onsdag den 24. november 2021

Rostelecom Cup 2021 forudsigelser - Herrer

Mikhail Kolyada udfører sit korte program ved Gran Premio d'Italia 2021.
 
De russiske herrer er favoritter på hjemmebane ved Rostelecom Cup 2021, men hele vores felt består af så mange ustabile performere, at min forudsigelser er tæt på gætværk.

Den forsvarende mester Mikhail Kolyada er helt klart det bedste bud på guld, selvom hans fremførelser denne sæson ikke har været helt i topform i forhold til forrige sæson. I år forsøger han quad salchow (samt sin sædvanlige quad tåloop), og det har drillet ved hans pålidelighed. Han er dog stadig den bedste all-around skøjteløber i feltet takket været god fart og eksplosive spring. Denne sæson er det blevet til sølv ved både Finlandia Trophy og Gran Premio d'Italia. 

Træningsmakker Evgeni Semenenko kom ud af det blå forrige sæson og tog en 8. plads ved VM 2021, og han ser ud til at fortsætte den gode form, da han tog bronze ved Skate Canada. Semenenko har også to forskellige quads i sit repertoire, men han er væsentlige mere stabil med disse. Hans lavere komponenter trækker dog ned.

Den tredje russer Mark Kondratiuk er også et relativt nyt ansigt, og han gør sin GP-debut her. Ligesom Semenenko har han også vist sig som værende en relativ stabil springer, omend det selvfølgelig har en tendens til at ændre sig, når forventningerne bliver højere. Denne har sæson har han tage bronze og sølv i Challenger Serien.

Italienske Matteo Rizzo har potentialet til at score højt grundet sit flotte grundløb, præsentation og spring, men han kan godt lave nogle dyre fejl en gang i mellem som fald og pop. Denne sæson har det korte program voldet ham problemer, mens friløbene har været stærkere og trukket ham op. Ved NHK Trophy blev det til en 5. plads.

Veteranen Michal Brezina har lignende gode kvaliteter som Rizzo, men desværre har den tjekkiske herre også tendens til fald og pop - noget, som han ikke har råd til, da han også kun forsøger én type quad. Brezina startede sæsonen med en sejr ved U.S. Classic, men det blev kun til en mellemplacering ved Skate America med en 6. plads.

Hold også øje med Morisi Kvitelashvili og Kazuki Tomono, som er outside shots til medaljer. Begge herrer er i stand til at ende på podiet, hvis de kan undgå for mange dumme fejl (og måske nogle favoritter leverer under niveau).

Mine forudsigelser
1. Mikhail Kolyada RUS 
2. Evgeni Semenenko RUS
3. Mark Kondratiuk RUS 
4. Matteo Rizzo ITA 
5. Michal Brezina CZE
6. Morisi Kvitelashvili GEO 
7. Kazuki Tomono JPN 
8. Nika Egadze GEO 
9. Keiji Tanaka JPN 
10. Roman Sadovsky CAN
11. Brendan Kerry AUS 
12. Camden Pulkinen USA 

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: