fredag den 1. april 2016

Papadakis/Cizeron forsvarer VM-titel med rekord score

Papadakis og Cizeron er i gang med deres udføre deres twizzles i fridansen ved VM 2016 (foto: Getty).

De første medaljer ved VM 2016 i kunstskøjteløb blev i nat uddelt, da isdansernes skøjtede deres fridanse. Samlet set var niveauet rigtig højt, og med gavmilde dommere fik vi nye personlige bedste FD scores til alle i top 8.

Førerne Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron leverede deres jagende fridans til "Rain in Your Black Eyes" og "To Build a Home" med utrolig lethed, og programmet var highlightet med ubesværede trin og løft. Franskmændene opnåede level 4 på alle elementer, og deres FD score på 118.17 point er en ny verdensrekord. De er dermed det første isdansepar siden 2007 til at forsvare deres titel.

Det sidste par på isen Maia Shibutani og Alex Shibutani kunne igen begejstre publikum med deres Coldplay fridans. Søskendeparret leverede en skarp og følelsesladet dans, hvor stemningen byggede op, og som altid jublede publikum under deres twizzles. De scorede lutter level 4, og med dagens andenhøjeste score på 113.73 point kunne de snuppe karrierens VM-medalje med sølv.

Landsmænd Madison Chock og Evan Bates havde en elegant og melankolsk udførelse af deres Rachmaninoff fridans. Parret fremviste deres dramatiske løft, og de kunne også høste udelukkende level 4. Deres score på 113.31 point var tæt på Shibutani'ernes, men samlet kunne de regerende sølvvindere snuppe bronze.

Anna Cappellini og Luca Lanotte kom igen med en munter og livlig dans til "La Dolce Vita". Italienerne var præcise og samtidig udadvendte under deres elementer, som alle modtog level 4. Parret løb lidt tidligt på natten, men de kunne stadig høste en stor score på 112.07 point, som medførte en 4. plads for andet år i træk.

Regerende bronzevindere Kaitlyn Weaver og Andrew Poje lagde ud med deres twizzles, hvor han desværre var usikker på andet og tredje sæt, og elementet modtog derfor kun level 2. Resten af deres løb var stærkt, men i dette felt havde de ikke råd til en eneste fejl. Canadierne opnåede godt nok et nyt personligt bedste på 110.18 point, men samlet måtte de nøjes med en lidt skuffende 5. plads.

Madison Hubbell og Zachery Donohue var i nye kostumer, og måske det hjalp for de havde uden tvivl deres hidtil bedste fremførelse af deres "Adagio for Strings" fridans, hvor de var skarpere og mere udtryksfulde end set før. En god score på 108.37 point betød, at de imponerende kunne blive det tredje amerikanske par i top 6.

Danske Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen havde et par småfejl, da han var usikker på det første sæt twizzles, og deres koreografiske løft mistede lidt fart. De andre elementer var dog gode, og med et sæsons bedste på 91.92 point kunne de rykke op til en 13. plads.

Samlet resultat (top 20)
FPl.NameNationPointsSDFD
1Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
194.4611
2Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI
USA
188.4322
3Madison CHOCK / Evan BATES
USA
185.7733
4Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE
ITA
182.7264
5Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE
CAN
182.0145
6Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
176.8176
7Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND
GBR
173.1787
8Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
173.0758
9Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
168.97910
10Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
167.91109
11Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN
RUS
163.301111
12Isabella TOBIAS / Ilia TKACHENKO
ISR
154.411312
13Laurence FOURNIER BEAUDRY / Nikolaj SORENSEN
DEN
151.671513
14Federica TESTA / Lukas CSOLLEY
SVK
148.831215
15Kana MURAMOTO / Chris REED
JPN
147.901614
16Natalia KALISZEK / Maksim SPODIREV
POL
146.421416
17Kavita LORENZ / Panagiotis POLIZOAKIS
GER
138.661817
18Cecilia TÖRN / Jussiville PARTANEN
FIN
132.851719
19Alexandra NAZAROVA / Maxim NIKITIN
UKR
131.392018
20Barbora SILNA / Juri KURAKIN
AUT
130.881920

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: