torsdag den 18. februar 2016

Miyahara vinder kort program ved Four Continents 2016

Miyahara udfører sit korte program ved Four Continents 2016 (foto: Sanspo).

Damernes korte programmer ved Four Continents 2016 var generelt et god affære, da mange løbere med problemer gennem sæsonen løb til deres bedste evne.

Som forventet var den regerende sølvvinder Satoko Miyahara pålidelig som altid, og hun kunne lande triple lutz-triple tåloop, triple flip og double axel uden problemer. Alle piruetter og trin var af høj kvalitet og modtog level 4, og med et nyt personligt bedste på 72.48 point kan hun tage en sikker føring.

Landsmand Kanako Murakami overraskede med en stærk og passioneret fremførelse. Hun landede både triple flip og triple tåloop-triple tåloop, men double axelen var lidt skæv i luften - heldigvis singlede hun den ikke som så mange gange før. Hun er på en 2. plads med et nyt personligt bedste på 68.51 point.

Også Mirai Nagasu løb sit bedste i lang tid. Både triple flip-triple tåloop og double axel var fine, men hun måtte kæmpe lidt for triple loop. Highlight var en smuk himmelpiruette. Et sæsons bedste på 66.06 point giver hende en foreløbig 3. plads (og SP bronzemedalje).

Det var en god dag for Japan, da også Rika Hongo løb et nær fejlfrit program. Bagenden på triple flip-triple tåloop var underroteret, men både triple lutz og lutter level 4 elementer gjorde op for en del. Hun kan stadig nå at forsvare sine bronze med sine nuværende 64.25 point.

Sydkoreanske So Youn Park fik endelig udført et rent program, her med bl.a. triple lutz og triple salchow-triple tåloop. Det blev belønnet med et nyt personligt bedste på 62.49 point og en foreløbig 5. plads.

Kinesiske Zijun Li underroteretede bagenden på sin triple tåloop-triple tåloop, men ellers løb hun uden fejl. Canadiske Alaine Chartrand havde hånd og step-out på sin triple lutz-triple tåloop (<), men kunne også fuldføre resten uden problemer. De to piger er på en tæt 6. og 7. plads.

Favorit Gracie Gold fortsætter med at skuffe ved 4CC, men denne gang var det ekstra slemt. Hun faldt på både triple lutz og triple flip(e) og fik dermed ikke udført en springkombination. Hun er nede på en 9. plads, omend en medalje stadigvæk ikke er helt umulig.

Alle damer går videre til det lange program, som bliver afholdt lørdag formiddag dansk tid.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Satoko MIYAHARA
JPN
72.481
2Kanako MURAKAMI
JPN
68.512
3Mirai NAGASU
USA
66.063
4Rika HONGO
JPN
64.274
5So Youn PARK
KOR
62.495
6Zijun LI
CHN
60.046
7Alaine CHARTRAND
CAN
59.717
8Na Hyun KIM
KOR
58.408
9Gracie GOLD
USA
57.269
10Da Bin CHOI
KOR
56.7910
11Kaetlyn OSMOND
CAN
56.1411
12Karen CHEN
USA
53.5512
13Ziquan ZHAO
CHN
53.2413
14Brooklee HAN
AUS
52.8014
15Veronik MALLET
CAN
51.8815
16Kailani CRAINE
AUS
49.0216
17Amy LIN
TPE
47.8817
18Lu ZHENG
CHN
45.7218
19Michaela DU TOIT
RSA
45.1819
20Maisy Hiu Ching MA
HKG
42.0620
21Thita LAMSAM
THA
38.9121
22Katie PASFIELD
AUS
34.6322

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: