|
Fernandez udfører sit lange program til en Elvis medley (foto: Getty). |
Som forventet var herrernes konkurrence ved
Rostelecom Cup 2016 en neglebider til sidste ende; vi havde to herrer kæmpe om guld, og en håndfuld kæmpe om bronze.
Den regerende verdensmester
Javier Fernandez havde nogle småproblemer i sit korte program, da han havde step-out på quad tåloop-triple tåloop, og dernæst triplede han en planlagt quad salchow. Han lå derfor på en andenplads med 91.55 point, men han kom stærkt igen i det lange program med en ren fremførelse hvor han landede tre quads, to triple axeler og fire andre triple spring. En stor FS score på 201.43 point var mere end nok til at trække ham op til en samlet sejr.
Skate America-vinder
Shoma Uno måtte kæmpe en smule med sine spring i det korte program, men ikke desto mindre fik han udført quad flip og quad tåloop-triple tåloop samt lutter level 4 elementer. Han tog dermed føringen med et nyt personligt bedste på 98.56 point. Det lange program var også flot med to quads, to triple axeler og fire triple spring. Desværre faldt han på sin anden quad tåloop i planlagt kombination, og det kostede ham nok guldet. Med en FS score på 186.48 point faldt han til sølv, men han er nu den første herre videre til Finalen.
EM-sølvvinder
Alexei Bychenko havde sin hidtil bedste konkurrence. Han leverede et rent kort program med quad tåloop, triple axel og triple flip-triple tåloop, hvilket gav ham en foreløbig 4. plads med 86.91 point. Hans lange program var også flot med to quad tåloops og seks triple spring; den eneste fejl var et step-out på den anden triple axel. Endnu en ny personlig bedste score på 168.71 point rykkede ham op på bronze - hans første GP-medalje nogensinde.
Et step-out på triple axel var den eneste fejl for
Mikhail Kolyada i det korte program, hvor han derudover fik landet quad tåloop-triple tåloop og triple lutz. Dette gav ham en tredjeplads med et nyt personligt bedste på 90.28 point. Hans lange program havde dog en håndfuld fejl med et fald og et par pop, og samlet faldt russeren til en 4. plads.
Amerikanske M
ax Aaron lå nede på en 8. plads efter det korte program, hvor han faldt på quad salchow og havde problemer med sine piruetter. Hans lange program var dog nær fejlfrit på springene, og han kunne dermed hive sig op på en 5. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Javier FERNANDEZ |
| | ESP |
| 292.98 | 2 | 1 |
2 | Shoma UNO |
| | JPN |
| 285.07 | 1 | 2 |
3 | Alexei BYCHENKO |
| | ISR |
| 255.52 | 4 | 3 |
4 | Mikhail KOLYADA |
| | RUS |
| 245.30 | 3 | 6 |
5 | Max AARON |
| | USA |
| 235.58 | 8 | 4 |
6 | Elladj BALDE |
| | CAN |
| 225.45 | 6 | 8 |
7 | Keiji TANAKA |
| | JPN |
| 224.91 | 10 | 5 |
8 | Chafik BESSEGHIER |
| | FRA |
| 223.98 | 5 | 10 |
9 | Gordei GORSHKOV |
| | RUS |
| 223.51 | 9 | 7 |
10 | Artur DMITRIEV |
| | RUS |
| 221.52 | 7 | 9 |
11 | Deniss VASILJEVS |
| | LAT |
| 203.77 | 12 | 11 |
12 | Alexander MAJOROV |
| | SWE |
| 192.14 | 11 | 12 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar