Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten af parløbernes korte programmer her.
Yuko Kavaguti / Alexander Smirnov (RUS)
SP: 69.16 (#1). Musik: "Méditation" fra Thaïs af Jules Massenet
Cheng Peng / Hao Zhang (CHN)
SP: 62.38 (#2). Musik: "Character Dances" af Peter I. Tchaikovski
Haven Denney / Brandon Frazier (USA)
SP: 61.08 (#3). Musik: "Speak Softly My Love" af Andy Williams
lørdag den 25. oktober 2014
Kavaguti/Smirnov i en klasse for sig i det korte program
![]() |
| Kavaguti/Smirnov udfører en forlæns indvendig dødsspiral (foto: Getty). |
Dag 2 af Skate America 2014 begyndte med en parløbernes korte programmer.
Veteraner Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov beviste, at alder ingen hindring er. Duoen leverede et rent og elegant program med highlights som side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop. Derudover blev de tildelt level 4 på alle deres elementer. En score på 69.16 point giver dem en god føring.
Deres nærmeste konkurrenter Cheng Peng og Hao Zhang lavede en dyr fejl, da hun faldt på en underroteret triple tåloop. Det kinesiske par kom dog godt igen og landede både en stor triple twist og triple loop. De er nu på en 2. plads med 62.38 point.
Bronze bliver en kamp mellem tre amerikanske par, som er adskilt af kun 2.67 point.
Haven Denney og Brandown Frazier leverede et nogenlunde rent program - begge måtte dog kæmpe lidt på landingen af side-om-side triple salchow. Et nyt personligt bedste på 61.08 point giver dem en foreløbig 3. plads.
Som altid var det side-om-side springene, der gav Alexa Scimeca og Chris Knierim problemer; hun faldt på salchowen, og parret havde efterfølgende problemer med synkroniseringen af side-om-side piruetterne. De er stadig på en tæt 4. plads med et sæsons bedste.
Derimod havde Madeline Aaron og Max Settlage deres hidtil bedste løb. De havde et øjensynligt rent løb, men lave levels gjorde indhug på deres score. Et nyt personligt bedste giver dem en 5. plads.
Stilling efter kort program
Se flere detaljer her.
Skate America 2014 videoer - Herrer SP
Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 12). Se resten af herrernes korte programmer her.
Tatsuki Machida (JPN)
SP: 93.39 (#1). Musik: "Fantasy for Violin and Orchestra" af Nigel Hess
Jeremy Abbott (USA)
SP: 81.82 (#2). Musik: "Lay Me Down" af Sam Smith, James Napier, Elvin Smith
Jason Brown (USA)
SP: 79.75 (#3). Musik: "Juke" af Little Walters
Tatsuki Machida (JPN)
SP: 93.39 (#1). Musik: "Fantasy for Violin and Orchestra" af Nigel Hess
Jeremy Abbott (USA)
SP: 81.82 (#2). Musik: "Lay Me Down" af Sam Smith, James Napier, Elvin Smith
Jason Brown (USA)
SP: 79.75 (#3). Musik: "Juke" af Little Walters
Teknisk overlegen Machida tager stor føring ved Skate America 2014
![]() |
| Machida udfører sit korte program til "Fantasy for Violin and Orchestra" (foto: AP). |
Med én undtagelse havde de fleste herrer problemer med deres korte program ved Skate America 2014.
Den ene undtagelse kom fra den regerende mester Tatsuki Machida, som leverede et overbevisende program. Han lagde stærkt ud med quad tåloop-triple tåloop og triple axel og fulgte op med solide trin, piruetter og en triple lutz. Det rene program scorede ham 93.39 point, hvilket giver ham en føring på over 11 point.
Den amerikanske mester Jeremy Abbott forsøgte ikke sin quad, men satsede i stedet på en solid fremførelse. Han mistede dog nogle point, da han havde en vending ud af sin triple axel, og kombinationspiruetten kun blev tildelt level 1. Han er nu på en 2. plads med 81.82 point.
Landsmand Jason Brown er ikke langt bagud med 79.75 point og en 3. plads. Han lagde ud med et fald på sin triple axel, men resten af springene (ingen quad) blev udført uden fejl. Især de stærke piruetter og trin hjalp på hans tekniske score.
Den regerende OL-bronzevinder Denis Ten kommer sig stadig over en maveinfluenza, og det kunne ses: han faldt på sin quad tåloop, havde step-out på triple axel, og alle piruetter var kun level 2. Solide programkomponenter holdte ham på en 4. plads med 77.18 point.
GP-debutant Adian Pitkeev forsøgte quad tåloop, som han dog havde et step-out på. Artur Gachinski havde også problemer med quad tåloop, som han havde et hårdt fald på. Begge russiske herrer fik dog leveret resten af deres programmer uden større fejl. De er på en tæt 5.- og 6. plads.
Canadiske Nam Nguyen var den anden herre den aften, som leverede et rent program. Elementerne havde dog ikke samme højde eller fart som de andre herrer. Et nyt personligt bedste giver ham en 7. plads.
Stilling efter kort program
| FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Tatsuki MACHIDA |
| 93.39 | 1 | ||||
| 2 | Jeremy ABBOTT |
| 81.82 | 2 | ||||
| 3 | Jason BROWN |
| 79.75 | 3 | ||||
| 4 | Denis TEN |
| 77.18 | 4 | ||||
| 5 | Adian PITKEEV |
| 76.13 | 5 | ||||
| 6 | Artur GACHINSKI |
| 75.71 | 6 | ||||
| 7 | Nam NGUYEN |
| 73.71 | 7 | ||||
| 8 | Chafik BESSEGHIER |
| 73.57 | 8 | ||||
| 9 | Michael Christian MARTINEZ |
| 72.81 | 9 | ||||
| 10 | Douglas RAZZANO |
| 66.23 | 10 | ||||
| 11 | Alexei BYCHENKO |
| 64.54 | 11 | ||||
| 12 | Jorik HENDRICKX |
| 55.99 | 12 |
Se flere detaljer her.
Skate America 2014 videoer - Isdans SD
Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten af isdansernes korte danse her.
Madison Chock / Evan Bates (USA)
SD: 68.96 (#1). Musik: Don Quixote af Leon Minkus
Maia Shibutani / Alex Shibutani (USA)
SD: 64.14 (#2). Musik: Asturias Variations; "The Last Corrida"
Alexandra Stepanova / Ivan Bukin (RUS)
SD: 56.37 (#3). Musik: "Espana Cani" fremført af Erich Kuenzel
Madison Chock / Evan Bates (USA)
SD: 68.96 (#1). Musik: Don Quixote af Leon Minkus
Maia Shibutani / Alex Shibutani (USA)
SD: 64.14 (#2). Musik: Asturias Variations; "The Last Corrida"
Alexandra Stepanova / Ivan Bukin (RUS)
SD: 56.37 (#3). Musik: "Espana Cani" fremført af Erich Kuenzel
Chock/Bates tager behagelig føring efter kort dans
![]() |
| Chock/Bates udfører deres korte dans til "Don Quixote" (foto: Getty). |
Konkurrencen ved Skate America 2014 begyndte i nat med isdansernes korte danse.
Favoritter Madison Chock og Evan Bates havde en stærk dans, hvor de åbnede med et ubesværet løft. Løft, twizzles og den ene Paso Double fik level 4, mens den partielle trinsekvens og trinsekvensen uden hold blev tildelt level 3. Med et nyt personligt bedste på 68.96 point tager amerikanerne en føring på over fire point.
Landsmand Maia Shibutani og Alex Shibutani havde overordnet set en solid dans, men nogle småfejl på den tekniske front kostede lidt. Alex kom en rotation for hurtigt ud af det første sæt twizzles, hvilket gav lavere GOE end normalt, og begge deres Paso Double fik kun level 2. De er stadig på en behagelig 2. plads med et sæsons bedste på 64.14 point.
Kun 2.18 point adskiller de næste fem par, så kampen om bronze bliver som forventet meget tæt.
Deltagelse var ikke engang sikker for Alexandra Stepanova og Ivan Bukin, da hun pådrog sig et slemt fald i træning i torsdags. Røntgen på hospitalet viste dog ingen skade. Deres klassiske dans var highlightet af deres lave twizzles, men disse blev kun tildelt level 1 (muligvis pga. manglede isdække). Solide programkomponenter holdte dem på en 3. plads med 56.37 point.
Stilling efter kort dans
| FPl. | Name | Nation | Points | SD | FD | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Madison CHOCK / Evan BATES |
| 68.96 | 1 | ||||
| 2 | Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI |
| 64.14 | 2 | ||||
| 3 | Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN |
| 56.37 | 3 | ||||
| 4 | Federica TESTA / Lukas CSOLLEY |
| 55.63 | 4 | ||||
| 5 | Anastasia CANNUSCIO / Colin MCMANUS |
| 55.14 | 5 | ||||
| 6 | Nicole ORFORD / Thomas WILLIAMS |
| 55.10 | 6 | ||||
| 7 | Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI |
| 54.18 | 7 | ||||
| 8 | Elisabeth PARADIS / Francois-Xavier OUELLETTE |
| 52.11 | 8 |
Se flere detaljer her.
fredag den 24. oktober 2014
Skate America 2014 forudsigelser - Damer
![]() |
| Nagasu, Gold, Radionova og Tuktamysheva er blandt medaljekandidaterne. |
Vi har et dybt felt hos damerne ved Skate America 2014, så der bliver rift om guldet.
På hjemmebane har Gracie Gold den bedste chance for guld, men hun skal også løbe til sit potentiale. Hvis hun får landet sine svære spring, kan hun score højt, hvilket hun beviste med sin 4. plads ved Vinter-OL. Springstabilitet er dog ikke hendes styrke, hvilket hun også viste ved Nebelhorn Trophy, hvor det kun blev til bronze.
Det modsatte gælder for den regerende SA-bronzevinder Elena Radionova, som de forgange sæsoner har haft stor succes med at fuldføre sine programmer og tilhørende høje tekniske sværhedsgrad uden fejl. Den 15-årige russer kunne forrige sæson både kvalificere sig til GP Finalen og forsvare sin Junior VM-titel. Denne sæson startede også stærkt med en overvældende sejr ved Japan Open.
Landsmand Elizaveta Tuktamysheva kæmpede med springene forrige sæson, men dette ser ud til at være et overstået kapitel for den tidligere to gange GP-vinder. Hun har denne sæson allerede deltaget og vundet tre konkurrencer, så forhåbentlig er hun ikke udmattet på dette punkt.
Mirai Nagasu ser ud til at være seriøs med at vise, at hun tilhører toppen, da hun har opgraderet sin tekniske indhold til at kunne konkurrere med de andre damer. Indtil videre har underrotationer plaget hende, da hun endte på en 5. plads ved både US Int'l FS Classic og Japan Open, men med forbedringer på dette punkt kan hun måske overraske.
Landsmand Samantha Cesario havde solide fremførelser ved GP'erne forrige sæson, og denne sæson begyndte også solidt med sølv ved Finlandia Trophy. Denne stabilitet lover en god placering, men hun mangler måske sværhedsgraden for at true til en medalje.
Outside-shots er So Youn Park, som overraskede de fleste med en solid 9. plads ved forrige VM. Indtil videre i karrieren ligger hendes placeringer overalt på spektret, og det blev kun til bronze i et svagere felt i sæsonstarteren Asian Open FS Trophy.
Franske Mae Berenite Meite svinger også i resultaterne, da hun efter en 10. plads ved OL havde en mindre nedsmeltning ved VM og tog en skuffende 15. plads. Hun begyndte sæsonen med en sejr ved French Master's.
Mine forudsigelser
1. Elena Radionova RUS
2. Elizaveta Tuktamysheva RUS
3. Gracie Gold USA
4. Samantha Cesario USA
5. Mirai Nagasu USA
6. Mae Berenice Meite FRA
7. So Youn Park KOR
8. Brooklee Han AUS
9. Haruka Imai JPN
10. Elene Gedevanishvili GEO
11. Natalia Popova UKR
Se flere detaljer her.
torsdag den 23. oktober 2014
Skate America 2014 forudsigelser - Parløb
![]() |
| Kavaguti/Smirnov, Peng/Zhang, Denney/Frazier og Scimeca/Knierim. |
Hos parløberne ved Skate America 2014 vil vi formentlig få to dyste at se: én om guldet, og én om bronze.
De ene guldfavoritter er Yuko Kavaugti og Alexander Smirnov, der gør deres comeback til GP'erne efter en sæson med skade. De startede sæsonen solidt med en sejr ved Nebelhorn Trophy, hvor de bl.a. fik landet kast quad salchow. Der er dog meget mere på spil ved Grand Prix'erne, hvor de kan booste deres placering i det russiske parløbsfelt.
Russerne vil få god konkurrence fra Cheng Peng og Hao Zhang, der forrige sæson tog en fin 8. plads ved OL og 5. plads ved VM. Parret planlægger også teknisk svære programmer med bl.a. quad twist, men hun kan til tider være usikker på side-om-side springene. Overordnet set så de solide ud ved en national konkurrence i starten af sæsonen.
Bronzekampen bliver nok mellem to amerikanske par. Alexa Scimeca og Chris Knierim har taget guld og bronze ved denne sæsons Challenger Series-konkurrencer, men begge gange kæmpede de med spring og kast. Med to solide fremførelser burde de dog score højst af de amerikanske par.
Landsmænd Haven Denney og Brandon Frazier har også taget to medaljer ved Challenger Serien (guld og sølv). De har begge gange leveret stærke lange programmer, men de skal forbedre det korte program for at tage en podieplads.
Mine forudsigelser
1. Yuko Kavaguti / Alexander Smirnov RUS
2. Cheng Peng / Hao Zhang CHN
3. Alexa Scimeca / Chris Knierim USA
4. Haven Denney / Brandon Frazier USA
5. Vanessa Grenier / Maxime Deschamps CAN
6. Madeline Aaron / Max Settlage USA
7. Annabelle Prölls / Ruben Blommaert GER
8. Miriam Zigler / Severin Kiefer AUT
Se flere detaljer her.
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg)
.jpg)
.jpg)

