Papadakis/Cizeron, Gilles/Poirier og Hubbell/Donohue er favoritterne i isdans. |
Isdansernes konkurrence ved Trophée de France 2016 er den disciplin, hvor værtsnation Frankrig har chance for guld - ikke desto mindre er feltet stadig stærkt, så kampen om de resterende medaljer kan blive stor.
Favoritter er selvfølgelig de to gange regerende verdensmestre Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron, som vandt denne GP-titel for to år siden (de deltog ikke forrige år pga. hendes hjernerystelse). Franskmændene er kendt for deres ubesværede og sanselig tilstedeværelse på isen, og de modtog enorme scores ved deres sæsondebut French Master's i oktober. I international konkurrence vil deres scores nok være lavere, men med deres sædvanlige løb burde guldet være deres.
Sølv virker mere åben. Piper Gilles og Paul Poirier har denne sæson to bronzemedaljer på resuméet, senest ved Skate Canada hvor de opnåede høje scores. Parret er kendt for deres unikke stil, og de er normalt altid pålidelige på de tekniske elementer. Parret skal tage sølv her for andet år i træk, hvis de vil gøre sig det mindste håb om en finaleplads.
Madison Hubbell og Zachary Donohue er også sølvkandidater, og ved deres første GP Skate America tog de sølv, omend med lavere scores end Gilles/Poirier modtog ved deres. Især deres korte dans har været lunken modtaget af dommerne, men parret har løbende tweaket på dansen, så de har nok højere potentiale for forbedringer.
Russiske Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin leverede nogle lidt upolerede danse ved Skate America og fik som resultat en skuffende 5. plads. Duoen har døjet med skader i off-sæsonen, så med mere træning under bæltet har de måske et outside shot til en medalje, såfremt de kan udføre nogle stærke løb.
Mine forudsigelser
1. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
2. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
3. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
4. Elena Ilinykh / Ruslan Zhiganshin RUS
5. Isabella Tobias / Ilia Tkachenko ISR
6. Marie-Jade Lauriault / Romain Le Gac FRA
7. Alexandra Nazarova / Maxim Nikitin UKR
8. Lorenza Allessandrini / Pierre Souquet FRA
9. Viktoria Kavaliova / Yurii Bieliaiev BLR
10. Courtney Mansour / Michal Ceska CZE
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar