torsdag den 30. oktober 2014

Skate Canada 2014 forudsigelser - Parløb

Duhamel/Radford, Sui/Han og James/Cipres er blandt medaljekandidaterne.

Parløbernes felt ved Skate Canada 2013 er lidt mere håndterligt, men hvis forrige års konkurrence har vist os noget, så er det at det uforudsigelige altid kan ske.

De canadiske mestre Meagan Duhamel og Eric Radford er de regerende VM-bronzevindere, men det var de også forrige år, hvor de skuffede og kun tog bronze. Parret er stadig guldfavoritterne grundet deres høje tekniske sværhedsgrad, der nu inkluderer kast quad salchow. Parret startede sæsonen med en overbevisende sejr ved SC Autumn Classic.

Kinesiske Wenjing Sui og Cong Han er de regerende sølvvindere, og de er nok det eneste par i feltet med en sværhedsgrad, der kan true canadierne. Duoen kom ikke til OL, men tog en solid 6. plads ved VM. Parret så solide ud ved en national sæsonstarter, og især deres præsentation så mere moden ud.

De regerende Junior VM-sølvindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov gør deres senior GP-debut, men de er allerede medaljekandidater grundet deres solide teknik og store elementer. Det russiske par havde en fin sæsondebut ved Nebelhorn Trophy, hvor de tog sølv.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres tog en respektabel 10. plads ved både OL og VM forrige sæson. De kan til tider kæmpe med side-om-side spring og parelementer, men de har ikke råd til fejl, hvis de vil prøve at true til bronze. De startede sæsonen med en 4. plads ved Nebelhorn Trophy.

Det nye par Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro gør deres international debut, så det er svært at spå hvor de vil placere - en top 5 placering virker nok som det bedste i dette felt.

Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
2. Wenjing Sui / Cong Han CHN
3. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
4. Vanessa James / Morgan Cipres FRA
5. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro CAN
6. Madeline Aaron / Max Settlage USA
7. Mari Vartmann / Aaron van Cleave GER
8. Brittany Jones / Joshua Reagan CAN

Se flere detaljer her.

Skate Canada 2014 forudsigelser - Herrer

Fernandez, Brezina, Kozuka og Aaron er blandt medaljekandidaterne.

Skate Canada 2014 begynder med herrernes konkurrence, som igen virker som et meget uforudsigeligt felt.

Småfavorit er nok den regerende VM-bronzevinder Javier Fernandez, som vandt titlen ved sit forrige besøg i 2012. Fernandez har den højeste sværhedsgrad i feltet med op til fem quads spredt over to programmer, men som så ofte er stabilitet og undgåelse af Zayak-fejl er et must. Han begyndte sæsonen med en individuel 2. plads ved Japan Open

Resten af podiet virker helt åbent. Tjekkiske Michal Brezina opnår som regel solide resultater, men han mangler stadig er nå helt til tops. Forbedringer var dog til at spore i præsentation og spring ved Nebelhorn Trophy, hvor det blev til sølv.

Amerikanske Max Aaron har sværhedsgraden til at udgøre en medaljetrussel, men han har ofte problemer med springlandingerne. Da andre aspekter hans løb stadig mangler finpudsning, er rene spring særlig vigtige. Han begyndte sæsonen fint med en sejr ved US Int'l FS Classic.

Landsmand Adam Rippon er lidt modsat; stærkere præsentation og piruetter, men indtil videre ingen tilnærmelsesvis stabil quad. Han skal derfor være perfekt med sin triple axel, som også gerne giver problemer. Lige netop disse problemer betød, at det "kun" blev til sølv ved Finlandia Trophy.

Japan sender også to medaljekandidater. Den ene er Takahiko Kozuka, som gennem de seneste sæsoner har kæmpet en smule i det dybe japanske felt. Han har vundet vundet adskillige GP-medaljer de seneste sæsoner, men denne sæson begyndte usikkert, da en nedsmeltning ved Japan Open betød en 6. plads (sidst).

Takahito Mura tog kun en 10. plads her forrige år grundet en mindre nedsmeltning, men denne sæson er begyndte med solide resultater: sølv ved Lombardia Trophy og 3. plads ved Japan Open. Mura er ikke så finpudset som de fleste andre herrer, så den stabilitet bliver nøgle for en god placering.

Outside shots er Konstantin Menshov og Stephen Carriere. Begge har sværhedsgraden til at potentielt udgøre en trussel, men de skal nok håbe på at en del herrer laver fejl, for at komme på podiet. De to herrer tog bronze og guld i deres Challenger Series sæsonstarter.

Mine forudsigelser
1. Javier Fernandez ESP
2. Max Aaron USA
3. Takahito Mura JPN
4. Michal Brezina CZE
5. Adam Rippon USA
6. Takahiko Kozuka JPN
7. Konstantin Menshov RUS
8. Stephen Carriere USA
9. Florent Amodio FRA
10. Andrei Rogozine CAN
11. Liam Firus CAN

Se flere detaljer her.

onsdag den 29. oktober 2014

Skate Canda 2014

Sæsonens anden Grand Prix i kunstskøjteløb er Skate Canada International 2014, som finder sted den 31. oktober til 2. november i Kelowna, B.C., Canada. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Tidsplan, dansk tid (Kelowna er 8-9 timer bagud)

Fredag den 31. oktober
21:15-22:50 - Herrer: kort program
23:10-00:20 - Parløb: kort program

Lørdag den 1. november
01:45-02:55 - Isdans: kort dans
03:15-04:50 - Damer: kort program
18:55-20:50 - Herrer: langt program
21:25-22:50 - Parløb: langt program

Søndag den 2. november
01:05-02:20 - Isdans: fridans
03:00-04:50 - Damer: lange program
23:00-02:00 - Galla opvisning

Se det på TV og internet?
Eurosport 2 vil indtil videre vist parløbernes korte og lange programmer samt galla opvisningen live, med lidt mere på replay.

Se flere detaljer her.

mandag den 27. oktober 2014

Skate America 2014 videoer - Damer FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 11). Se resten af damernes lange programmer her.

Elena Radionova (RUS) - guld
FS: 129.90 (#1). Musik: "Piano Concerto No. 3" og "Trio Elegiaque No. 2" af Sergei Rachmaninov


Elizaveta Tuktamysheva (RUS) - sølv
FS: 122.21 (#2). Musik: "Batwannis Beek" af The REG Project; "Sandstorm" af La Bionda


Gracie Gold (USA) - bronze
FS: 118.57 (#3). Musik: Phantasia og "Wishing You Were Somehow Again" af Andrew Lloyd Webber


Radionova snupper sin første GP-sejr ved Skate America

Radionova udfører sin shoot-the-duck siddepiruette (foto: Getty).

Konkurrencen ved Skate America 2014 sluttede med damernes lange programmer.

Turen til tops fortsætter for Elena Radionova, som leverede et teknisk stærkt program. Hun havde småproblemer med landingen af begge triple lutzer, men hun fik stadig kredit for syv triple spring i sit program deriblandt en triple loop-half loop-triple salchow i anden halvdel. Et nyt personligt bedste på 129.90 point rykkede hende en plads op og gav hende sin første Grand Prix-sejr.

Landsmand Elizaveta Tuktamysheva havde et solidt løb, men hun havde ikke helt samme sværhedsgrad med fem triple spring - hun doublede to planlagte i anden halvdel. En score på 122.21 point rykkede hende ned på sølv.

Gracie Gold lagde stærkt ud med triple lutz-triple tåloop, men derefter hobede småfejlene sig op: en tredje double tåloop gjorde hendes trespringskombination ugyldig, og derudover havde hun en del usikre landinger. Hun sikrede sig dog dagens højeste programkomponenter, og med en score på 118.57 point holdte hun fast på bronze.

Landsmand Samantha Cesario leverede et dramatisk program, hvor hun også fik kredit for fem triple spring. So Youn Park havde et fald på triple loop, men fik ellers landet seks pæne triple spring, og hun opnåede faktisk dagens andenhøjeste tekniske score. De to damer forblev på en 4.- og 5. plads.

Mirai Nagasu forsøgte ambitiøst syv triple spring og fik endda for første gang i mange år landet en triple salchow. Desværre var fire triple spring underroterede, men hun fik hevet sig op i top 6.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Elena RADIONOVA

RUS
195.4721
2Elizaveta TUKTAMYSHEVA

RUS
189.6212
3Gracie GOLD

USA
179.3833
4Samantha CESARIO

USA
174.5844
5So Youn PARK

KOR
170.4355
6Mirai NAGASU

USA
158.21106
7Elene GEDEVANISHVILI

GEO
158.1069
8Haruka IMAI

JPN
157.9787
9Mae Berenice MEITE

FRA
152.71710
10Brooklee HAN

AUS
150.37118
11Natalia POPOVA

UKR
148.15911

Se flere detaljer her.

søndag den 26. oktober 2014

Skate America 2014 videoer - Parløb FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten af parløbernes lange programmer her.

Yuko Kavaguti / Alexander Smirnov (RUS) - guld
FS: 140.00 (#1). Musik: "Manfred Symphony" af Petr I. Tchaikovski


Haven Denney / Brandon Frazier (USA) - sølv
FS: 122.76 (#2). Musik: Lion King (soundtrack) af Hans Zimmer


Cheng Peng / Hao Zhang (CHN) - bronze
FS: 120.05 (#3). Musik: "Allegretto" fra Piano Trio af Dmitri Shostakovich


Kavaguti/Smirnov tager overvældende sejr ved Skate America

Kavaguti/Smirnov udfører deres lange program til "Manfred Symphony" (foto: Getty).

Dag 3 af Skate America 2014 begyndte med parløbernes konkurrence, hvor to par havde deres livs hidtil bedste løb.

Førerne Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov leverede deres dystre og dramatiske lange program til deres bedste evner: parret lagde ud med to side-om-side triple tåloops i sekvens og fulgte op med double axeler, men programmets highlight var den rene kast quad salchow. Kast triple loop og tre svære løft udgjorde de store elementer i anden halvdel. Det fejlfrie program blev belønnet med et nyt personligt bedste på 140.00 point, og samlet kunne de tage guldet med en margin på 25 point. De har nu vunder hver Grand Prix én gang!

Haven Denney og Brandon Frazier havde nogle minimale problemer med side-om-side springene, men duoen løb ellers deres bedste med triple twist og kast triple loop og triple salchow. Parret kunne knap tro deres nær rene program, som scorede et nyt personligt bedste på 122.76 point og sikrede dem sølv.

De lagde stærkt ud med quad twist, men Cheng Peng og Hao Zhang løb igen i problemer med side-om-side springene, da hun faldt på begge (underroteret). Nogle lave levels gjorde indhug i deres score, og med 120.05 point rykkede de ned på skuffende bronze.

Der blev sendt skuffende blikke fra Alexa Scimeca til forlovede Chris Knierim efter deres lange program, da han kiksede begge spring (fald og flop) og senere måtte afbryde deres lassoløft tidligt. Med en score på 108.01 point forblev de på en 4. plads.

Madeline Aaron og Max Settlage havde nogle småfejl, men løb ellers deres karrieres hidtil bedste. De rundede top 5 af.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
209.1611
2Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
183.8432
3Cheng PENG / Hao ZHANG

CHN
182.4323
4Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM

USA
168.6244
5Madeline AARON / Max SETTLAGE

USA
160.0455
6Vanessa GRENIER / Maxime DESCHAMPS

CAN
143.5966
7Annabelle PRÖLSS / Ruben BLOMMAERT

GER
136.3578
8Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER

AUT
135.8387

Se flere detaljer her.

Skate America 2014 videoer - Herrer FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 12). Se resten af herrernes lange programmer her.

Tatsuki Machida (JPN) - guld
FS: 175.70 (#1). Musik: "Symphony No. 9" af Ludwig van Beethoven


Jason Brown (USA) - sølv
FS: 154.42 (#3). Musik: Tristan and Isolde af Maxime Rodriguez


Nam Nguyen (CAN) - bronze
FS: 158.53 (#2). Musik: La Strada af Nino Rota