torsdag den 31. marts 2016

Fejlfri Hanyu tager stor føring ved VM 2016

Hanyu udfører sit korte program ved VM 2016 i Boston (foto: Getty).

Dag 1 af VM 2016 i kunstskøjteløb sluttede i nat med herrernes korte programmer. Fremførelser var generelt en blandet pose, men dagens højdepunkt blev leveret af en vis japansk herre.

Måske er han alligevel ikke et menneske, fordi Yuzuru Hanyu gjorde det igen: udførte et fejlfrit kort program. Den olympiske mester landede quad salchow, quad tåloop-triple tåloop og triple axel af høj kvalitet, og hans piruetter og trin var også særdeles smukke. Hans score på 110.56 point var tæt på hans egen verdensrekord, og japaneren indtager nu en føring med en solid margin på hele tolv point.

Den regerende mester Javier Fernandez lagde ud med en flot quad tåloop-triple tåloop, men han faldt på quad salchow. En fin triple axel og skarpe trin rundede programmet godt af, så trods faldet kunne spanieren snuppe en god score på 98.52 point, hvilket giver ham en foreløbig 2. plads.

Også Patrick Chan begyndte med en fin quad tåloop-triple tåloop, men hans nemesis triple axel gav problemer, og han faldt på dette element. Hans solo triple lutz var god, og som altid imponerede han med ubesværede trin. På grund af sin lavere basisværdi måtte canadieren tage en 3. plads, men hans score på 94.84 point var stadig et sæsons bedste.

Shoma Uno havde en stærk start med quad tåloop og triple axel, men en usikker landing på triple lutz betød, at han kun kunne tilføje en usikker double tåloop. Lutter level 4 elementer af fin kvalitet gjorde op for noget, og VM-debutanten kunne tage en solid 4. plads med 90.74 point.

En anden VM-debutant Boyang Jin havde også en solid, men ikke fejlfri fremførelse. Han havde en vending mellem sin quad lutz-triple tåloop og måtte holde lidt fast på landing af quad tåloop. Med dagens sværeste layout havde han en vis buffer, og den kinesiske herrer kunne tage en tæt 5. plads med 89.86 point.

Russiske Mikhail Kolyada løb tidligt på dagen, men han overraskede med et flot løb. Han måtte kæmpe lidt for quad tåloop-triple tåloop, men både triple axel og triple lutz var fine. Et nyt personligt bedste på 89.66 point giver ham en tæt 6. plads.

De amerikanske herrer havde en solid dag, selvom de ikke kunne hamle op med de store kanoner. Adam Rippon forsøgte ikke en quad, men leverede et rent program med triple flip-triple tåloop, triple axel og triple lutz. Max Aaron havde hånd på quad salchow, men landede sine triple spring uden problemer. De to herrer er på en 7. og 8. plads.

Nogle af dagens skuffelser tæller regerende bronzevinder Denis Ten, som snublede ud af sin quad tåloop og dernæst faldt på en usikker triple lutz-double tåloop. Han er nede på en 12. plads, men han har en chance for at rykke op i det lange program.

Mest chokerende resultat var Han Yan og Nam Nguyen, som begge endte i top 10 forrige år. Begge herrer havde et fald og et meget kostbart pop til single, så deres tekniske score styrtdykkede. De går ikke videre til det lange program.

Top 24 går videre til det lange program, som vil blive afholdt natten til lørdag dansk tid.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Yuzuru HANYU
JPN
110.561Q
2Javier FERNANDEZ
ESP
98.522Q
3Patrick CHAN
CAN
94.843Q
4Shoma UNO
JPN
90.744Q
5Boyang JIN
CHN
89.865Q
6Mikhail KOLYADA
RUS
89.666Q
7Adam RIPPON
USA
85.727Q
8Max AARON
USA
81.288Q
9Ivan RIGHINI
ITA
81.179Q
10Deniss VASILJEVS
LAT
81.0710Q
11Michal BREZINA
CZE
79.2911Q
12Denis TEN
KAZ
78.5512Q
13Maxim KOVTUN
RUS
78.4613Q
14Jorik HENDRICKX
BEL
77.7214Q
15Misha GE
UZB
77.4315Q
16Grant HOCHSTEIN
USA
74.8116Q
17Brendan KERRY
AUS
71.0417Q
18June Hyoung LEE
KOR
70.0518Q
19Alexei BYCHENKO
ISR
69.8619Q
20Chafik BESSEGHIER
FRA
69.2320Q
21Phillip HARRIS
GBR
68.5321Q
22Julian Zhi Jie YEE
MAS
67.6022Q
23Michael Christian MARTINEZ
PHI
66.9823Q
24Ivan PAVLOV
UKR
65.2024Q
25Javier RAYA
ESP
65.0625
26Han YAN
CHN
62.5626
27Nam NGUYEN
CAN
61.6127
28Franz STREUBEL
GER
57.1928
29Denis MARGALIK
ARG
52.3129
30Slavik HAYRAPETYAN
ARM
49.3630

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: