
22Andjela MILJEVICOLKSRB79.371823
23Simona GOSPODINOVAIDSBUL76.282224
24Zona APOSTOLOVICSRBSRB74.422622
25Begum BOYNUKSABBSTUR70.432325
26Bihter Eylul YARASBBSTUR67.222526
27Liza BRILEJCELSLO62.372727
28Nina PUSNIKCELSLO51.642829
29Larisa SAFARICCELSLO48.902930
30Anja SAINOVICMDSSRB48.273128
31Tjasa BURSICLABSLO43.753031
32Romana GRGICLEDCRO40.483232

Se flere detaljer her.

fredag den 22. januar 2016

2016 Canadian Championships forudsigelser

Chan, Osmond, Weaver/Poje og Duhamel/Radford er favoritterne til at tage guld.

Normalt er vinderne ved de canadiske nationale mesterskaber mere ligetil at spå i forhold til de andre store mesterskaber. Denne gang virker det også sådan for de fleste discipliner, men vi har stadig plads til overraskelser...

Herrer
Syv gange national mester Patrick Chan er uden tvivl storfavoritten, da han er den eneste canadiske herre som tog medaljer ved GP'erne og kvalificerede sig til Finalen. Hans comeback har dog ikke været uden problemer, og han får virkelig brug for at endelig løbe et rent kort program samt være succesfuld med sit sværere layout i sit lange program med 2 quad tåloops og 2 triple axeler.

Den regerende mester Nam Nguyen overraskede forrige sæson med bl.a. en 5. plads ved VM, men hans resultater denne sæson har været en smule skuffende med en 5. og 7. plads ved GP'erne. Han har derfor valgt at vende tilbage til sit gamle korte program. Nguyen har ikke samme power som de ældre herrer, men hans stabilitet på springene gør ham til sølvfavorit.

Bronze virker mere åben. To gange regerende bronzevinder Liam Firus har det gode grundløb, men han kæmper meget med sin triple axel - han forsøger dog quad tåloop nu. Elladj Balde overraskede med en sejr ved Nebelhorn Trophy, men skuffede med to 11. pladser ved GP'erne. Roman Sadovsky tog medalje ved JGP'erne, men det blev kun til en 6. plads ved JGPF - han har endnu ikke triple axel i sit repertoire. Den regerende nationale juniormester Nicolas Nadeau tog sølv ved en JGP, og han har vist sig i stand til at score højt pga. sin springkvalitet. Tre gange national sølvvinder Kevin Reynolds gør sit comeback efter sæsoner med skade/støvleproblemer.

Mine forudsigelser
1. Patrick Chan
2. Nam Nguyen
3. Elladj Balde
4. Liam Firus
5. Nicolas Nadeau
6. Roman Sadovsky

Damer
Det bliver en spændende kamp om de to VM-pladser fra tre damer. To gange national mester Kaetlyn Osmond har uden tvivl det højeste scoringspotentiale, men hun mangler stadig springstabilitet efter skader. Hun havde en lovende start med en Nebelhorn Trophy sejr, men hun havde adskillige fald i begge sine GP'er.

Den regerende mester Gabrielle Daleman har haft en solid, men ikke overvældende sæson med en 5. og 6. plads ved GP'erne. Ligesom Osmond har hun store spring, men mangler ofte kontrol på landingen. Hendes nogenlunde stabilitet kan dog blive en fordel i dette felt.

Regerende sølvvinder Alaine Chartrand forsøger de ambitiøse spring, og med rene løb kan hun score højt, hvilket hun viste i sit korte program ved Rostelecom Cup. Indtil videre har hun dog haft nedsmeltninger i alle sine lange programmer, så måske hun skal skippe sit triple axel forsøg, hvis fald ser ud til at initiere fejlene.

Mine forudsigelser
1. Kaetlyn Osmond
2. Gabrielle Daleman
3. Alaine Chartrand
4. Veronik Mallet
5. Selena Zhao
6. Roxanne Rheault

Parløb
Storfavoritter er uden tvivl de fire gange regerende mestre Duhamel/Radford. De regerende verdensmestre vandt begge deres GP'er og tog sølv ved Finalen, men de har ikke været helt så overbevisende som forrige sæson. De har klogt droppet kast quad lutz, men det ser ud til at kast triple lutz nu giver dem lidt problemer.

De regerende Junior VM-sølvvindere Seguin/Bilodeau har haft en overraskende flot senior debutsæson med bronze ved deres GP'er og en 4. plads ved Finalen. Det karismatiske par har pålideligheden på både spring og kast, hvilket gør dem til sølvfavoritter i feltet.

Bronze virker mere åben. Moore-Towers/Marinaro tog flot bronze ved Skate Canada, men de skuffede senere med en kun 7. plads ved Rostelecom Cup. Især løft er stadig et problematisk element for dem. Iliushechkina/Moscovitch havde nogle lidt skuffende placeringer ved GP'erne, og det skyldes mest hendes upålidelighed på springene. Parrets gode kvaliteter gør dem dog i stand til at score højt, hvis de kan løbe rent.

Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford
2. Julianne Seguin / Charlie Bilodeau
3. Lubov Iliushechkina / Dylan Moscovitch
4. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro
5. Vanessa Grenier / Maxime Deschamps
6. Brittany Jones / Joshua Reagan

Isdans
Weaver/Poje er de klare favoritter til at forsvare deres titel. De regerende VM-bronzevindere er ubesejrede denne sæson, hvor de seneste hentede deres anden GPF-titel. Med deres præsentation og tekniske stabilitet er en sejr deres foruden deres ikke-deltagelse.

To gange nationale sølvvindere Gilles/Poirier er igen favoritter til sølv. Det finurlige par tog sølv og bronze ved GP'erne, omend de denne gang ikke kvalificerede sig til Finalen. De er ligeledes et stabilt par, som sjælden laver store fejl.

Bronze er også mere åben her. De regerende bronzevindere Paul/Islam er oplagte kandidater, men parrets nuværende form er ukendt, da de måtte trække sig fra NHK Trophy pga. skade.

Mine forudsigelser
1. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje
2. Piper Gilles / Paul Poirier
3. Alexandra Paul / Mitchell Islam
4. Elisabeth Paradis / Francois-Xavier Ouellette
5. Nicole Orford / Asher Hill
6. Andreanne Poulin / Marc-Andre Servant

Se flere detaljer her.

onsdag den 20. januar 2016

2016 US Nationals forudsigelser - Herrer

Chen, Aaron, Rippon og Miner er blandt medaljekandidaterne hos herrerne.

Herrernes felt ved de amerikanske mesterskaber er en smule udhulet pga. skader: Jason Brown (rygskade, regerende mester), Joshua Farris (hjernerystelse, regerende bronzevinder) og Richard Dornbush (diskusprolaps, sølvvinder fra '11) kommer ikke til at deltage, og det åbner podiet en hel del.

Favorit må nu være den nationale mester fra 2013, Max Aaron, som denne sæson vandt Skate America samt har taget to CS-medaljer. Trods forbedringer er han stadig svagere i komponenterne og piruetterne, men han er en af de få herrer i feltet med en stabil quad i feltet. Dette giver ham en god fordel, hvis han kan løbe uden for mange fejl.

Den regerende sølvvinder Adam Rippon har haft en stabil sæson med to 4. pladser ved GP'erne og to sølvmedaljer i CS-serien. Han har endnu ikke været succesfuld med sin quad lutz (enten < eller <<), men til gengæld har han været stabil med de andre triple spring inklusiv sin axel, som historisk har givet ham problemer.

JGPF-mester Nathan Chen er ubesejret som junior denne sæson, og han kan blive spoiler med sit svære layout. Han har ikke samme power/modenhed i sit løb som de andre herrer, og dette er hans første seniorkonkurrence i sæsonen, men med op til fire quads kan han måske endda snuppe guld, hvis han løber til sit potentiale.

Ross Miner er tre gange national medaljevinder, og denne sæson overraskede han de fleste med bronze ved Rostelecom Cup. Han har ikke en noget nær stabil quad i sit repertoire, men i dette felt kan rene løbe med triple spring af god kvalitet måske være nok til en medalje.

Hold også øje med Grant Hochstein, som tog en 4. plads ved begge sine GP'er i dybe felter. Han har en quad tåloop og kan dermed overraske, hvis favoritterne ikke leveret varen. Outside shots er Timothy Dolensky, som tog en 7. plads ved Skate Canada, og Vincent Zhou som tog en 4. plads ved JGPF.

Mine forudsigelser
1. Max Aaron
2. Adam Rippon
3. Nathan Chen
4. Ross Miner
5. Grant Hochstein
6. Timothy Dolensky
7. Vincent Zhou
8. Alexander Johnson
9. Sean Rabbitt
10. Shotaro Omori

Se resultat her.

tirsdag den 19. januar 2016

2016 US Nationals forudsigelser - Isdans

Hubbell/Donohue, Chock/Bates og Shibutani/Shibutani er favoritter i isdans.

Isdans er helt klart den mest kompetitive disciplin ved de amerikanske mesterskaber, da hele tre par formåede at kvalificere sig til GPF. Denne konkurrence viste også, at vi har en klar hakkeorden blandt parrene, men måske vi vil se nogle rykke sig nærmere hinanden.

Favoritter er uden tvivl de regerende nationale mestre og VM-sølvvindere Chock/Bates, som seneste formåede at forsvare deres sølv ved GPF. Parret er teknisk stærke og pålidelige, så selvom de nogle gange kan have småproblemer med twizzles, lader de ikke fejlen koste dem meget.

Tre gange nationale sølvvindere Shibutani/Shibutani er igen favoritter til sølv. Duoen var stærke ved GP'erne, hvor de også tog sølv og guld med høje scores, men trods solide løb ved GPF blev det stadig kun til en 4. plads. Det bliver svært for søskendeparret at slå Chock/Bates i direkte konkurrence, med mindre disse laver dyre fejl.

De regerende bronzevindere Hubbell/Donohue er også favoritter til at gentage deres forrige resultat. Parret havde en solid GP-sæson, hvor de for første gang kvalificerede sig til GPF. Parret har undergået store forbedringer denne sæson, men de kan nok ikke true top 2.

Tidligere juniorverdensmestre Hawayek/Baker tog en tæt 4. plads forrige sæson, men de har stagneret en smule denne sæson med nogle skuffende placeringer. Parret har ikke samme power som de mere rutinerede par, og deres programmer har highlightet dette uhensigtsmæssigt. Duoen har ikke konkurreret i et stykke tid, så måske de har fået tweaket lidt på deres danse.

Cannuscio/McManus er på papiret spået til at tage en 5. plads igen. Parret deltog i GP'erne, hvor det blev til en 5. og 6. plads.

Mine forudsigelser
1. Madison Chock / Evan Bates
2. Maia Shibutani / Alex Shibutani
3. Madison Hubbell / Zachary Donohue
4. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker
5. Anastasia Cannuscio / Colin McManus
6. Danielle Thomas / Daniel Eaton

Se resultat her.

2016 US Nationals forudsigelser - Damer

Hicks, Wagner, Gold og Edmunds er blandt medaljekandidaterne hos damerne.

Damernes konkurrence ved de amerikanske mesterskaber er kridtet op som en guldkamp mellem to damer og en bronzekamp mellem en håndfuld damer.

Tre gange national mester Ashley Wagner er en af guldfavoritterne, men hendes sæson har været lidt af en rutschebane: hun var suveræn ved Skate Canada med guld, men hun skuffede med en 4. plads ved både NHK Trophy og GPF (hvor hendes lange program dog var superb). Hun er den bedste performer i feltet, men hendes 3-3 er stadig upålidelig. Generelt skal hun undgå at grave sig ned i et hul i det korte program.

Den nationale mester fra 2014 Gracie Gold er den anden guldfavorit, da hun er den kun anden dame i feltet, som kvalificerede sig til GPF. Hun var solid ved GP'erne, men nerverne fejlede ved Finalen, hvor hun tog en samlet 5. plads. Hun har nok det højeste scoringspotentiale i feltet, men hun har brug for at levere dette potentiale på isen for at vinde.

Bronze og den sidste billet til VM på hjemmebane virker mere åben. Polina Edmunds er kendt som en pålidelig løber, og hun har også snuppet medalje ved alle sine deltagelser ved Nationals. Trods sin stabilitet har hendes GP-resultater været middel pga. underrotationer, men i dette felt vil hendes evne til at holde sig på benene måske være nok.

Karen Chen overraskede med bronze forrige sæson, og hun var solid, men ikke imponerede i sin GP-debut med to 5. pladser. Hun har it-kvaliteten til at score højt, men hun har stadig problemer med sin 3-3 og kan til tider have adskillige fejl i sit lange program.

Nationals har ikke været en god konkurrence for Courtney Hicks de seneste år, men hun overraskede alle ved NHK Trophy, hvor det blev til sølv (og hun slog Wagner). Hicks har god fart og eksplosive spring uden underrotationer, men hun mangler ofte kontrol, og derfor kan en fejl gerne blive til mange.

Tidligere national mester (tilbage fra 2008) Mirai Nagasu skuffede med en 10. plads forrige år, men denne sæson har hun vist lidt mere gejst, og hun har bl.a. oppet sin sværhedgrad. Kroniske underrotationer plager hende stadig, og trods solide løb blev det stadig kun til en 5. plads ved NHK Trophy. Hun har dog stadig en chance for at blande sig i podiet.

Mine forudsigelser
1. Gracie Gold
2. Ashley Wagner
3. Polina Edmunds
4. Karen Chen
5. Courtney Hicks
6. Mirai Nagasu
7. Tyler Pierce
8. Angela Wang
9. Mariah Bell
10. Hannah Miller

Se resultat her.

mandag den 18. januar 2016

2016 US Nationals forudsigelser - Parløb

Kayne/O'Shea, Scimeca/Knierim og Castelli/Tran er blandt favoritterne i parløb.

Parløb ved de amerikanske mesterskaber er en flygtig disciplin, men i år ser vi ud til at have nogle favoritter - alt kan dog ske, da favoritter før er bukket under for forventningerne.

Storfavoritter er uden tvivl de regerende mestre Scimeca/Knierim, der som de eneste i feltet har taget medalje ved GP'erne (sølv og bronze) samt kvalificeret sig til GPF. Parret kæmper på side-om-side springene, men ikke mere end resten af feltet, og derfor vil deres gode kast og twist (inkl. quad twist) give dem en god margin.

Sølv og den anden billet til VM i Boston er lidt mere åben. Kayne/O'Shea tog bronze forrige år trods en nylig skade, og duoen er et godt all-round par med solid sværhed på spring og kast. Parret havde en nedsmeltning med en 6. plads ved Skate America, men de kom igen ved Rostelecom Cup, hvor de tog en fin 4. plads.

Castelli/Tran har ikke haft en gnidningsfri første international sæson, da de bl.a. tog en 4. plads ved Skate Canada i et svagere felt. Parret har god kemi på isen, men de har overraskende haft konstante problemer med spring. De har ikke råd til fejl her, da de mangler sværhed på deres kast.

De regerende pewter-medaljevindere (4. plads) Aaron/Settlage deltog ikke i GP'erne pga. skade. De gjorde en sen sæsonstart ved Tallinn Trophy, hvor de efter fejl på adskillige elementer tog en skuffende 5. plads.

Calalang/Sidhu har også en chance for medalje, men top 2 bliver svært. Parret tog en 7. plads ved NHK Trophy, hvor de som så ofte havde problemer med alle side-om-side spring.

Hold øje med det nye par Pfund/Santillan. Duoen tog godt nok kun en 8. plads (sidst) ved Skate America, men de fik fremvist nær rene programmer. Mere mere finpudsning kan denne pålidelighed måske få dem på podiet.

Mine forudsigelser
1. Alexa Scimeca / Chris Knierim
2. Tarah Kayne / Daniel O'Shea
3. Marissa Castelli / Mervin Tran
4. Jessica Pfund / Joshua Santillan
5. Jessica Calalang / Zack Sidhu
6. Madeline Aaron / Max Settlage

Se resultat her.

2016 Canadian Championships - tidsplan

De canadiske nationale mesterskaber i kunstskøjteløb eller 2016 Canadian National Skating Championships finder sted den 18.-24. januar i Halifax, Nova Scotia, Canada. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på novice, junior og senior niveau.

Senior tidsplan, CET (Halifax er 5 timer bagud)

Fredag den 22. januar
17:15 - Damer: kort program
20:00 - Isdans; kort dans
22:45 - Åbningsceremoni
23:35 - Herrer: kort program
02:15 - Parløb: kort program

Lørdag den 23. januar
16:25 - Damer: langt program 1-12
18:20 - Isdans: fridans 1-10
19:45 - Damer: langt program 13-18
20:50 - Isdans; fridans 11-15
22:50 - Herrer: langt program 1-12
00:55 - Parløb: langt program
02:25 - Herrer: langt program 13-18

Søndag den 24. januar
19:00 - Gala opvisning

Se det på TV og internet?
Meget af konkurrencen (novice, junior, måske træning og lidt senior) vil blive live streamet gratis på DailyMotion (se tidsplan). Udvalgt seniorkonkurrence vil blive vist canadiske tv CTV og TSN. Få up-to-date nyheder på Twitter med hashtagget #CTNSC16.

Se flere detaljer her.