søndag den 20. november 2016

Chan vinder Cup of China 2016 titel

Chan lander et spring i sit lange program ved Cup of China 2016 (foto: Getty).

Vi havde mange blandede løb hos herrerne ved Cup of China 2016, men i sidste ende blev resultatet nok som de fleste havde forventet.

Favorit Patrick Chan havde et usikkert kort program, da han havde hånd på både quad tåloop-triple tåloop og triple axel, og ikke mindst doublede han sin lutz, som så scorede 0 point. En SP score på 83.41 point efterlod ham på en 3. plads. Det lange program var til gengæld hans bedste i lang tid: han faldt på quad salchow, men ellers landede han to quad tåloops, to triple axeler og fire andre triple spring. En FS score på 196.31 point trak ham op, og med sæsonens anden GP-sejr er han videre til Finalen.

Hjemmefavorit Boyang Jin havde et flot kort løb med quad lutz-triple tåloop, triple axel og quad tåloop. Dette gav ham en stor føring med en score på 96.17 point. Det lange program var også teknisk imponerede, idet han landede tre quads, to triple axeler og fire andre triple spring - han faldt dog på sin anden quad tåloop (<). En score på 182.37 point betød, at han akkurat faldt til sølv, kun 0.18 point fra sejren.

Sergei Voronov havde et solidt kort program med quad tåloop-triple tåloop, men han havde step-out på triple loop. I det lange program landede han en quad og otte triple spring, omend den tredje triple tåloop blev kendt ugyldig. Samlet kunne russeren tage bronze.

Amerikanske Max Aaron landede en quad salchow-triple tåloop i sit korte løb, men han havde dog et step-out på triple lutz. Han lagde stærkt ud i sit lange program med to quad salchows, men han måtte kæmpe en smule for en del af de andre spring. Det kom til at koste ham en medalje, da han samlet endte på en tæt 4. plads.

Det var en god start på det korte program med quad tåloop og triple axel, men en singlet lutz i planlagt kombination betød en foreløbig 8. plads for Han Yan. Det lange løb var bedre med en quad tåloop (step-out) og syv triple spring, og han kunne dermed trække sig op på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN
CAN
279.7231
2Boyang JIN
CHN
278.5412
3Sergei VORONOV
RUS
243.7644
4Max AARON
USA
242.7453
5Han YAN
CHN
230.1985
6Alexander PETROV
RUS
228.4496
7Maxim KOVTUN
RUS
221.43107
8Daniel SAMOHIN
ISR
213.51210
9Ross MINER
USA
213.3468
10Michal BREZINA
CZE
211.7779

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: