Savchenko/Massot, Tarasova/Morozov og Zabiiako/Enbert er blandt favoritterne (foto: Getty). |
Parløbernes felt ved Trophée de France 2016 er nede på kun seks par grundet skader, men vi har stadig meget potentiale i feltet. Fælles for flertallet er nok at de vil forbedre på deres undervældende fremførelser ved deres første Grand Prix.
Favoritter er VM-bronzevinderne Aliona Savchenko og Bruno Massot, som har to sejre under bæltet denne sæson, senest ved Rostelecom Cup. Her havde de dog dyre fejl på både spring og kast, og lignende fejl her kan måske gøre dem sårbare, hvis andre par leverer. Parret har dog råd til et par fejl, da de med kast triple axel og quad salchow har en vis margin til fejl.
Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov var favoritter til at vinde Skate America, men alvorlige fejl i det lange program medførte lidt skuffende bronze. Russerne er kendt for deres rene og eksplosive teknik, og med rene løb har de kan uden tvivl lægge pres på det tyske par.
Landsmænd Natalia Zabiiako og Alexander Enbert havde to flotte løb ved Rostelecom Cup, hvor de over forventning kunne snuppe sølv. Parret forsøger ikke de svære quads som mange andre i feltet, men deres pålidelighed kan måske bringe dem på podiet igen, hvis de andre par som så ofte har problemer med de store elementer.
På hjemmebane har vi Vanessa James og Morgan Cipres, som håber på en medalje. Franskmændene forsøger svære tekniske elementer, men de kan til tider lade en fejl blive til mange, og dette skete ved Skate America, hvor de tog en 4. plads. Hvis de kan gentage deres løb fra Autumn Classic, har de dog en god chance for medalje.
Hold også øje med Marissa Castelli og Mervin Tran, selvom de endte på en kun 7. plads ved Skate America - dog mindre end 3 point fra James/Cipres. Parret har god præsentation og grundløb til at score højt, men de kæmper ofte med at lande både spring og kast.
Mine forudsigelser
1. Aliona Savchenko / Bruno Massot GER
2. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
3. Natalia Zabiiako / Alexander Enbert RUS
4. Vanessa James / Morgan Cipres FRA
5. Marissa Castelli / Mervin Tran USA
6. Miriam Ziegler / Severin Kiefer AUT
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar