tirsdag den 11. januar 2022

EM 2022 i kunstskøjteløb forudsigelser - Parløb

Mishina/Galliamov er favoritter til EM-titlen, men deres landsmænd kan give dem konkurrence.

Parløbernes felt ved ISU European Figure Skating Championships 2022 er delt i to lejre/konkurrencer: den interne russiske kamp om guldet, og så alle andre om en plads uden for podiet, men dog i top 10. 

EM-debutanterne Anastasia Mishina og Aleksandra Galliamov er de store favoritter til guldet. De er regerende verdensmestre, og denne sæson har de været ubesejrede. Og det er ikke fordi de ikke har mødt modstand: de har slået begge de to andre russiske par. Med deres høje tekniske sværhed og stabililitet, styrer duoen deres egen skæbne.

De forsvarende Europamestre (fra 2020) Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii har haft en stærk sæson med GP-bronze og guld, og senest sølv ved de russiske mesterskaber. De har en lille bitte smule lavere sværhed planlagt end Mishina/Galliamov, så de skal håbe på fejl fra disse, hvis de vil forsvare deres guld.

Det tredje russiske par Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov er seks gange EM-medaljevindere (inkl. 2 guld), og med deres elegante præsentation og tilhørende komponenter burde de på papiret kunne tage guld. Desværre kan deres side-om-side spring give problemer, og lige netop fejl på disse har givet dem nederlig til landsmænd denne sæson.

Spanske Laura Barquero og Marcon Zandron er et godt bud på en top 5 placering i deres EM-debut og kun anden sæson sammen. Duoen overraskede med sølv ved både Nebelhorn og Lombardia Trophy, men de blev skadet ved Warzaw Trophy, hvor det blev til en skuffende 8. plads. Parret deltog ikke ved de spanske mesterskaber i december, så deres nuværende form er ukendt.

Tyske Minerve Fabienne Hase og Nolan Seegert har en 6. og 5. plads ved deres forrige EM-deltagelser, så de håber nok på at minimum at tangere disse placeringer. Parret startede sæsonen med en sejr ved Nebelhorn Trophy, og deres 5. plads ved Skate Canada var også solid. De har dog også haft blandede fremførelser denne sæson.

Hold også øje med Karina Safina og Luka Berulava, som gør deres EM-debut. Parret vandt to JGP-medaljer denne sæson, og det blev til bronze ved Nebelhorn Trophy. De er stadig junior-agtige i deres præsentation, men deres tekniske sværhed er solid.

Mine forudsigelser
1. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov RUS
2. Aleksandra Boikova / Dmitrii Kozlovskii RUS
3. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
4. Minerva Fabienne Hase / Nolan Seegert GER
5. Laura Barquero / Marco Zandron ESP
6. Karina Safina / Luka Berulava GEO
7. Rebecca Ghilardi / Filippo Ambrosini ITA
8. Ioulia Chtchetinina / Mark Magyar HUN
9. Sara Conti / Niccolo Macii ITA
10. Annika Hocke / Robert Kunkel GER

Se flere detaljer her

Ingen kommentarer: