søndag den 25. december 2016

Bobrova/Soloviev vinder deres sjette nationale titel

Stepanova/Bukin (sølv), Bobrova/Soloviev (guld) og Sinitsina/Katsalapov (bronze).

Der var aldrig tvivl om, hvilket par der ville vinde guldet hos isdanserne ved de russiske mesterskaber 2017, men den anden plads til VM og tredje plads til EM var stadig vidt åben.

De regerende mestre Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev leverede en stærk kort dans, hvor de opnåede level 4 på alle fem elementer. De kunne dermed tage en flot føring med 81.40 point. Duoens fridans var ligeledes teknisk stærk med level 3 på de cirkulære trin, og level 4 på alt andet. En FD score på 115.86 point sikrede dem karrierens sjette nationale titel med en stor margin.

To gange regerende bronzevindere Alexandra Stepanova og Ivan Bukin udførte en karismatisk kort dans med høje levels, og de kunne tage en behagelig andenplads med 76.47 point. Deres tango fridans var ligeledes flot, og med en score på 113.07 point kunne de for første gang tage sølv ved disse mesterskaber.

Det blev en tæt kamp om bronze. Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov havde en solid kort dans, omend alle tre trinsekvenser kun var level 3. Deres score på 73.78 point var nok til en tredjeplads. Parrets fridans var også uden større fejl, men denne gang var begge trinsekvenser kun level 2. En FD score på 104.67 point var akkurat nok til at holde dem på bronze.

Eks-partnerne Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin havde en fin kort dans, men lidt lavere GOE betød en tæt fjerdeplads med 73.22 point. Parret opnåede gode levels i fridansen, men deres lidt sløsede udførelse påvirkede scoren, og med 105.06 point var de nødsaget til at tage en 4. plads for andet år i træk.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEVMOS197.2611
2Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKINMOS189.5422
3Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOVMOS178.4534
4Elena ILINYKH / Ruslan ZHIGANSHINMOS178.2843
5Tiffany ZAHORSKI / Jonathan GUERREIROMOS169.4655
6Sofia EVDOKIMOVA / Egor BAZINSAM152.1566
7Vasilisa DAVANKOVA / Anton SHIBNEVMOS139.4487
8Maria STAVITSKAYA / Andrey BAGINMOS139.2378
9L. SOSNITSKAIA / P. GOLOVISHNIKOVMOS128.0599
10Anastasia SAFRONOVA / Ilia ZIMINSPB112.221010

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: