Ushakova/Nekrasov, Khudaiberdieva/Nazarov og Shevchenko/Eremenko er favoritter i isdans. |
Også i isdans er Rusland favoritter til medaljerne ved World Junior Figure Skating Championships 2019, men i denne disciplin virker det dog til, at andre nationer har en bedre chance for at komme på podiet.
Favoritter må være Sofia Shevchenko og Igor Eremenko, som tog en 5. plads ved sidste Junior VM. Denne sæson tog de guld og sølv ved JGP'erne, før det blev en snæver sejr ved Finalen. De er dermed på en støt opadgående kurve, men de har ingen margin for fejl.
De regerende Junior VM-bronzevindere Arina Ushakova og Maxim Nekrasov havde en stærk sæsonstart med to JGP-sejre, men de blev slået af Shevchenko/Eremenko ved JGPF og de russiske juniormesterskaber og måtte nøjes med sølv. De er favoritter til sølv, men de kan sagtens true til guldet.
Det tredje russiske par Elizaveta Khudaiberdieva og Nikita Nazarov vandt også begge deres JGP'er, før det blev til bronze ved Finalen. De er små favoritter til bronze, men de har nok størst chance for at blive skubbet af podiet.
Marjorie Lajoie og Zachary Lagha tog en 4. plads ved både sidste Junior VM og JGPF - begge gange missede de bronze med under ét point, så det canadiske par er uden tvivl sultne efter mere. Nøglen bliver uden tvivl at ramme deres levels.
Amerikanske Avonley Nguyen og Vadym Kolesnik tog sølv og guld ved JGP'erne, men de tabte lidt pusten med en 5. plads ved JGPF og sølv ved de amerikanske juniormesterskaber. Parret har en superb fridans, men de taber ofte point i deres rytmedans.
Landsmænd Caroline Green og Gordon Green endte på en 6. plads ved forrige Junior VM. De skippede denne sæsons JGP'er pga. sygdom, men de kom igen med to Senior B-sejre og guldet ved de amerikanske juniormesterskaber.
Mine forudsigelser
1. Sofia Shevchenko / Igor Eremenko RUS
2. Arina Ushakova / Maxim Nekrasov RUS
3. Elizaveta Khudaiberdieva / Nikita Nazarov RUS
4. Marjorie Lajoie / Zachary Lagha CAN
5. Caroline Green / Gordon Green USA
6. Avonley Nguyen / Vadym Kolesnik USA
7. Maria Kazakova / Georgy Reviya GEO
8. Eliana Gropman / Ian Somerville USA
9. Darya Popova / Volodymyr Byelikov UKR
10. Loicia Demougeot / Theo Le Mercier FRA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar