Savchenko/Massot udfører deres lange program ved Rostelecom Cup 2016 (foto: Getty). |
Parløbskonkurrencen ved Rostelecom Cup 2016 havde masser af potentiale, men desværre endte det med at blive en lidt rodet affære, da mange par havde problemer med de tekniske elementer.
De regerende VM-bronzevindere Aliona Savchenko og Bruno Massot løb langt under niveau i det korte program, da de begge faldt på triple salchow, og hun havde step-out på kast triple axel. De mistede flere point, da han sænkede armene på løftet, som derfor kun var level B. En score på 69.51 point gav dem stadig en tæt andenplads efter segmentet. I det lange program havde de problemer med kast, da deres kast triple axel kun blive til en rodet double, og hun faldt på en ambitiøs afsluttende kast quad salchow - highlights tæller dog triple twist og side-om-side triple tåloops. Dagens bedste score på 138.38 point trak dem op og gav dem guldet i deres GP-debut.
Natalia Zabiiako og Alexander Enbert var det eneste toppar, som kunne levere et rent kort program, her med triple twist, side-om-side triple tåloop og kast triple loop. De vandt dermed segmentet med et nyt personligt bedste på 69.76 point. I det lange løb fik de udført triple twist, triple tåloop-double tåloop-double loop samt kast double axel og triple loop, men side-om-side salchow gav problemer, da han faldt på elementet, og hun ikke engang kom op i luften og roterede. En solid score på 128.01 point betød, at de samlet faldt en plads og tog sølv.
Landsmænd Kristina Astakhova og Alexei Rogonov havde småproblemer med side-om-side spring i begge programmer, men de formåede begge gange at holde sammen på nerverne og levere twist og kast uden fejl. Med et samlet nyt personligt bedste kunne de tage karrierens anden Rostelecom Cup bronzemedalje.
Valentina Marchei og Ondrej Hotarek havde et stærkt kort program, omend hun måtte kæmpe lidt for kast triple lutz. Deres lange program startede dog skævt ud, da hun faldt på triple twist og efterfølgende faldt på side-om-side triple tåloop. Resten af deres elementer var dog fine nok. Deres 4. plads er deres hidtil bedste i GP'erne.
Skate America-vinderne Julianne Seguin og Charlie Bilodeau havde et skuffende kort program, da begge faldt på side-om-side triple loop (hun doublede også), og hun efterfølgende havde hånd på kast triple flip. Deres lange program var bedre, men hans fald og to lidt urene kast forhindrede dem i at rykke op. Med en 5. plads har de stadig en lille chance for en finaleplads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Aliona SAVCHENKO / Bruno MASSOT |
| 207.89 | 2 | 1 | |||
2 | Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERT |
| 197.77 | 1 | 2 | |||
3 | Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV |
| 188.74 | 4 | 3 | |||
4 | Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK |
| 187.61 | 3 | 5 | |||
5 | Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU |
| 183.37 | 5 | 4 | |||
6 | Camille RUEST / Andrew WOLFE |
| 167.19 | 7 | 6 | |||
7 | Alisa EFIMOVA / Alexander KOROVIN |
| 165.07 | 6 | 7 | |||
8 | Goda BUTKUTE / Nikita ERMOLAEV |
| 137.08 | 8 | 8 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar