|
Alexa Knierim og Brandon Frazier er tilfredse efter et flot kort program. |
Dag 1 af ISU World Figure Skating Championships 2022 sluttede med parløbernes korte programmer, hvor feltet var skrumpet ind til bare fjorten par! Blandt andet måtte begge italienske par trække sig pga. positiv covid-19 test.
De amerikanske par dominerede aftenens konkurrence. De amerikanske mestre Alexa Knierim og Brandon Frazier leverede et rent program med level 3 triple twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple flip - de resterende elementer blev tildelt level 4. Duoen blev tildelt et nyt personligt bedste på 76.88 point, hvilket giver dem en foreløbig førsteplads.
I hælene på dem har vi Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc, som havde feltets højeste sværhed. Hun havde dog hånd på deres side-om-side triple loop, men både triple twist og kast triple lutz blev udført flot. En score på 75.85 point placerer dem på en tæt andenplads.
Riku Miura og Ryuichi Kihara lagde flot ud med triple twist og side-om-side triple tåloops, men hun havde hånd og step-out på kast triple lutz. Derudover mistede de levels på løftet og dødsspiralen. Der score på 71.85 point placerer dem stadig i top 3, men det japanske par skal gøre det usædvanligt flot i friløbet, hvis de vil rykke op.
Georgiske Karina Safina og Luka Berulava havde en flot VM-debut med en næsten ren fremførelse. Både triple twist og kast triple loop var fine, men han måtte kæmpe en smule på side-om-side triple tåloop, og deres dødsspiral var kun basis level. Et nyt personligt bedste på 67.36 point placerer dem på en solid 4. plads.
Både Vanessa James og Eric Radford samt Minerva Fabienne Hase og Nolan Seegert er lige bag dem på en tæt 5. og 6. plads. Hos canadierne havde han hånd på side-om-side triple tåloop, mens hun havde to fødder på kast triple lutz. Hos det tyske par var triple twist usikker, og side-om-side piruetterne var usynkrone.
Alle par går videre til det lange program i morgen aften. Det ukrainske par debuterede et nyt kort program til ære for Ukraine - de trækker dog sig fra friløbet grundet manglende træning.
Stilling efter kort program
Ingen kommentarer:
Send en kommentar