søndag den 24. november 2019

Hanyu er uopnåelig ved NHK Trophy 2019

Yuzuru Hanyu udfører sit lange program "Origin" i Sapporo.

Der var slet ikke den mindste sandkorns tvivl om, hvem der ville tage guldet ved NHK Trophy 2019. Til gengæld var sølv og bronze vidt åben for mange herrer - omend mange ikke formåede at gribe chancen.

Hjemmefavorit Yuzuru Hanyu viste igen, hvorfor han er to gange olympisk mester. Han leverede et superb kort program med quad salchow, triple axel og quad tåloop-triple tåloop og tog dermed en stor føring. I friløbet lagde han ud med tre quads, og et doublet quad tåloop-forsøg fik ham blot til at indhente nogle af de tabte point med to andre store kombinationer. Med en sejrsmargin på over 55 point tager han guld og en billet til Finalen.

Internationaux de France-bronzevinder Kevin Aymoz snublede ud af sin quad tåloop i det korte program, men solide triple spring gav ham en foreløbig 2. plads. I det lange program kæmpede han med begge quad forsøg, og der var andre usikre landinger, men i dette felt med mange fejl gjorde han nok til sølv; det sikrer ham en finaleplads.

Roman Sadovsky landede en fin quad salchow i det korte program, men de to andre springelementer var ikke vellykkede - ikke desto mindre tog han en 4. plads. I friløbet overraskede han med to quad salchows og fem triple spring, omend et par blev landet usikkert. Canadieren kunne dermed tage sin første GP-medalje med bronze.

Veteranen Sergei Voronov havde et rent kort program med bl.a. quad tåloop-triple tåloop, og han lå dermed i medaljeposition. To dyre pop i friløbet kostede dog dyrt på den tekniske score, og russeren faldt til en 4. plads.

Både Jason Brown og Makar Ignatov havde en medalje fra deres første GP (hhv. sølv og bronze) og dermed en chance for Finalen. Brown havde dog to fald i hvert program og måtte skuffende nøjes med en 4. plads. Ignatov faldt på en nedgraderet triple axel i det korte program, og i friløbet røg pusten i anden halvdel, hvor han bl.a. faldt på en piruette; han endte på en 7. plads.

Samlet resultat
PLNameNationSPFSPoints
1.Yuzuru HANYU JPN11305.05
2.Kevin AYMOZ FRA23250.02
3.Roman SADOVSKY CAN42247.50
4.Sergei VORONOV RUS36239.05
5.Jason BROWN USA84231.27
6.Sota YAMAMOTO JPN75226.27
7.Makar IGNATOV RUS58222.45
8.Anton SHULEPOV RUS97218.38
9.Koshiro SHIMADA JPN610213.65
10.Tomoki HIWATASHI USA119207.30
11.Alexei BYCHENKO ISR1211197.63
12.Conrad ORZEL CAN1012196.34

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: