tirsdag den 20. november 2018

Zagitova sejrer ved Rostelecom Cup 2018

Zagitova udfører sit lange program til Carmen.

Damernes konkurrence ved Rostelecom Cup 2018 indeholdte mange spændende historier, både de forventede og overraskende af slagsen.

Den olympiske mester Alina Zagitova leverede et stærkt og fejlfrit kort program, hvilket gav hende en stor føring med en ny rekord. Hendes friløb var solidt, men ligesom i GP Helsinki havde hun nogle problemer i anden halvdel; her underroterede hun to spring og doublede flippen. Samlet tog hun dog guld med en stor margin, og hun er nu videre til Finalen, hvor hun er forsvarende mester.

Skate America-bronzevinder Sofia Samodurova kunne igen overraske med to rene løb - den eneste fejl var en underrotation på bagenden af hendes 3-3 kombination i friløbet. Med sølvet må hun vente og se, om hun har gjort nok til en finaleplads.

Sydkoreanske Eunsoo Lim havde to dyre springfejl i det korte program, men hun gjorde et comeback i friløbet, hvor hun landede fem flotte triple spring. Dette trak hende op på bronze, hvilket er hendes første GP-medalje.

Relativt ukendte Alexia Paganini overraskede alle med en foreløbig 3. plads efter et rent kort program. Hendes friløb var også uden større fejl, omend lavere sværhed og komponenter betød, at hun samlet faldt til en 4. plads.

Mako Yamashita kunne ikke gentage sin Skate Canada sølvvindende fremførelser, og med dyre fejl i begge løb måtte hun nøjes med en 7. plads.

Amerikanske Gracie Gold gjorde sit comeback, men hun var langtfra sin tidligere topform og scorede kun 37.51 point i det korte program. Hun trak sig før friløbet.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alina ZAGITOVA
RUS
222.9511
2Sofia SAMODUROVA
RUS
198.0122
3Eunsoo LIM
KOR
185.6763
4Alexia PAGANINI
SUI
182.5035
5Yuna SHIRAIWA
JPN
180.9354
6Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
180.4546
7Mako YAMASHITA
JPN
161.2297
8Polina TSURSKAYA
RUS
149.4578
9Yura MATSUDA
JPN
137.9989
WDGracie GOLD
USA
10

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: