onsdag den 24. oktober 2012

Skate Canada 2012 forudsigelser - Parløb

Tyske Savchenko/Szolkowy tog deres fjerde VM-titel ved VM 2012 i Nice. (Foto: Getty Images)

De regerende verdensmestre Aliona Savchenko og Robin Szolkowy gør deres sæsondebut, og parret er selvfølgelig de overvældende favoritter til at snuppe titlen; parret har faktisk vundet Skate Canada tre gange ud af tre forsøg. Parret kan godt lave en del fejl i starten af sæsonen, men deres høje programkomponenter burde give dem en komfortabel stødpude.

Det canadiske toppar er de nationale mestre Meagan Duhamel og Eric Radford. Parret leverede overraskende gode og stabile resultater forrige sæson med to GP bronzemedaljer og en 5. plads ved VM. Parret forsøger de svære side-om-side spring, så de har muligheden for at slå tyskerne i den tekniske score.

Deres landsmænd Paige Lawrence og Rudi Swiegers er tidligere Skate Canada bronzevindere, men deres resultater har svinget en del og forrige sæson blev det kun til en 8. plads (sidst) i konkurrencen. Parret havde en solid sæsondebut ved U.S. Int'l FS Classic, hvor de tog sølv.

Amerikanske Tiffany Vise og Don Baldwin's eneste Grand Prix konkurrence tæller en 6. plads fra Skate America forrige sæson. Parret tog bronze ved U.S. Int'l FS Classic. Det nye par Lindsay Davis og Mark Ladwig debuterede ved samme konkurrence med en 5. plads.

Italienske Stefania Berton og Ondrej Hotarek har en GP bronzemedalje og en 4. plads ved EM fra forrige sæson. De virkede umiddelbart til at være at være bronzefavoritter, men en mindre nedsmeltning betød, at de kun tog sølv i deres sæsondebut ved Ondrej Nepela Trophy (ud af i alt tre par).

Daria Popova og Bruno Massot startede sæsonen med en 5. plads ved Nebelhorn Trophy og en 2. plads (ud af i alt to par) ved French Master's.

Britiske Stacey Kemp og David King har trukket sig, da hun ikke er kommet sig over den knæskade, der tvang dem ud af Skate America.

Mine forudsigelser
1. Aliona Savchenko / Robin Szolkowy GER
2. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
3. Paige Lawrence / Rudi Swiegers CAN
4. Stefania Berton / Ondrej Hotarek ITA
5. Tiffany Vise / Don Baldwin USA
6. Daria Popova / Bruno Massot FRA
7. Lindsay Davis / Mark Ladwig USA

Se flere detaljer her.

Yuna Kim genforenes med tidligere trænere

Yuna Kim har allerede annonceret sit comeback, men nu har hun også udpeget sine nye trænere - ellere rettere sagt gamle...

Det vil blive Shin Hye-sook og Ryu Jong-hyun, som vil træne Kim i denne sæson 2012-13. Shin underviste Kim, da hun gik i 4. klasse og tre år frem, mens Ryu har undervist Kim, da hun var 7 år.

Valget af trænerne synes naturligt, da Kim igen bor i Sydkorea - hun går bl.a. på universitet - men det betyder også, at hun splitter med Peter Oppegard. Han underviser i Los Angeles og førte Kim til sølv ved VM 2011 (hendes seneste konkurrence). 
  
Kim vil træne i National Training Center i den nordlige del af Seoul indtil VM 2013, hvorefter beslutning om valget af trænere til den olympiske sæson gøres.

Kilde: The Korea Times

Sneak peak: Tessa Virtue & Scott Moir

De regerende verdensmestre i isdans Tessa Virtue og Scott Moir måtte trække sig fra Finlandia Trophy pga. skade, men nu gør de endelig deres sæsondebut i denne uges Skate Canada 2012. Se interviewet med isdanseparret og få et glimt af deres nye fridans til "Carmen":

Skate Canada 2012 forudsigelser - Damer

Regerende Skate Canada sølvvinder Akiko Suzuki gjorde sin sæsondebut ved Japan Open.

Skate Canada begynder med damernes disciplin, hvor feltet er ret så åbent.

Veteranen i feltet er den regerende VM bronzevinder Akiko Suzuki, som desuden er den regerende Skate Canada sølvvinder. Suzuki plejer som regel at løbe solidt ved Grand Prix'erne, men hun havde en del problemer i sit lange program ved Japan Open, hvor hun endte på en individuel 3. plads.

Den regerende Skate Canada mester Elizaveta Tuktamisheva har døjet med skade og overvejede også for en stund at trække sig fra konkurrencen. Hun virkede dog solid ved et lokalt testløb for nylig, omend hendes sværhedsgrad i spring var en smule lavere.

Canadas store nye håb er Kaetlyn Osmond, som overraskede alle ved at tage guld ved Nebelhorn Trophy. Dette var hendes første internationale seniorkonkurrence, så det er uvist, om hun vil være i stand til at fremføre på lignende niveau i sin GP debut.

Landsmanden Amelie Lacoste skuffede gevaldigt forrige sæson, hvor det bl.a. blev til en 6. plads ved Skate Canada og 16. plads ved VM. Hun virkede dog stærkere, da hun tog bronze ved U.S. Int'l FS Classic, men manglende springstabilitet plus sværhed gør hendes medaljechancer små.

Et andet nordamerikansk talent gør sin GP debut, nemlig amerikanske Gracie Gold, som spås en stor fremtid pga. hendes store og svære spring. Internationalt har hun dog endnu ikke løbet en ren konkurrence, og hun tog også "kun" sølv ved U.S. Int'l FS Classic.

Kanako Murakami har ikke levet op til sæson stærke GP sæsondebut i 2010, da hun siden har kæmpet med ustabilitet i det lange program og underrotationer. Bedømt fra hendes sæsondebut ved de japanske regionale mesterskaber, synes disse problemer desværre ikke at være væk.

Elene Gedevanishvili tog bronze ved EM forrige sæson, men formåede ikke at forbedre sine hidtidige placeringer ved VM eller Grand Prix'erne. Hun startede sæsonen lidt skidt ud med en 5. plads ved Japan Open.

Rusland sender også Ksenia Makarova, der gør sin sæsondebut, og Polina Shelepen, der endte på en 5. plads ved Nebelhorn Trophy. Begge piger har kæmpet med deres spring, så en podieplads virker meget usandsynlig.

Den regerende Four Continents bronzevinder Caroline Zhang havde en katastrofal sæsondebut med en 12. plads ved Nebelhorn Trophy, så der skal store forbedringer til, hvis hun ikke vil ende til sidst.

Mine forudsigelser
1. Akiko Suzuki JPN
2. Elizaveta Tuktamisheva RUS
3. Gracie Gold USA
4. Kaetlyn Osmond CAN
5. Kanako Murakami JPN
6. Elene Gedevanishvili GEO
7. Amelie Lacoste CAN
8. Ksenia Makarova RUS
9. Polina Shelepen RUS
10. Caroline Zhang USA

Se flere detaljer her.

tirsdag den 23. oktober 2012

Skate Canada 2012 - tidsplan


Sæsonens anden Grand Prix i kunstskøjteløb er Skate Canada International 2012. Konkurrencen finder sted fra den 26.-28. oktober i Windsor, Ontario i Canada. Der vil blive konkurreret i alle discipliner på senior niveau.

Tidsplan, dansk tid (Ontario er 6 timer bagud)

Fredag den 26. oktober
20:05-21:25 - Damer: kort program
21:45-22:55 - Parløb: kort program

Lørdag den 27. oktober
01:30-02:50 - Herrer: kort program
03:10-04:20 - Isdans: kort dans

16:45-18:20 - Damer: langt program
19:05-20:30 - Parløb: langt program
22:40-23:55 - Isdans: fridans

Søndag den 28. oktober
01:10-02:50 - Herrer: langt program

19:00-20:50 - Gala opvisning

Se det på TV og internet?
Torsdagens officielle træningssessioner vil blive streamet live her. Dansk tid er 14:00 til omkring 01:00. Eurosport og Eurosport 2 har delay og live visning af konkurrencen på deres tv-program. Se mere under fanebladet 'Se det på TV og internet'.

Få mere info på skatecanada.ca

mandag den 22. oktober 2012

Skate America 2012 videoer - Damer FS

Jeg indlejrer kun top 3. Se resten på Youtube her.

Ashley Wagner (USA) - guld
FS score: 127.76 (#1). Musik: Samson and Delilah af Camille Saint-Saens


Christina Gao (USA) - sølv
FS score: 117.62 (#2). Musik: "Libertango" af Astor Piazzolla


Adelina Sotnikova (RUS) - bronze
FS score: 110.03 (#3). Musik: "At Last Blues"; Burlesque (soundtrack)


Wagner snuppper karrierens første GP-sejr ved Skate America

Ashley Wagner udfører sit lange program til "Samson & Delilah". (Foto: Getty Images)

Skate America 2012 sluttede med damernes lange programmer, og værtsnationen USA kunne slutte med gode manerer: de snuppede endnu to medaljer efter guld i isdans og bronze i parløb.

Føreren Ashley Wagner var en klippe i sit lange program, hvor hun fik landet 6 rene triple spring og to double axeler. Med gode programkomponenter opnåede hun en FS score på 127.76 point, og samlet kunne hun tage sin allerførste Grand Prix guldmedalje - endda med en margin på lidt over 14 point.

Dagens overraskelse kom fra landsmanden Christina Gao, der også leverede et rent program med 6 triple spring. Med et nyt personligt bedste på 117.62 point rykkede hun en plads op og tog sølv, hvilket er hendes første GP medalje.

Adelina Sotnikova lagde stærkt ud med en triple lutz-triple tåloop kombination, men hun havde to fødder på en double axel. Den største fejl var et fald på en triple flip i planlagt kombination, hvorefter hun fejlagtigt tilføjede spring til en triple loop. Tre-springskombinationen blev derfor kendt helt ugyldig. En score på 110.03 point betød, at hun (igen) måtte nøjes med bronze.

Valentina Marchei skøjtede solidt og landede 4 rene triple spring, mens Haruka Imai imponerede med et lande 6 triple spring. Begge damer opnåede personlige nye bedste scores og kunne trække sig op på en hhv. 4.- og 5. plads.

Mae Berenice Meite landede 4 triple spring, men havde et fald og fik sin koreografiske sekvens kendt ugyldig. Alena Leonova fik landet 6 triple spring, men mange af dem havde en usikker landing. Meite faldt til en 6. plads, mens Leonova fik trukket sig op på en 7. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ashley WAGNER

USA
188.3711
2Christina GAO

USA
174.2532
3Adelina SOTNIKOVA

RUS
168.9623
4Valentina MARCHEI

ITA
158.7956
5Haruka IMAI

JPN
157.7274
6Mae Berenice MEITE

FRA
155.9547
7Alena LEONOVA

RUS
153.4995
8Viktoria HELGESSON

SWE
144.8568
9Rachael FLATT

USA
136.09109
10Sarah HECKEN

GER
134.09810

Se flere detaljer på isuresults.com

Skate America 2012 videoer - Isdans FD

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 7). Se de andre fridanse på Youtube her.

Meryl Davis / Charlie White (USA) - guld
FD score: 104.89 (#1). Musik: Notre Dame de Paris af Richard Cocciante


Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev (RUS) - sølv
FD score: 97.04 (#2). Musik: "Man With a Harmonica" af Ennio Morricone (remix af Appollo 44); Tosca af Giacomo Puccini (nyt arrangement)

Kaitlyn Weaver / Andrew Poje (CAN) - bronze
FD score: 91.53 (#3). Musik: "Humanity in Motion" af Nathan Lanier