Sinitsina/Katsalapov, Papadakis/Cizeron og Stepanova/Bukin er favoritter i isdans. |
Hos isdanserne ved European Figure Skating Championships 2020 ser podiet ud til at være let at forudse, men vi har både denne sæson og tidligere sæsoner set uventede udfald.
Storfavoritter til guldet er selvfølgelig Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron, som er de fem gange regerende Europamestre. Franskmændene er ubesejrede denne sæson med en stor margin, takket været deres ubesværede elementer og flotte præsentation. Med deres sædvanlige løb burde de tage deres sjette EM-titel uden synligt besvær.
På papiret må de regerende VM-sølvvindere Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov være favoritter til sølv, men sidste år var de også favoritter til sølv, men de endte på en 4. plads efter et fald. Denne sæson har de vundet begge deres GP'er, før det blev til en skuffende 6. plads ved Finalen. Hvis de kan undgå dumme fejl, er dommerne villige til at belønne deres kvaliteter.
Landsmænd Alexandra Stepanova og Ivan Bukin er de regerende EM-sølvvindere, og de havde også en god GP-sæson med to sølvmedaljer; det blev en solid 4. plads ved Finalen. De har ikke helt samme stærke grundløb som to ovenstående par, men deres stabilitet er et es, som burde sikre dem deres fjerde EM-medalje.
De regerende EM-bronzevindere Charlene Guignard og Marco Fabbri får en hård kamp om at gentage deres podieplads, men man skal ikke undervurdere dem. Trods en skade i starten af sæsonen formåede de at snuppe bronze ved begge deres GP'er, og med tid til flere forbedringer kan de måske overraske favoritterne igen.
Britiske Lilah Fear og Lewis Gibson fortsætter forbedringerne, de gennemgik forrige sæson; denne sæson er det blevet til bronze og 4. plads ved GP'erne, så de har god chance for at forbedre deres 6. plads fra sidste EM. Parret har måske ikke samme power i deres grundløb som favoritterne, men deres velkoreograferede danse er hits.
Mine forudsigelser
1. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
2. Victoria Sinitsina / Nikita Katsalapov RUS
3. Alexandra Stepanova / Ivan Bukin RUS
4. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA
5. Lilah Fear / Lewis Gibson GBR
6. Olivia Smart / Adrian Diaz ESP
7. Sara Hurtado / Kirill Khaliavin ESP
8. Tiffani Zagorski / Jonathan Guerreiro RUS
9. Natalia Kaliszek / Maksym Spodyriev POL
10. Maria Kazakova / Georgy Reviya GEO
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar