torsdag den 18. februar 2016

Sui/Han tager føring ved Four Continents 2016



Dag 1 af Four Continents 2016 sluttede med parløbernes korte programmer. Med undtagelse af førerne, havde de fleste et par småproblemer i deres løb.

To gange 4CC-mestre Wenjing Sui og Cong Han leverede et stærkt program på trods af, at Sui havde taget et hårdt slag på hoved i træning. I dag kunne de dog løbe fejlfrit med side-om-side triple tåloop, kast triple flip og triple twist. Et nyt personligt bedste på 78.51 point giver dem føringen med en solid margin.

De regerende mestre Meagan Duhamel og Eric Radford var favoritterne, men hun døjede med sygdom og det kunne ses; hun underroterede og havde hånd på side-om-side triple lutz. De kæmpede sig dog igennem resten uden større fejl og sidder nu på en 2. plads med 71.90 point.

Alexa Scimeca og Chris Knierim havde et par småfejl, da han havde hånd på triple salchow, og hun havde to fødder på kast triple flip. Disse fejl var dog ikke for dyre, og amerikanerne kunne indtage en foreløbig 3. plads med 67.61 point.

4CC-debutanterne Xiaoyu Yu og Yang Jin havde en hård start, da hun faldt på side-om-side triple tåloop. Resten af deres løb var dog rent med bl.a. triple twist og kast triple loop. De er på en 4. plads med 64.99 point.

Ligeledes havde Lubov Iliushechkina og Dylan Moscovitch problemer med side-om-side spring, da hun faldt på triple tåloop (<). Ligesom det kinesiske par kunne duoen levere resten af programmet uden fejl. Canadierne er på en 5. plads med 61.97 point.

På en tæt 6. plads har vi Marissa Castelli og Mervin Tran. De havde en lidt lav triple twist, og han havde to fødder på triple salchow. De amerikanske mestre Tarah Kayne og Daniel O'Shea skuffede med en lidt usikker udgang på dødsspiral og triple twst samt hendes fald på side-om-side triple salchow. De er på en 7. plads.

Alle par går videre til de lange programmer, som afholdes lørdag morgen dansk tid.

Stilling efter det korte program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
78.511
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD
CAN
71.902
3Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM
USA
67.613
4Xiaoyu YU / Yang JIN
CHN
64.994
5Lubov ILIUSHECHKINA / Dylan MOSCOVITCH
CAN
61.975
6Marissa CASTELLI / Mervin TRAN
USA
61.346
7Tarah KAYNE / Daniel O SHEA
USA
59.727
8Tae Ok RYOM / Ju Sik KIM
PRK
53.838
9Sumire SUTO / Francis BOUDREAU AUDET
JPN
52.709
10Vanessa GRENIER / Maxime DESCHAMPS
CAN
50.0710

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: