mandag den 26. december 2016

Stolbova/Klimov tager tredje nationale parløbstitel

Tarasova/Morozov (sølv), Stolbova/Klimov (guld) og Zabiiako/Enbert (bronze).

Parløbskonkurrencen ved de russiske nationale mesterskaber 2017 blev en duel mellem de to seneste GPF-mestre, og kampen om guld blev særdeles tæt.

Ksenia Stolbova og Fedor Klimov gjorde en sen sæsondebut pga. skade, men de fik leveret et solidt kort program: triple twisten var lav, men kast triple flip og side-om-side triple tåloops var fine, og de tog en foreløbig andenplads med 77.47 point. I friløbet landede de både side-om-side triple tåloop-double tåloop og double axeler, men de havde problemer med begge kast, som hun havde hånd på. Parret vandt segmentet med en score på 142.65 point, hvilket var nok til at rykke dem op til guldet.

De nykronede GPF-vindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde et flot kort program med en stor triple twist, side-om-side triple tåloop og kast triple loop, og de tog dermed føringen med en score på 80.04 point. I det lange program udførte de en quad twist med usikkert greb og fine kast, men han havde dyre fejl på begge spring med pop og to fødder. Deres FS score på 139.15 point betød, at de faldt til sølv - under ét point fra sejren.

Natalia Zabiiako og Alexander Enbert udførte et rent kort program med triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple loop, hvilket gav dem en tredjeplads med 72.85 point. I friløbet havde hun problemer med begge spring (fald/underrotation), men de resterende elementer var solide. Deres score på 129.06 point sikrede dem bronze.

Også Kristina Astakhova og Alexei Rogonov havde et solidt kort program, omend han havde hånd på sin triple salchow. I det lange program lagde hun ud med dyre fejl på begge spring, men resten af deres program var solidt. Parret kunne for tredje gang i træk snuppe en 4. plads.

Regerende sølvvindere Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov var stadig langt fra topform. I det korte program faldt hun på udgangen af triple twist, og i det lange program havde hun problemer med begge spring samt usikre landinger på et par elementer. Deres 5. plads er deres karrieres værste ved disse mesterskaber.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOVMOS220.1221
2Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOVMOS219.1912
3Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERTKRR201.9133
4Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOVMOS198.7944
5Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOVS/T191.4255
6Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKIISPB179.0186
7Anastasia MISHINA / Vladislav MIRZOEVSPB178.2677
8Alisa EFIMOVA / Alexander KOROVINMOS176.6068
9Elizaveta ZHUK / Egor BRITKOVSVE161.2499
10Anastasia POLUIANOVA / Maksim SELKINP/C154.981210
11Bogdana LUKASHEVICH / Alexander STEPANOVSPB146.881111
WDAlina USTIMKINA / Nikita VOLODINSPB

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: