onsdag den 24. oktober 2012

Skate Canada 2012 forudsigelser - Damer

Regerende Skate Canada sølvvinder Akiko Suzuki gjorde sin sæsondebut ved Japan Open.

Skate Canada begynder med damernes disciplin, hvor feltet er ret så åbent.

Veteranen i feltet er den regerende VM bronzevinder Akiko Suzuki, som desuden er den regerende Skate Canada sølvvinder. Suzuki plejer som regel at løbe solidt ved Grand Prix'erne, men hun havde en del problemer i sit lange program ved Japan Open, hvor hun endte på en individuel 3. plads.

Den regerende Skate Canada mester Elizaveta Tuktamisheva har døjet med skade og overvejede også for en stund at trække sig fra konkurrencen. Hun virkede dog solid ved et lokalt testløb for nylig, omend hendes sværhedsgrad i spring var en smule lavere.

Canadas store nye håb er Kaetlyn Osmond, som overraskede alle ved at tage guld ved Nebelhorn Trophy. Dette var hendes første internationale seniorkonkurrence, så det er uvist, om hun vil være i stand til at fremføre på lignende niveau i sin GP debut.

Landsmanden Amelie Lacoste skuffede gevaldigt forrige sæson, hvor det bl.a. blev til en 6. plads ved Skate Canada og 16. plads ved VM. Hun virkede dog stærkere, da hun tog bronze ved U.S. Int'l FS Classic, men manglende springstabilitet plus sværhed gør hendes medaljechancer små.

Et andet nordamerikansk talent gør sin GP debut, nemlig amerikanske Gracie Gold, som spås en stor fremtid pga. hendes store og svære spring. Internationalt har hun dog endnu ikke løbet en ren konkurrence, og hun tog også "kun" sølv ved U.S. Int'l FS Classic.

Kanako Murakami har ikke levet op til sæson stærke GP sæsondebut i 2010, da hun siden har kæmpet med ustabilitet i det lange program og underrotationer. Bedømt fra hendes sæsondebut ved de japanske regionale mesterskaber, synes disse problemer desværre ikke at være væk.

Elene Gedevanishvili tog bronze ved EM forrige sæson, men formåede ikke at forbedre sine hidtidige placeringer ved VM eller Grand Prix'erne. Hun startede sæsonen lidt skidt ud med en 5. plads ved Japan Open.

Rusland sender også Ksenia Makarova, der gør sin sæsondebut, og Polina Shelepen, der endte på en 5. plads ved Nebelhorn Trophy. Begge piger har kæmpet med deres spring, så en podieplads virker meget usandsynlig.

Den regerende Four Continents bronzevinder Caroline Zhang havde en katastrofal sæsondebut med en 12. plads ved Nebelhorn Trophy, så der skal store forbedringer til, hvis hun ikke vil ende til sidst.

Mine forudsigelser
1. Akiko Suzuki JPN
2. Elizaveta Tuktamisheva RUS
3. Gracie Gold USA
4. Kaetlyn Osmond CAN
5. Kanako Murakami JPN
6. Elene Gedevanishvili GEO
7. Amelie Lacoste CAN
8. Ksenia Makarova RUS
9. Polina Shelepen RUS
10. Caroline Zhang USA

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: