søndag den 24. november 2024

GP Cup of China 2024 - resultat


Sæsonens sjette Grand Prix i kunstskøjteløb var Cup of China 2024, som fandt sted 22.-24. november 2024 i Chongqing, Kina. Dette var den sidste Grand Prix før Finalen om en halvanden uge. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Herrer
Skate Canada-sølvvinder Shun Sato skøjtede et fænomenalt kort program med bl.a. quad lutz og quad tåloop-triple tåloop. Det gav ham føringen med en margin på lidt over 5 point. I friløbet doublede han en planlagt quad flip, mens eller var programmet solidt med tre quads og fem triple spring. Samlet kunne han tage sin første GP-titel og anden tur til Finalen. Mikhail Shaidorov havde sin hidtil bedste konkurrence; han landede i alt seks quads inklusiv sin nu signatur triple axel-quad tåloop i friløbet, men et fald på den koreografiske sekvens kostede ham titlen. Sølvet er hans anden GP-medalje i karrieren. GP France-vinder Adam Siao Him Fa havde blandede løb med et fald i det korte program og to store pops i det lange, men samlet gjorde han nok til bronze og endnu en tur til Finalen.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Shun SATO
JPN
278.4812
2Mikhail SHAIDOROV
KAZ
276.1721
3Adam SIAO HIM FA
FRA
252.5333
4Nika EGADZE
GEO
247.5444
5Matteo RIZZO
ITA
243.8256
6Daiwei DAI
CHN
237.3577
7Deniss VASILJEVS
LAT
234.6795
8Boyang JIN
CHN
231.8969
9Hyungyeom KIM
KOR
216.64118
10Nikolaj MEMOLA
ITA
214.771010
11Yudong CHEN
CHN
182.60811
WDWesley CHIU
CAN

Kvinder
Amerikanske Amber Glenn landede sin triple axel i det korte program, men step-out på kombinationen betød en tæt 2. plads før friløbet. Her kunne hun imponere med triple axel og syv andre triple spring, og det rene program betød et nyt personligt bedste og sæsonens anden GP-sejr samt hendes første tur til Finalen. NHK Trophy-sølvvinder Mone Chiba leverede to nær rene programmer, men et uventet fald i trinsekvensen i friløbet kostede hende måske titlen. Med endnu en sølvmedalje er hun dog også videre til Finalen for første gang. VM-bronzevinder Chaeyeon Kim skøjtede to nær rene programmer - den største fejl var en underrotation i friløbet - og tog bronze.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Amber GLENN
USA
215.5421
2Mone CHIBA
JPN
211.9112
3Chaeyeon KIM
KOR
208.4743
4Rion SUMIYOSHI
JPN
202.4534
5Rinka WATANABE
JPN
196.9556
6Kimmy REPOND
SUI
195.9165
7Madeline SCHIZAS
CAN
180.7788
8Anastasiia GUBANOVA
GEO
177.34117
9Yi ZHU
CHN
166.04109
10Xiangyi AN
CHN
163.74910
11Minchae KIM
KOR
154.39712
12Hongyi CHEN
CHN
139.571211

Parløb
GP Finland-sølvvinderne Conti/Macii skøjtede et stærkt og fejlfrit kort program med bl.a. triple twist, kast triple loop, side-om-side triple salchows og lutter level 4 elementer, og det gav dem en føring på knap 4 point. I friløbet havde de småproblemer med deres springkombination, men deres andre elementer var rene, og de kunne derfor tage deres første GP-titel. GP France-vinderne Hase/Volodin havde et rent kort program indtil han havde et fald under deres trinsekvens. Deres friløb var uden fejl, men det var ikke nok til at rykke dem op fra sølvet. Begge par er videre til Finalen, hvor de er hhv. regerende sølv og guldvindere. Canada Peireira/Michaud havde et rent kort program, som scorede dem et nyt personligt bedste. De havde nogle fejl i friløbet, men samlet var det rigeligt til bronze.


Isdans
Efter skuffende sølv ved GP France kunne Guignard/Fabbri komme igen og danse to stærke programmer og tage guldet. Parret var måske ikke helt 100 procent tilfredse med deres scores, så de har stadig nok arbejde før Finalen. Lajoie/Lagha havde også deres sæsons hidtil bedste, og med sæsonens anden GP-sølvmedalje er de videre til Finalen for andet år i træk. NHK Trophy-sølvvinderne Carreira/Ponomarenko tog bronze.


Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: