onsdag den 23. januar 2019

James/Cipres tager føring i parløbernes korte program ved EM 2019

James/Cipres udfører den obligatoriske baglæns udvendige dødsspiral.

Dag 1 af EM 2019 i kunstskøjteløb sluttede med parløbernes korte programmer. Ikke alle par var helt fejlfrie, men generelt var niveauet højt hos favoritterne.

GPF-mestrene Vanessa James og Morgan Cipres leverede et stærkt og rent program med triple twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple flip. Franskmændene er nok i stand til at få højere GOE'er og levels, men ikke desto mindre indhentede de et sæsons bedste med 76.55 point, hvilket giver dem føringen.

De forsvarende mestre Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov var måske lidt nervøse, da hun floppede og havde step-out på sin solo triple tåloop (<<). Dette var en yderst dyr fejl, men top kvalitet på triple twist og kast triple loop hjalp dem. Russerne er på en andenplads med 73.90 point.

Italienske Nicole Della Monica og Matteo Guarise kunne nok være mest tilfredse med deres løb. Duoen leverede et fejlfrit program med triple salchow, triple twist og kast triple loop. Et sæsons bedste på 73.70 point placerer dem på en tæt tredjeplads.

Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii havde en super EM-debut, idet de løb et rent program med side-om-side triple salchow, triple twist og kast triple salchow. Russerne er også i medaljerækkevidde med deres 4. plads med 72.58 point.

Landsmænd Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin fik udført en fin triple twist og side-om-side triple tåloop, men hun havde hånd på deres kast triple flip. De runder top 5 af med en score på 65.89 point.

Alle 11 par går videre til det lange program, som finder sted i morgen torsdag aften.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
76.551Q
2Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
73.902Q
3Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
73.703Q
4Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
RUS
72.584Q
5Daria PAVLIUCHENKO / Denis KHODYKIN
RUS
65.895Q
6Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
60.086Q
7Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
57.707Q
8Rebecca GHILARDI / Filippo AMBROSINI
ITA
54.488Q
9Laura BARQUERO / Aritz MAESTU
ESP
53.899Q
10Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA-KORDEIRU
CRO
50.9910Q
11Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
45.3311Q

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: