Kavaguti/Smirnov udfører en forlæns indvendig dødsspiral (foto: Getty). |
Dag 2 af Skate America 2014 begyndte med en parløbernes korte programmer.
Veteraner Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov beviste, at alder ingen hindring er. Duoen leverede et rent og elegant program med highlights som side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop. Derudover blev de tildelt level 4 på alle deres elementer. En score på 69.16 point giver dem en god føring.
Deres nærmeste konkurrenter Cheng Peng og Hao Zhang lavede en dyr fejl, da hun faldt på en underroteret triple tåloop. Det kinesiske par kom dog godt igen og landede både en stor triple twist og triple loop. De er nu på en 2. plads med 62.38 point.
Bronze bliver en kamp mellem tre amerikanske par, som er adskilt af kun 2.67 point.
Haven Denney og Brandown Frazier leverede et nogenlunde rent program - begge måtte dog kæmpe lidt på landingen af side-om-side triple salchow. Et nyt personligt bedste på 61.08 point giver dem en foreløbig 3. plads.
Som altid var det side-om-side springene, der gav Alexa Scimeca og Chris Knierim problemer; hun faldt på salchowen, og parret havde efterfølgende problemer med synkroniseringen af side-om-side piruetterne. De er stadig på en tæt 4. plads med et sæsons bedste.
Derimod havde Madeline Aaron og Max Settlage deres hidtil bedste løb. De havde et øjensynligt rent løb, men lave levels gjorde indhug på deres score. Et nyt personligt bedste giver dem en 5. plads.
Stilling efter kort program
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar