|
Wagner udfører sit korte program til "Sweet Dreams" (foto: Getty). |
Konkurrencen ved
Skate America 2016 begyndte med damernes korte programmer, og heldigvis havde de fleste gode fremførelser så tidligt på sæsonen.
Regerende VM-sølvvinder
Ashley Wagner var den sidste løber på isen, og hun mere end levede op til presset, da hun leverede et karismatisk program. Hun landede triple flip-triple tåloop med triple loop og double axel i anden halvdel. Hun efterlod dog nogle point, da bagenden på hendes kombo blev kendt underroteret, og de andre elementer kun var level 3. En score på 69.50 point giver hende føringen med en margin på knap fire point før det lange program.
De næste fire damer er adskilt af kun 1.28 point, så kampen om en medalje bliver tæt. Nebelhorn Trophy-vinder
Mai Mihara fortsætter med at overraske: hun landede en flot triple lutz-triple tåloop og fulgte op med skarpe level 4 piruetter. Den eneste fejl kom på hendes afsluttende element triple flip, som hun havde step-out på. Med et nyt personligt bedste på 65.75 point indtager hun en 2. plads.
Den regerende SA sølvvinder
Gracie Gold havde en god start med en god triple lutz-triple tåloop, men i anden halvdel faldt hun på en underroteret triple flip (!). Trods faldet kunne hun snuppe en foreløbig 3. plads med 64.87 point.
Gabrielle Daleman landede en stor triple lutz, men hun manglende kontrol på den tilføjede triple tåloop, som blev nedgraderet. Resten af hendes løb var dog uden fejl med lutter level 4 elementer, og canadieren er på en 4. plads med 64.69 point.
Tre gange verdensmester
Mao Asada havde umiddelbart en rent, omend konservativt løb med double axel, triple flip-double loop og triple loop, men flippen blev kendt underroteret. Hun er nede på en 5. plads med 64.47 point, men som sagt er hun stadig i en god medaljeposition.
Stilling efter kort program
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Ashley WAGNER |
| | USA |
| 69.50 | 1 | |
2 | Mai MIHARA |
| | JPN |
| 65.75 | 2 | |
3 | Gracie GOLD |
| | USA |
| 64.87 | 3 | |
4 | Gabrielle DALEMAN |
| | CAN |
| 64.49 | 4 | |
5 | Mao ASADA |
| | JPN |
| 64.47 | 5 | |
6 | Mariah BELL |
| | USA |
| 60.92 | 6 | |
7 | So Youn PARK |
| | KOR |
| 58.16 | 7 | |
8 | Serafima SAKHANOVICH |
| | RUS |
| 56.52 | 8 | |
9 | Roberta RODEGHIERO |
| | ITA |
| 52.62 | 9 | |
10 | Kanako MURAKAMI |
| | JPN |
| 47.87 | 10 | |
11 | Angelina KUCHVALSKA |
| | LAT |
| 47.80 | 11 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar