|
Nathan Chen udfører sit lange program i Grenoble. |
Herrernes event ved
Internationaux de France 2018 var lidt af en rutschebanetur, der fint demonstrerede hvor upålidelig herrernes disciplin er.
Verdensmester og Skate America-vinder
Nathan Chen tog en uventet 3. plads efter det korte program efter et fald på en underroteret quad flip. Amerikaneren kom dog igen i friløbet, hvor han landede tre quads og fem triple spring, omend hans elementer manglede lidt af det sædvanlige polish. Samlet kunne han snuppe guld, og dermed er han videre til Finalen, hvor han er forsvarende mester.
Landsmand
Jason Brown forsøgte ikke quads, men til gengæld blev alle hans elementer i det korte program udført med super kvalitet, og dermed kunne han tage en uventet føring. I friløbet fik han kun landet fire triple spring, da han underroterede en triple axel og doublede i lutz i anden halvdel, men flotte komponenter betød, at han kunne løbe med sølvet.
Kvaliteten var ikke super, men
Alexander Samarin fik landet to quads i sit korte program, hvilket gav ham en foreløbig 2. plads. I friløbet snublede han ud af sin quad lutz og satte foden på triple axel (begge <), men han fik landet en quad tåloop og fire triple spring solidt. Samlet kunne han tage sin i alt anden GP-bronzemedalje.
Landsmand
Dmitri Aliev faldt på en quad tåloop (<) i planlagt kombination i det korte program, og den dyre fejl efterlod ham nede på en 9. plads. Han gjorde det bedre i friløbet, hvor han landede en quad tåloop og syv triple spring, omend der var nogle usikre elementer i anden halvdel. Han kunne trække sig helt op på en samlet 4. plads.
To gange VM-bronzevinder
Boyang Jin fortsætter nedturen; han faldt i det korte program, og i det lange program havde han adskillige dyre pops. Hans 9. plads er hans hidtil værste GP-placering.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Nathan CHEN |
| | USA |
| 271.58 | 3 | 1 |
2 | Jason BROWN |
| | USA |
| 256.33 | 1 | 3 |
3 | Alexander SAMARIN |
| | RUS |
| 247.09 | 2 | 4 |
4 | Dmitri ALIEV |
| | RUS |
| 237.82 | 9 | 2 |
5 | Kevin AYMOZ |
| | FRA |
| 231.16 | 6 | 5 |
6 | Romain PONSART |
| | FRA |
| 229.86 | 4 | 6 |
7 | Deniss VASILJEVS |
| | LAT |
| 221.26 | 5 | 7 |
8 | Keiji TANAKA |
| | JPN |
| 216.32 | 8 | 8 |
9 | Boyang JIN |
| | CHN |
| 208.89 | 7 | 10 |
10 | Daniel SAMOHIN |
| | ISR |
| 205.99 | 10 | 9 |
WD | Nicolas NADEAU |
| | CAN |
| | 11 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar