Patrick Chan fremfører sit galaprogram ved Skate Canada 2011, som han vandt. (Foto: AP Photo)
Mine forudsigelser forrige uge var en forbedring, men stadig langt fra målet. Lad os se, om det går bedre denne uge.
Favoritten i herrernes disciplin er selvfølgelig den regerende verdensmester Patrick Chan, som allerede har vundet trofæet her to gange. Chan startede sæsonen med guld ved Skate Canada med solide fremførelser, der dog sagtens kan forbedres. Canadieren plejer dog også at peake længere inde i sæsonen, men en top 4 placering og dermed en finaleplads burde være nemt at sikre.
Michal Brezina startede også sæsonen ud med GP-guld. Hans programmer ved Skate America var dog på trods af et konservativt springlayout ret fejlfyldte, så han har brug for at forsøge sine quads, hvis han vil gøre sig håb om at være en trussel til guld.
En anden podiefavorit vil være Nobunari Oda, som tog sølv ved Cup of China. På grund af skade forsøger han pt. ikke quaden i sine programmer, men de andre spring så som sædvanlig gode ud. Cup of China bronzevinderen Nan Song deltager også, omend det bliver svært for ham at duplikere sit fremragende lange program for to uger siden.
Med Brian Jouberts fravær pga. rygskade vil hjemmebanefavoritten være den regerende Europamester Florent Amodio, som tog sølv her forrige år. Han startede dog sæsonen skidt ud med 9. plads ved Skate America, så det bliver svært for ham at forsvare sin podieplads
Adam Rippon startede sæsonen med en 4. plads ved Skate Canada, men han får hård brug for sin triple axel (eller en quad lutz), hvis han vil have en medalje.
Holds også øje med Kevin Reynolds, som denne sæson forsøger tre forskellige quads i sit lange program. Manglen på en stabil triple axel fortsætter dog med at skade hans placeringer.
Mine forudsigelser
1. Patrick Chan CAN
2. Nobunari Oda JPN
3. Michal Brezina CZE
4. Florent Amodio FRA
5. Adam Rippon USA
6. Nan Song CHN
7. Kevin Reynolds CAN
8. Alexander Majorov SWE
9. Chafik Besseghier FRA
WD - Brian Joubert FRA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar