lørdag den 19. november 2011

Volosozhar/Trankov vinder kort program ved Trophée Eric Bompard på trods af fald

Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov udfører deres korte program. (Foto: Getty Images)

Det var heller ikke parløbernes bedste dag, da de fleste par havde problemer med at holde sig på benene under det korte program.

Favoritter Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov havde desværre et par kiks i deres program. Hun faldt på landingen af en ellers solid triple twist, og deres kast triple flip blev landet med hånd på. Parret fik dog landet nogle solide side-om-side triple tåloops. Med høje programkomponenter kunne de tage føringen med 63.69 point.

Meagan Duhamel og Eric Radford var det eneste par i toppen, som leverede et rent program. Parret fik landet triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple flip til sidst. Sammen med høje levels indtager de en 2. plads med 61.06 point.

Vera Bazarova og Yuri Larinov fik landet deres svaghed side-om-side triple tåloops rent, men et fald på kast triple flip betød en kun foreløbig 3. plads med 59.06 point.

Amerikanske Amanda Evora og Mark Ladwig virkede heller ikke 100 % på. Deres største fejl i programmet var hendes fald på en side-om-side triple tåloop, som også blev kendt underroteret. De er dog stadig i medaljerækkevidde med deres 57.69 point, som giver dem en foreløbig 4. plads

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV

RUS
63.691
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
61.062
3Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
59.063
4Amanda EVORA / Mark LADWIG

USA
57.694
5Jessica DUBE / Sebastien WOLFE

CAN
53.245
6Huibo DONG / Yiming WU

CHN
49.276
7Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
48.817
8Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
44.868

Se flere detaljer på isuresults.com

Chan tager føring ved Trophée Eric Bompard

Patrick Chan lander et spring i sit korte program. (Foto: Reuters Pictures)

Trophée Eric Bompard 2011 begyndte med herrernes korte programmer, som desværre var en lidt skuffende begivenhed.

Favorit Patrick Chan begyndte sit program med et fald på en underroteret quad tåloop, men han fik landet både sin triple axel og en triple lutz-triple tåloop kombination samt udført piruetter og trin af høj kvalitet. I dagens felt var hans score på 84.16 point nok til at give ham en behagelig føring før det lange program.

På en 2. plads har vi kinesiske Nan Song, som var den eneste herre til at levere et rent program. Han fik landet en quad tåloop-triple tåloop kombination samt triple axel og triple lutz. Han mangler stadig en del arbejde i programkomponenterne, men hans score på 76.53 var stadig en personlig bedste score.

Michal Brezina startede ud med en let triple axel, men hans kombination blev kun til en triple flip-double tåloop. Fejlen betyder en foreløbig 3. plads med 74.32 point.

På en 4. plads med 72.96 point har vi Adam Rippon. Han fik landet sine spring, men de blev ikke alle udført helt rent. Triple axelen havde en lidt usikker landing, og begge spring i triple flip-triple tåloop kombinationen blev kendt underroterede.

Florent Amodio var meget tæt på at udføre et rent program, men han kiksede desværre indgang på sit sidste element, en siddepiruette med fodskifte, som så blev kendt ugyldig. Kevin Reynolds fik både sin quad salchow i kombination og triple axel kendt underroteret. De to herrer er på en henholdsvis 5.- og 6. plads.

Nede på en overraskende 7. plads har vi Nobunari Oda. Han faldt på sin triple flip i planlagt kombination og fik desværre ikke føjet et spring til sin solo triple (f)lutz. Desuden blev hans siddepiruette med fodskifte blev kendt ugyldig.

Stililling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN

CAN
84.161
2Nan SONG

CHN
76.532
3Michal BREZINA

CZE
74.323
4Adam RIPPON

USA
72.964
5Florent AMODIO

FRA
71.425
6Kevin REYNOLDS

CAN
65.566
7Nobunari ODA

JPN
62.957
8Alexander MAJOROV

SWE
62.128
9Romain PONSART

FRA
50.039
10Chafik BESSEGHIER

FRA
46.4310

Se flere detaljer på isuresults.com

torsdag den 17. november 2011

Cynthia Phaneuf skifter til Brian Orser

Cynthia Phaneuf er tydeligvis ikke tilfreds med sin fremførelsen af det lange program ved Skate Canada 2011. (Foto: Reuters Pictures)

Det forrige halvanden år har ikke været det bedste for canadiske Cynthia Phaneuf, da hun endte på en 13. plads ved VM 2011 og startede denne sæson med en skuffende 7.- og 9. plads ved sine to Grand Prix'er.

Det er måske derfor et smart valg af hende, at hun har valgt at forlade sin trænere gennem mange år, Annie Barabe og Sophie Richard, der har base i Montreal. Den nye træner behøver ingen introduktion, da det er selveste Brian Orser.

Orser har base i Toronto, og hans andre nye elever Javier Fernandez og Elene Gedevanishvili har allerede fremvist store forbedringer denne sæson. Forhåbentlig kan han give Phanuef sine triple spring tilbage, da hun (formentlig) har brug for mere end triple tåloops for at forsvare sin nationale titel til januar. Damernes disciplin har i et stykke tid været Canadas svageste, og denne sæson kan de kun sende én dame til VM.

(Kilde: The Globe and Mail)

Trophée Eric Bompard 2011 forudsigelser - Isdans

Tessa Virtue og Scott Moir ved Skate Canada 2011, som de med lethed vandt. (Foto: AP Photo)

Vi har alle de guldmedaljevinderne fra Skate Canada med, da også Tessa Virtue og Scott Moir er på deltagerlisten. Parret har allerede en TEB titel på deres resume, og foruden nedsmeltning burde de uden problemer nappe deres anden.

Sølvfavoritterne er Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat, som er de regerende mestre. Selvom de skøjter på hjemmebane, forventer ingen at de kan slå Virtue og Moir. Parret havde en lidt hård start på sæsonen, hvor Bourzat døjede med bronkitis under Skate America (hvor de stadig tog sølv), og parret måtte efterfølgende trække sig fra Skate Canada. Ifølge icenetwork er han dog komme sig og er tilbage i god form.

Italienske Anna Cappellini og Luca Lanotte er nok småfavoritter til at tage bronze. Parret havde en solid sæsonstart med bronze ved Skate Canada, men de kan godt engang imellem lave fejl, hvilket kan åbne døren.

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov gør back-to-back fra NHK Trophy, hvor de tog bronze. Parrets fridans virkede stadig som en igangværende proces, men leverer de rene programmer, har de en chance for medalje.

Madison Chock og Evan Bates er hurtigt steget i graderne siden partnerskabet blev formet, og senest endte de på en 4. plads ved dered GP-debut ved Skate Canada.

Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue/Scott Moir CAN
2. Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat FRA
3. Anna Cappellini/Luca Lanotte ITA
4. Elena Ilinykh/Nikita Katsalapov RUS
5. Madison Chock/Evan Bates USA
6. Kristina Gorshkova/Vitali Butikov RUS
7. Xintong Huang/Xun Zheng CHN
8. Sara Hurtado/Adria Diaz ESP

Se flere detaljer her.

onsdag den 16. november 2011

Trophée Eric Bompard 2011 på Eurosport

Eurosport vil desværre ikke så meget af konkurrence live pga. fodbold og langrend, så prøv også enten Спорт 2 (se linkliste) eller Youtube.

Fredag den 18. november
15:00-16:45 - Herrer: kort program (Eurosport) - live
16:45-18:15 - Parløb: kort program (Eurosport) - live
18:15-19:30 - Damer: kort program (Eurosport) - live

Lørdag den 19. november
00:15-01:15 - Damer: kort program (Eurosport)
02:00-03:00 - Damer: kort program (Eurosport 2)
03:30-05:00 - Parløb: kort program (Eurosport 2)
05:30-07:00 - Herrer: kort program (Eurosport 2)
07:30-08:00 - Damer: kort program (Eurosport 2)
10:15-11:30 - Highlights (Eurosport)
12:30-13:15 - Herrer: kort program (Eurosport)
14:15-15:30 - Herrer: langt program (Eurosport)
18:30-20:00 - Damer: langt program (Eurosport) - live 

Søndag den 20. november
00:30-01:15 - Damer: kort program (Eurosport)
09:30-10:45 - Isdans: fridans (Eurosport)
23:00-00:30 - Gala opvisning (Eurosport)

Mandag den 21. november
12:45-13:45 - Parløb: langt program (Eurosport)
13:45-14:30 - Isdans: fridans (Eurosport)

Tirsdag den 22. november
12:30-13:30 - Herrer: langt program (Eurosport)

Onsdag den 23. november
09:15-10:15 - Damer: langt program (Eurosport)
10:15-11:15 - Parløb: langt program (Eurosport)
11:25-12:15 - Herrer: langt program (Eurosport)

Torsdag den 24. november
11:00-12:30 - Gala opvisning (Eurosport 2)
14:00-15:15 - Parløb: kort program (Eurosport 2)

Se flere detaljer på tv.eurosport.dk/tvschedule.shtml

Trophée Eric Bompard 2011 forudsigelser - Damer

Medaljetagerne fra Skate America 2011 går igen op mod hinanden. (Foto: Reuters Pictures)

Vi har et interessant felt i damernes disciplin. Carolina Kostner har allerede taget sølv og guld i denne sæsons Grand Prix'er, og med hendes nyfundne stabilitet burde endnu en medalje ikke være svær at vinde. Hun har allerede kvalificeret sig til Finalen, så det bliver spændende at se, om hun måske forsøger sig med en triple flip-triple tåloop kombination.

Hendes største konkurrence vil nok komme fra den regerende TEB bronzevinder Alissa Czisny, der (lidt kontroversielt) slog hende ved Skate America. Czisny har uppet sin tekniske sværhedsgrad, og selvom hendes springstabilitet er blevet meget bedre, bliver det svært for hende at skøjte rent. Man kan dog aldrig vide med de to piger.

Elizaveta Tuktamisheva deltager også i sin anden GP, og med Skate Canada guldet behøver hun også kun en top 4 placering for at gå videre til Finalen. Hendes spring er de bedste i feltet, men hun kan endnu ikke konkurrere med de andre seniordamer på programkomponenterne.

Japanske Kanako Murakami startede sæsonen ud med en 6. plads ved Cup of China. Den skuffende placering skyldtes mange underrotationer, så måske det vil være klogest for hende at vende tilbage til det sikrere springlayout, som hun havde stor succes med forrige sæson.

Viktoria Helgesson tog bronze ved Skate America, men det bliver svært for hende at gentage i dette felt.

Mine forudsigelser
1. Carolina Kostner ITA
2. Elizaveta Tuktamisheva RUS
3. Alissa Czisny USA
4. Kanako Murakami JPN
5. Viktoria Helgesson SWE
6. Mae Berenice Meite FRA
7. Sonia Lafuente ESP
8. Lena Marocco FRA
9. Yretha Silete FRA

Se flere detaljer her.

Trophée Eric Bompard 2011 forudsigelser - Parløb

Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov ved Skate Canada 2011, som de vandt. (Foto: Getty Images)

Igen burde det blive let for de regerende VM sølvvindere Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov at tage guld i dette felt. Parret har allerede vundet tre konkurrencer denne sæson, og de desuden er det eneste par, som har opnået over 200 point denne sæson.

Vera Bazarova og Yuri Larinov deltager også. Parret startede sæsonen ud med en skuffende 5. plads ved Skate America, og som altid er det side-om-side springene, der holder parret tilbage. Deres solide løft og kast vil dog holde parret oppe. Landsmændene og de regerende Junior VM sølvvindere Ksenia Stolbova og Fedor Klimov gør deres senior GP-debut.

Canadiske Meagan Duhamel og Eric Radford startede sæsonen solidt ud med at tage bronze ved Skate Canada. Parret ser ud til at på vej op, så endnu en medalje ser meget mulig ud.

Amanda Evora og Mark Ladwig er også mulige medaljevindere, da de tog en 4. plads ved Cup of China.

Mine forudsigelser
1. Tatiana Volosozhar/Maxin Trankov RUS
2. Meagan Duhamel/Eric Radford CAN
3. Vera Bazarova/Yuri Larionov RUS
4. Amanda Evora/Mark Ladwig USA
5. Ksenia Stolbova/Fedor Klimov RUS
6. Jessica Dubé/Sebastien Wolfe CAN
7. Vanessa James/Morgan Cipres FRA
8. Huibo Dong/Yiming Wu CHN

Se flere detaljer her.

Trophée Eric Bompard 2011 forudsigelser - Herrer

Patrick Chan fremfører sit galaprogram ved Skate Canada 2011, som han vandt. (Foto: AP Photo)

Mine forudsigelser forrige uge var en forbedring, men stadig langt fra målet. Lad os se, om det går bedre denne uge.

Favoritten i herrernes disciplin er selvfølgelig den regerende verdensmester Patrick Chan, som allerede har vundet trofæet her to gange. Chan startede sæsonen med guld ved Skate Canada med solide fremførelser, der dog sagtens kan forbedres. Canadieren plejer dog også at peake længere inde i sæsonen, men en top 4 placering og dermed en finaleplads burde være nemt at sikre.

Michal Brezina startede også sæsonen ud med GP-guld. Hans programmer ved Skate America var dog på trods af et konservativt springlayout ret fejlfyldte, så han har brug for at forsøge sine quads, hvis han vil gøre sig håb om at være en trussel til guld.

En anden podiefavorit vil være Nobunari Oda, som tog sølv ved Cup of China. På grund af skade forsøger han pt. ikke quaden i sine programmer, men de andre spring så som sædvanlig gode ud. Cup of China bronzevinderen Nan Song deltager også, omend det bliver svært for ham at duplikere sit fremragende lange program for to uger siden.

Med Brian Jouberts fravær pga. rygskade vil hjemmebanefavoritten være den regerende Europamester Florent Amodio, som tog sølv her forrige år. Han startede dog sæsonen skidt ud med 9. plads ved Skate America, så det bliver svært for ham at forsvare sin podieplads

Adam Rippon startede sæsonen med en 4. plads ved Skate Canada, men han får hård brug for sin triple axel (eller en quad lutz), hvis han vil have en medalje.

Holds også øje med Kevin Reynolds, som denne sæson forsøger tre forskellige quads i sit lange program. Manglen på en stabil triple axel fortsætter dog med at skade hans placeringer.

Mine forudsigelser
1. Patrick Chan CAN
2. Nobunari Oda JPN
3. Michal Brezina CZE
4. Florent Amodio FRA
5. Adam Rippon USA
6. Nan Song CHN
7. Kevin Reynolds CAN
8. Alexander Majorov SWE
9. Chafik Besseghier FRA
WD - Brian Joubert FRA

Se flere detaljer her.