søndag den 31. oktober 2021

Valieva brillerer i sin sejr ved Skate Canada 2021

Kamila Valieva udfører en piruette i sit lange program.

Niveauet i damernes event ved Skate Canada International 2021 var særdeles højt, hvor halvdelen af feltet forsøgte (og mange landede) triple axeler.

GP-debutant Kamila Valieva imponerede med et rent kort program med triple axel, triple flip og triple lutz-triple tåloop samt flotte piruetter og koreografi. Den overlegne stil fortsatte i friløbet, hvor hun landede hele tre quads og seks triple spring rent - kun triple axel havde step-out. Med en ny verdensrekord for det lange program og samlet score kunne hun tage guldet med en margin på over 30 point!

VM-sølvvinder Elizaveta Tuktamysheva leverede også et rent kort program, her med triple axel, triple lutz-triple tåloop og triple flip. Hendes friløb var også særdeles stærkt med to rene triple axeler og fire andre triple spring - den eneste lille fejl var "q" på triple flip. Med sølvet kunne veteranen dermed tage sin femtende GP-medalje i karrieren.

Alena Kostornaia debuterede to nye programmer med solide fremførelser. I det korte program var hendes triple axel "q", men ellers var springene rene. I friløbet havde hun step-out på triple axel (<), og hun underroterede den afsluttede triple lutz, men 5-6 triple spring var solide. Hun rundede det russiske podium af med bronze.

Japanske Mai Mihara forsøgte ikke nogen triple axel, men til gengæld kunne hun levere to rene programmer. Især friløbet var stærkt, og hun opnåede også en ny personligt score for dette segment og rykkede samlet op på en 4. plads.

Amerikanske Alysa Liu underroterede sin triple axel i det korte program, men de andre spring var rene nok. I friløbet faldt hun dog på sin triple axel (<<), og underrotationer i anden halvdel åd af hendes tekniske score. Hun endte dermed på en 5. plads i sin GP-debut.

Wakaba Higuchi forsøgte ikke en triple axel i det korte program, men q'er på begge spring i hendes triple lutz-triple tåloop kostede i GOE. I det lange program landede hun en triple axel, men en doublet lutz kostede hende en placering, måske to - det blev til en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Kamila VALIEVA
RUS
265.0811
2Elizaveta TUKTAMYSHEVA
RUS
232.8822
3Alena KOSTORNAIA
RUS
214.5434
4Mai MIHARA
JPN
210.0173
5Alysa LIU
USA
206.5347
6Wakaba HIGUCHI
JPN
205.2755
7Haein LEE
KOR
190.0088
8Madeline SCHIZAS
CAN
186.5699
9Mana KAWABE
JPN
186.52126
10Karen CHEN
USA
183.41610
11Emily BAUSBACK
CAN
159.881011
12Alison SCHUMACHER
CAN
151.191112

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: